2. november 2000

FOLKETINGETS UDREDNING VEDRØRENDE MAGT- OG DEMOKRATI.
EN OVERSIGT.

Folketingets og partiernes rolle har lige siden den første debat om en magtudredning været det centrale spørgsmål. For Folketinget og partierne står i centrum i det danske politiske system. Eller gør de nu også det? Det var jo tvivlen, der ansporede til en udredning.

Dette spørgsmål må nødvendigvis besvares på to måder: for det første ved at tage temperaturen på Folketinget og partierne som politiske institutioner: fungerer de efter hensigten og gør de det effektivt? Og for det andet ved at kaste blikket på alle de øvrige institutioner og aktører i og uden for det danske samfund: har de eller har de ikke tappet Folketinget og partierne for magt? Besvarelsen af disse to spørgsmål leder frem til at stille et tredje: er der et demokratiproblem?

Folketinget og partierne belyses på en lang række forskellige måder i Magtudredningen. Nogle projekter fokuserer direkte på disse to institutioner. Men langt de fleste projekter går på tværs. Det sker for det første ved at relatere andre institutioner til de to nævnte, f.eks. interesseorganisationerne, den offentlige administration, internationale organisationer, medierne m.v. For det andet undersøges en række konkrete politiske beslutningsprocesser, hvor samspillet mellem de forskellige aktører undersøges.

Folketinget og partierne

Partierne er så at sige Folketingets fødekanal. Med helt ubetydelige undtagelser går vejen til medlemskab af Folketinget i dag gennem partierne. Hvem er det så, der rekrutteres til en politisk karriere? Et projekt undersøger, hvem folketingsmedlemmerne er fra 1849 til i dag, og hvilke forhold der påvirker deres rekruttering. For eksempel praksis omkring kandidatopstilling: er der med sideordnet opstilling og stigende personlig stemmeafgivning stadig noget, der kan kaldes sikre kredse?

Et andet projekt ser på nærmere på det, der med rette eller urette ofte benævnes som dansk politiks hovedproblem: partiernes faldende medlemstal. Hvad kendetegner dem, der er medlemmer? Hvem er det, der tilsyneladende ikke føler sig fristet af medlemskab? Og er det rigtigt, at det faldende medlemstal nødvendigvis er et problem?

Folketinget betegnes ofte som den mest centrale politiske institution af dem alle. Intet ved siden af, intet over. Et projekt ser på Folketingets funktioner, herunder medlemmernes konkrete aktiviteter. Folketinget er mere generelt en organisation, der forventes at løse problemer ved at træffe beslutninger, og der er derfor ganske bestemte formelle regler, der foreskriver, hvorledes der kan træffes beslutninger. Men under bestemte betingelser, kan det være svært at træffe beslutninger. Et projekt ser nærmere herpå.

Folketinget er også en institution med mange uskrevne regler, med en særlig historie fuld af betydninger og fortolkninger, og med sine egne ritualer og ceremonier. Et tredje projekt tager udgangspunkt i denne opfattelse. Sammenlagt kommer alle tre projekter til at belyse arbejdsvilkårene i Folketinget.

Har Folketinget tabt terræn? Hvad er egentlig målestokken? Det kunne jo være, at Folketingets styringsambition er vokset gennem årene. Hvis det er tilfældet, kan man godt opleve afmagt, selvom der er tale om velmagt. Derfor undersøges det, om Folketinget i det 20. århundrede rent faktisk har kastet sig over flere opgaver og derved har udvidet sin styringsambition.

Som nævnt kan man heller ikke udtale sig om Folketingets magt eller afmagt uden at se på Folketingets omgivelser. Et projekt ser overordnet på kompetenceforhold og magtfordeling mellem de aktører, der indgår i dét, der ofte er blevet benævnt som den parlamentariske styringskæde: vælgerne, partierne, Folketing, regering og embedsmændene. Også kompetenceforhold til andre aktører inddrages som for eksempel domstolene og internationale aktører som EU. Samspillet mellem aktørerne i den parlamentariske styringskæde påvirkes af den informations-teknologiske udvikling. Der ses derfor nærmere på, hvorledes IT-udviklingen forskyder relationerne mellem nogle af aktørerne, f.eks. mellem vælgere og partier og mellem forvaltningen og borgerne.

Det er karakteristisk for udviklingen i det 20. århundrede, at en lang række samfundsinstitutioner både over, ved siden af og under Folketinget har vokset sig stærke, og nye har set dagens lys. En lang række projekter tager udgangspunkt i denne iagttagelse, og de omtales i de følgende afsnit.

Men først skal omtales et særligt projekt, som rummer en del af de problemstillinger, der er kendetegnende for hele Magtudredningen, nemlig projektet om magt og demokrati i Grønland. Her undersøges med udgangspunkt i de særlige grønlandske betingelser blandt andet udviklingen i de interne magtstrukturer i Grønland og disses samspil med de syddanske økonomiske og politiske magtstrukturer, og der ses nærmere på mulighederne og betingelserne for øget selvstyre.

Det internationale samfund i vækst

Påvirkningerne udefra er mangeartede og trænger ind i det danske samfund på meget forskellige måder. Selvom der ikke er noget nyt i, at Danmark som en småstat er afhængig af sine politiske og økonomiske omgivelser, har det internationale samfund og kommunikationsmulighederne i vid forstand ændret sig voldsomt i efterkrigstiden.

En klynge af projekter kommer til at give vidtfavnende analyser af samspillet mellem Danmark og udlandet. Et generelt projekt ser på, hvorledes en række internationale organisationer som f.eks. EU, WTO, FN, NATO og mange andre påvirker Danmark, hvilke indflydelsesmuligheder Danmark på den anden side har gennem deltagelse i disse organisationer, og endelig hvorledes dette samspil påvirker det danske beslutningssystem. Det generelle perspektiv opretholdes i tre andre projekter, et om økonomisk globalisering og nationale økonomiske handlemuligheder, et andet om globaliseringens påvirkning af forhold som social lighed og politisk deltagelse, og et tredje om internationalisering af dansk forvaltning på forskellige sektorområder.

Herudover ses der på en række mere specielle forhold: hvorledes tilpasningen af dansk forsvar til en ny sikkerhedspolitisk situation besluttes i forsvarskommissionerne af 1988 og 1997; hvordan idéer og eliter "rejser" mellem danske makro-økonomiske beslutningstagere og OECD; hvordan international retsdannelse på menneskerettighedsområdet forskyder magten mellem den politiske magt og den dømmende magt og mellem danske og internationale domstole; om den amerikansk inspirerede retliggørelse af politiske og kulturelle problemer; samspillet mellem EU-institutioner og danske politiske-administrative institutioner; og endelig EU i et demokratiperspektiv.

Den offentlige sektor på vej hvorhen?

Mens 1970ernes og 1980ernes diskussion om den offentlige sektor i høj grad drejede sig om dens vækst, er fokus i dag snarere på, hvor den offentlige sektor egentlig bevæger sig hen. For eksempel ser det ud til, at en række impulser som teknologisk udvikling, internationalisering, forvaltningspolitiske udspil og meget andet afstedkommer mange forandringer. Nogle steder sker forandringer med rivende hast, mens tiden står mere stille andre steder. Gennem en større spørgeskemaundersøgelse til statslige, amtskommunale og kommunale forvaltninger gøres der status over forandringernes art og omfang.

Et andet projekt belyser hvilke værdier - for eksempel retssikkerhed, politisk loyalitet, effektivitet, og faglig uafhængighed - der er vigtige i forskellige dele af den offentlige sektor, og om der i disse år sker forskydninger mellem værdierne. Har effektivitetskravet taget over, eller er der ligefrem tale om værdiforvirring? Typiske offentlige organisationers værdigrundlag undersøges, og det studeres, hvilken rolle værdier spiller i privatiseringscases. Et projekt ser nærmere på regulerende myndigheder, der har til opgave at holde andre offentlige organisationer "på sporet" af bestemte værdier som for eksempel effektivitet, retssikkerhed og ligestilling. Et andet projekt fokuserer på den regulering, der er etableret i kølvandet på liberalisering af markeder og "fristilling" af offentlige organisationer.

Et vigtigt træk i de sidste to årtiers forvaltningspolitiske udspil er bl.a. vægten på aktiv ledelse, der kan flytte noget i offentlige organisationer. Vi ved imidlertid meget lidt om, hvorledes offentlige ledere faktisk opfører sig. Et projekt ser nærmere på ledelsesadfærd under varierende betingelser, bl.a. på skoler og sygehuse, og hvordan lederes adfærd påvirkes af disse forskellige institutionelle rammer. Et andet projekt ser på den såkaldte "djøficering" af offentlige ledere. Er der tale om myter eller realiteter, når nogle hævder, at djøf´ere har særlig positive holdninger til udlicitering, konkurrence og økonomisk effektivitet? Er der tale om en ny ledelseselite, og gør den en forskel?

Et andet vigtigt forvaltningspolitisk træk er brugerorientering. Her ses der nærmere på det magtfulde møde mellem system og klient. Er de marginaliserede - den arbejdsløse, hjemløse, handicappede, bistandsklienten - hjulpen af større brugerorientering, eller gælder den kun de ressourcerige brugere?

Forandringer kan ske "selvgroet og lokalt", og de kan skabes ved større reformer. Få reformer lykkes rigtigt efter både bogstav og ånd, men én hævdes ofte at være en succes: kommunalreformen. Var den det? Et projekt vurderer, om det kommunale selvstyre faktisk gør en forskel.

Forandrer den offentlige sektor i Danmark sig helt på sin egen måde med rødder i en lang historisk udvikling, eller er der omvendt tale om, at internationale strømninger "McDonaldiserer" det særegent danske? For at svare på dette spørgsmål sammenlignes danske forvaltningsreformer med, hvad der sker i en række europæiske lande samt USA og Australien, og det undersøges især hvilken rolle nationale politiske og forvaltningsmæssige traditioner spiller.

Territoriet er en af de allervigtigste byggeklodser i statsdannelsen. Det indgår i forestillingen om den suveræne stat, enhver stat er internt opdelt i mange lokale politiske og administrative enheder, og det repræsentative demokrati bygger typisk på territorial repræsentation. Men mange slags territorier udfordres i disse år. Af liberalisering af markeder, anvendelse af markedsmekanismer i det offentlige, internationalisering af forvaltningen, grænseoverskridende samarbejde mellem EU-lande osv. Et projekt skal samle op på disse tendenser og diskutere dem i forhold til blandt andet demokratispørgsmål.

Interesseorganisationerne: ekspertise eller lobbyisme?

Man kan få de fleste til at nikke ja til, at organisationerne i Danmark, herunder ikke mindst de økonomiske interessers organisationer, ikke blot har meget magt men også for meget. De fleste har sikkert også en fornemmelse af, at stadig flere lobbyister vandrer rundt på Christiansborgs og Slotsholmens gange og sniger sig til indflydelse. Men er det rigtigt? Og hvis ja, er det så nødvendigvis et problem? Flere tidligere undersøgelser har jo vist, at interesseorganisationerne ofte tilfører både politikere og administratorer en ekspertise og en virkelighedsfornemmelse, som man dårligt kan undvære. To projekter går tæt på forholdet mellem organisationerne og de centrale politiske institutioner, herunder også forholdet til offentlige myndigheder.

En bestemt slags organisationer har på kort tid vokset sig store. Det er de kommunale organisationer, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen. Myterne om de to organisationers magt er mange, men igen: der er tale om et område, hvor vi ved ganske lidt. Et projekt ser nærmere på disse organisationer, deres interessevaretagelse på centrale områder for det kommunale selvstyre og forholdet til medlemmerne.

Magten over erhvervslivet

Den økonomiske magt i samfundet identificeres ofte med erhvervslivets magt. Men hvem har magten over erhvervslivet? Det er et af den slags generelle spørgsmål, det er svært at svare på. Et lidt mere præcist spørgsmål er: er det ejerne (for eksempel aktionærerne) eller er det direktions- og ekspertlaget i virksomhederne, ofte kaldet teknokratiet, der løber af med magten? Dette belyses ved at se nærmere på ejerforhold og bestyrelsesstruktur blandt de største danske firmaer i forskellige nøglesektorer, og der sammenlignes med forholdene i en række europæiske lande.

Vigtigt for forståelsen af erhvervslivets magt er den offentlige regulering af erhvervsforhold. Et projekt ser nærmere på dansk erhvervslovgivning og interesserne bag denne. Der fokuseres især på konkurrencelovgivning, men andre reguleringsområder som virksomhedsetablering, markedsføring og erhvervelse af immaterielle rettigheder undersøges også. Det centrale spørgsmål er, om lovgivningen kan ses som varetagelse af almene interesser - sikre en fri markedsøkonomi med fri prisdannelse - eller om lovgivningen snarere er et udtryk for varetagelse af private interesser, specielt det store erhvervslivs interesser.

Erhvervslivet spiller en vigtig rolle i udførelsen af offentlig politik, og der er meget, der tyder på, at denne rolle bliver mere vigtig i fremtiden. Her ses der nærmere på erhvervslivets inddragelse i velfærdsprojekter, konkret uddannelses- og beskæftigelsesprojekter. Mere generelt diskuteres forholdet mellem arbejdsgivere og velfærdsstaten, om arbejdsgivere i højere grad er blevet kilder til politisk støtte for socialpolitiske initiativer, og om denne form for privatisering kan påvirke magtfordelingen og demokratiske kontrolmekanismer i velfærdsstaten.

På tværs af institutionerne: eliter, beslutningsprocesser og medierne

Med de projekter, der er nævnt indtil nu, bliver der kastet nyt lys over de klassiske magtcentre i politik og samfund, angiveligt stærke institutioner, der er opbygget gennem årtier. Men vi er nødt til at gå på tværs, for megen magtudøvelse finder sted mellem institutionerne, og her sker muligvis en omfattende og relativ usynlig koordinering af interesser.

Eliterne

En mulighed er at se nærmere på samfundets elitestrukturer. Hvem er den danske elite? Et projekt afdækker den danske elite med udgangspunkt i en registrering af de personer, der indtager høje poster i samfundet inden for sektorer som politik, forvaltning, erhvervsliv, organisationer, kultur, videnskab og medieverdenen. Undersøgelsen giver mulighed for at analysere elitens fordeling på køn, alder, uddannelse, bopæl, forældrenes baggrund m.v. og dens deltagelse i offentlige råd og nævn, bestyrelser, indehavelse af politiske tillidsposter og lignende. Herved kan man sige noget om, hvordan "man" bliver en del af eliten, hvem der vogter portene til elitens forjættede have, og hvilke krav dørvogterne stiller for at lukke folk ind. Sammen med et andet projekt, der specielt ser på den økonomiske elite, bliver det undersøgt, om samfundet er præget af forskellige "specialiserede" eliter, eller om der er tale om en elitedannelse, der tenderer til at gå på tværs af sektorer og institutioner. Andre projekter fokuserer på særlige elitegrupper som f.eks. eksperterne og deres andel i magten og offentlige ledere (nævnt tidligere).

Politiske beslutningsprocesser

Det er ofte ved at studere samspillet mellem institutioner forankret i konkrete beslutningsprocesser, at vi kan få en sikrere fornemmelse for, hvem der egentlig har magten. Også her findes der mange - rigtige eller forkerte - forestillinger om, hvad der "egentlig" sker: der er for mange hovsa-beslutninger, dårlig forberedt lovgivning, forbigåelse af relevante interesser osv. Så i en række projekter spørges det: hvordan træffes politiske beslutninger, hvem træffer dem, hvorfor kommer de til at se ud, som tilfældet er, og hvilke konsekvenser har de?

En ting er på forhånd given, og det er, at politiske beslutningsprocesser ikke har en ganske bestemt standardform. De varierer overordentlig meget fra sag til sag, fra sektor til sektor og efter de konkrete omstændigheder, de indgår i. I nogle tilfælde er der et klart problem, der skal løses, i andre tilfælde er det uklart, hvad der overhovedet er problemet, det skal først "konstrueres"; i nogle tilfælde kan der vælges mellem kendte løsninger, i andre tilfælde er man mere på Herrens mark; i nogle tilfælde deltager kun få centrale aktører, i andre tilfælde nedsættes brede kommissioner; i nogle tilfælde er beslutningsprocesser præget af nationale aktører, i andre tilfælde spiller internationale aktører en betydelig rolle osv.

Der lægges derfor stor vægt på at få denne variationsbredde frem gennem udvælgelsen af forskellige cases. Eksempler på cases er dansk velfærdspolitik i komparativ belysning, den danske ungdomskommissions rolle efter besættelsestiden, forbrugerpolitikkens udvikling, ventelister og ventetidsgarantier på sundhedsområdet, OECD og dansk økonomisk politik, forsvarspolitikkens udformning efter murens fald og sporskiftet i velfærdspolitikken fra forsørgelse til aktivering.

Der tages også fat på bestemte tværgående temaer som anvendelsen af evalueringer af offentlige aktiviteter og retliggørelsen af politik

Et projekt studerer beslutningsprocesser med en noget anden optik. Med udgangspunkt i studier af fire kommuner undersøges det på hvilke politikområder, der især dannes netværk, hvem der er nøgleaktører i disse netværk, hvem der udelukkes fra deltagelse i netværk, og hvorledes denne udelukkelse sker.

De mange projekter om beslutningsprocesser samles op i et paraplyprojekt om politik, magt og beslutning. Her stilles en række tværgående spørgsmål, hvis svar vil give et rigt facetteret billede af det danske folkestyres måde at fungere på.

Medier og meningsdannelse

Medierne som institution og meningsdannelse som proces kan også ses som tværgående fænomener, fænomener vi ved meget lidt om, selvom alle taler om mediernes magt. Gennem en række projekter belyses medier og meningsdannelse, således at vi (næsten) for første gang bliver i stand til at sige noget kvalificeret om, hvordan det foregår, og hvordan det virker.

På det generelle plan undersøges det, om vi har noget, der kunne kaldes en politisk offentlighed, og som reelt fungerer som et centrum for en diskussion af samfundets fælles anliggender, et offentligt ræsonnement. Er der sket et forfald i den offentlige meningsdannelse i denne forstand, eller foregår der tværtimod en diskussion som aldrig før?

To projekter ser mere konkret på medier og meningsdannelse. Et projekt ser detaljeret på "den journalistiske fødekæde". I en bestemt uge i november 1999 er indlandsstoffet fra Ritzau, danske dagblade, aftennyhedsudsendelserne i DR1 og TV2, radioens timenyheder m.v. blevet indholdsanalyseret efter emner, sagsområder, kilder og vinkler, og der er gennemført deltagerobservation af redaktionsprocessen. Hvilke rutiner og nyhedskriterier er bestemmende for udvælgelsen af stof og historier og dermed for den dagsorden, medierne sætter? Og hvem - om nogen - har magten over den proces?

Et andet projekt sætter fokus på selve meningsdannelsen. Projektet undersøger forholdet mellem faktiske begivenheder, fremstillingen i medierne og befolkningens holdningsdannelse. Det sidste måles via en stribe interviewundersøgelser, der gentages over en længere periode for at kunne belyse udsving i holdningsdannelsen. Herved kan vi sige noget mere om medierne, nemlig ikke blot om deres evne til at sætte en dagsorden, men også om deres evne til at påvirke meningsdannelsen.

Medierne har tidligere haft en væsentlig rolle som partipolitiske talerør. Situationen i dag er snarere den, at medierne er blevet selvstændige institutioner og herved skaber handlebetingelser for politikerne og andre eliter. Et projekt ser på et særligt aspekt heraf, nemlig at medierne på en anden måde end tidligere har bragt almindelige mennesker og deres hverdagsproblemer ind i det offentlige rum. Det er bl.a. sket ved at udvikle nye mediegenrer som forskellige snakkeprogrammer, ring-ind-og-giv-dit-besyv-med-programmer m.v. Herved støder politikernes måde at fortolke og forholde sig til virkeligheden sammen med hverdagslivets sprog og problemstillinger. Giver det nye demokratiske muligheder, eller ender det med afledende og uforpligtende "chat"?

Meningsdannelse kan også ske inden for bestemte institutioner. Ikke mindst uddannelsesinstitutioner er interessante her, fordi der sjældent eller aldrig blot meddeles "facts". Der sker også en karakterdannelse, og der meddeles holdninger til et fags udøvelse. I forhold til en magt- og demokratiudredning er især folkeskolen interessant. Den udgør en ramme for en grundlæggende socialisering af langt de fleste kommende samfundsborgere, og folkeskolens formålsparagraf understreger demokrati som en grundlæggende værdi. Et projekt undersøger børn og unges opfattelse af demokratiets idéer og realiteter set i relation til deres skolehverdag.

Hvor er folket? Gror det "dernede"?

En række undersøgelser kommer til at belyse medborgerskab og demokrati set fra neden. De omhandler den enkelte borgers deltagelse og deltagelsesmuligheder, både i nærdemokratiet og i det "store" demokrati, herunder både som samfundsborger i Danmark, som EU-borger og som verdensborger. Nogle centrale spørgsmål i disse undersøgelser er betydningen af globaliseringen og informationssamfundet: bliver tingene for komplicerede, i hvert fald for nogle medborgere, hvis beslutningerne rykker væk fra nationale beslutningscentre og op, hen og ud? Skaber udviklingen nye sociale og vidensmæssige uligheder?

Medborgerundersøgelsen

Denne undersøgelse baseres på knap 2000 interviews, der giver mulighed for at sammenligne danskernes deltagelse i alle former for politik og foreningsliv over en 20-årig periode, og i forhold til en række andre lande. Er vi i virkeligheden så aktive, som vi ynder at forestille os? Findes der stadig et "ForeningsDanmark"? Hvad blev der af græsrodsbevægelserne? Er "politiske forbrugere" en ny form for deltagelse? Findes der flere grænseoverskridende foreninger og bevægelser via internettet?

Denne undersøgelse suppleres med et antal dybdeinterviews med mennesker placeret vidt forskellige steder i samfundet. Hvordan opleves magtforholdene i samfundet af for eksempel direktøren og bistandsklienten? Oplever "magtens kvinder" magtforholdene forskelligt fra "magtens mænd"? Osv.

Foreninger, bevægelser og aktive borgere

En af demokratiets vigtigste støtter kan siges at være de mange danskere, der er aktive i forskellige sammenhænge rundt om i samfundet - i foreninger, partier, bevægelser og andet. Men hvordan ser denne gruppe af danskere egentlig ud? Hvordan fungerer foreninger og bevægelser med hensyn til at skabe erfaringer med politisk deltagelse og demokratiske normer? Og hvilke faktorer på samfundsplan er udslagsgivende for hvor meget liv, der er i foreninger og bevægelser?

Der ses også på et særligt træk ved det folkelige Danmark, nemlig de forskellige traditioner for "folkemagt" over økonomien, som er kommet til udtryk i andelsbevægelsen, sparekasser, brugsforeninger, kreditforeninger og kooperativer frem til den politiske forbruger.

Valgdeltagelse

Valgdeltagelsen er i sidste instans den mest afgørende form for deltagelse i et demokrati som det danske. I mange år har vi imidlertid ikke haft pålidelige oplysninger om, hvem der stemmer. Da undersøgelser i ind- og udland tyder på, at der overalt er en tendens til lavere valgdeltagelse, bliver det så meget mere interessant at undersøge, hvad der karakteriserer de, der falder fra. Gennem en totaltælling i København og Århus ved sidste kommunalvalg bliver dette muligt.

Demokrati og social ulighed

Hvordan er det gået med uligheden i Danmark? Det ser ud til, at indkomstfordelingen i de fleste lande er blevet mere skæv - i modsætning til i Danmark. Men holder dette optimistiske billede for en nærmere undersøgelse? Og er andre uligheder vigtige og eventuelt stigende? Hvad betyder marginalisering på arbejdsmarkedet for politisk deltagelse? Og er der tendenser til stigende polarisering mellem højt- og lavtudannede? Får vi et samfund med stadig flere deltagelses- og påvirkningsmuligheder for de veluddannede og med en stigende holdningsmæssig polarisering, fordi lavtuddannede føler sig sat udenfor og i stigende grad udvikler apatiske eller fjendtlige indstillinger over for politik, medborgere, internationalt samarbejde og indvandrere? Og hvordan står ressourcesvage klienter i forhold til velfærdsstatens systemer og systempersoner?

Indvandrere og flygtninge

I Danmark lever der et større antal mennesker, som enten ikke har dansk statsborgerskab, eller som er født i udlandet. Dette antal vil vokse i de kommende år, og det er derfor et vigtigt spørgsmål, om og hvorledes disse grupper inddrages i det politiske og sociale liv i Danmark. Det handler ikke blot om erhvervelsen af lige rettigheder, men også om brugen af de formelle rettigheder, der allerede eksisterer.

Hvordan står det så til med indvandreres og flygtningenes medborgerskab? Dette medborgerskab har to sider. For det første handler det om disse gruppers deltagelse i det danske politiske system, deres inddragelse i de formelle politiske institutioner i Danmark og deres deltagelse i det danske foreningsliv og bevægelser. Sker der en integration eller ikke? For det andet handler det om disse gruppers egne organisationer. I hvilket omgang har indvandrere og flygtninge fået dannet egne organisationer og netværk, hvorledes fungerer de, og hvorledes står det til med deltagelsen her?

Forholdene belyses i tre projekter med anvendelse af en række forskellige metoder, fra survey- og registerdata til en antropologisk undersøgelse af kulturelle aspekter som for eksempel betydningen af kropssprog, ritualer og symbolbrug.

Kønsmagt i forandring

Den måske mest dybtgående ændring i det danske samfundsliv i 1970erne og 1980erne var ændringerne i kvindernes rolle og samfundsmæssige placering. En side af dette var kvindernes inddragelse på arbejdsmarkedet. En anden side var øget inddragelse af kvinder i det politiske liv og antagelig også en større kvindeindflydelse på de politiske beslutninger. Engang havde man nok en forestilling om, at denne udvikling ville fortsætte, indtil mænd og kvinder nogenlunde ligeligt deltes om både magtpositioner og politisk indflydelse. Men meget tyder på, at udviklingen i dag er gået i stå.

Flere af de tidligere nævnte projekter giver mulighed for at belyse dette nærmere. Derudover er iværksat to projekter som især belyser kvinder som aktører i den danske politiske offentlighed, og sammenhængen mellem køn og politiske identiteter og strategier.

Perspektiveringer af magt og demokrati i Danmark: sammenligninger i tid og rum

Studerer vi blot magt og demokrati i dagens Danmark, bliver vore billeder heraf nemt proportionsløse og flade. Vi er nødt til at lede efter lys- og skyggevirkninger: at skabe perspektiveringer. Det gør vi ved at placere Danmark omkring år 2000 i tid og rum, ved at inddrage historiske perspektiver og undersøgelser og ved at foretage sammenligninger med andre lande.

Sammenligninger i tid: historiske analyser og perspektiveringer

Der er flere indlysende fordele ved at skabe historiske perspektiveringer. Historien kan netop skabe proportioner, den kan relativere opfattelsen af vor egen tid. Det, der sker i dag, kan være sket før; det, der i dag ser ud som dramatiske ændringer, er måske kun mindre krusninger set i et langt perspektiv; og det lange perspektiv kan afsløre dybtgående forandringer, som er usynlige i et nutidsperspektiv. Det lange tidsperspektiv kan endvidere bidrage til at korrigere nutidige opfattelser og brug af fortiden. Fortiden brugt som "den straalende Top, hvorfra vi er siunken og atter skal op", som Oehlenschläger skriver i Sanct Hansaften-Spil eller fortiden brugt som skræmmebillede (tidligere var der kun sult og nød, hvor har vi det godt i dag). Og endelig kan historiske analyser medvirke til at gøre nutiden begribelig. Mange af de institutioner, der studeres, er således blevet til gennem en lang periode, og uden at hævde, at alt kan forklares med fortiden, er det troligt, at en forståelse af den institutionelle arv er vigtig. Dette bliver ikke mindst synligt, når vi sammenligner Danmark med andre lande.

Flere projekter indeholder selvstændige historiske analyser. På det generelle plan undersøges de institutionelle særtræk i den danske statsbygning, som f.eks. det veludviklede kommunale selvstyre, fraværet af statssekretærer, juniorministre o.l. og det svagt udviklede danske offentlighedsprincip. Mere specifikt skal studiet af forebyggelsespolitikken i Danmark og Sverige afdække, hvorledes myndigheder og andre autoriteter op gennem dette århundrede har søgt at påvirke menneskers adfærd med henblik på at mindske sygeligheden, og hvorledes de har motiveret denne påvirkning. Da projektet samtidig sammenligner to lande, er det nærliggende at spørge, om netop en forskellig institutionel arv kan kaste lys over nutidige forskelle. Et andet projekt ser på udviklingen i lovgivningen om provokeret abort. Hvorledes har lovgivningen reguleret adgangen til provokeret abort og hvilke slags diskussioner har udspundet sig heromkring: religiøse, lægevidenskabelige, økonomiske og kvinde- og socialpolitiske? Det, som mange betragter som en selvfølgelighed i dag, har ikke altid været det.

Hvorledes er det danske demokrati og folkestyre blevet iscenesat historisk? Grundlovsfester og grundlovsjubilæernes historie undersøges her for at afdække den historiske konstruktion af forestillingerne om det danske demokratis oprindelse, virkemåde og særegenhed. Samtidig ses der også på, hvordan tidstypiske træk har præget den måde, hvorpå grundloven er blevet fejret.

En del af de tidligere nævnte projekter har endvidere en kortere eller længere undersøgelsesperiode. Nogle belyser udviklingen i 1900-tallet. Det gælder for eksempel projekterne om Folketingets styringsambitioner, den danske elite, dansk korporatisme og offentlig regulering af erhvervslivet. Andre projekter ser på udviklingen i efterkrigstiden.

Sammenligninger i rum: Danmark i forhold til andre lande

Hvad der er sagt om nytten af sammenligninger i tid, gælder i store træk også sammenligninger i rum. Danske "selvfølgeligheder" kan identificeres som særegne træk gennem sammenligninger med andre lande, og det, vi tror er et særegnet dansk træk, kan vise sig at være et generelt fænomen.

En række projekter har dette komparative sigte indbygget. Nogle projekter rummer sammenligninger med nordiske lande, for eksempel projekterne om demokrati og social ulighed, den journalistiske fødekæde, den danske elite og Folketingets funktioner og indflydelse; andre sammenligner med en række europæiske lande, for eksempel projekterne om ejerforhold og indflydelse i erhvervslivet og om erhvervlivets udførende rolle i velfærdsstaten, kønsmagt og forandring og medborgerundersøgelsen, mens atter andre sammenligner med USA, for eksempel projektet om offentlige værdier og offentlig organisering.

Endelig er der projekter, som både rummer sammenligninger i tid og rum, for eksempel projekterne om forebyggelsespolitikken og reformer i den offentlige sektor samt medborgerundersøgelsen.

Hvorledes arbejder Magtudredningen?

Magtudredningen er organiseret omkring en forskende forskningsledelse, som selv varetager nogle af de nævnte projekter, og som er ansvarlig for den endelige afrapportering. I en række tilfælde samarbejder forskningsledelsen med forskere uden for forskningsledelsen, og endelig er et stort antal projekter uddelegeret til andre forskere igen. Forskningsledelsen er ansvarlig for gennemførelsen af og kvaliteten i det samlede program.

I alt er omkring 70 projekter sat i gang, og knap 100 forskere er inddraget. Heri er endda ikke medregnet alle de forskere, som bidrager med kapitler til for eksempel antologier. Om de fleste projekter gælder det, at de inddragne forskeres institutioner selv bidrager med yderligere forskningstid eller anden form for medfinansiering. Magtudredningen bidrager også til uddannelsen af Ph.D.´ere, dels ved egne stipendier, dels ved at stipendiater ansat andetsteds laver projekter, hvor de anvender data, der er indsamlet i forbindelse med Magtudredningen.

Resultaterne publiceres i en bogserie hos Hans Reitzels Forlag og en skriftserie, som forskningsledelsen selv administrerer. Det er vigtigt, at Magtudredningens publikationer kan blive et frugtbart bidrag til den offentlige debat. Derfor lægges der stor vægt på, at bøger og skrifter skal være velskrevne og forståelige, og dette indgår derfor som et standardkrav i kontrakten med Reitzel.

Yderligere oplysninger

Uddybende oplysninger om de konkrete projekter (mere detaljeret projektbeskrivelse, bemanding og tidsplan) kan bestilles hos Magtudredningens sekretær, Birgit Møller, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, 8000 Århus C, tlf.: 8942 1133, e-mail: birgitm@ps.au.dk.


[Tilbage]