Menneskerettighedsdebatten i Danmark handler stadig oftere om magtspørgsmål: Hvem bør bestemme menneskerettighedernes indhold og vægt over for andre interesser? Er det i for høj grad domstolene, der fastlægger retstilstanden, når menneskerettighederne skal håndhæves? Underminerer disse rettigheder regeringens og Folketingets magt - og dermed demokratiet?
Magtspørgsmålet i relation til menneskerettighederne er imidlertid ikke nyt. Ved inkorporeringen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i 1992 stod det centralt i debatten, om dette skridt ville påvirke magtfordelingen mellem lovgivningsmagt og domstole. Dette spørgsmål har igen spillet en vigtig rolle i de senere års diskussion om inkorporering af nogle FN-konventioner om menneskerettigheder.
På den baggrund er der som led i Magtudredningen foretaget en undersøgelse af, hvordan internationale menneskerettigheder påvirker forholdet mellem lovgivende og dømmende magt i Danmark. I denne bog ses der navnlig på, hvilken betydning Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har for magtfordelingen. Forudsætningerne for inkorporering af konventionen gennemgås kritisk for at vurdere, om de har holdt stik. Dette belyses gennem nogle konkrete retsområder, som har vist sig vigtige, når man diskuterer menneskerettigheder: organisationsfrihed og forhandlingsret på arbejdsmarkedet, beskyttelse mod diskrimination, ytringsfrihed samt udvisning af udlændinge.
Bogen giver ikke noget enkelt svar på magtspørgsmålet. Der er imidlertid ingen tegn på, at der skulle bestå en modsætning mellem demokrati og menneskerettigheder.
