Demokrati betyder folkestyre. Til trods for at mange lande smykker sig med denne betegnelse, er det ingen steder sådan, at folket styrer de politiske beslutninger. Folkets bestemmelsesret er i alle de såkaldte demokratier indirekte og består i, at den del af befolkningen, der har valgret, vælger et antal repræsentanter til en lovgivende forsamling og i nogle lande desuden en præsident. Det er derfor almindeligt at sondre mellem direkte demokrati, hvor folket selv tager de politiske beslutninger, og repræsentativt demokrati, hvor valgte repræsentanter tager disse beslutninger.
I denne bog redegøres der for den teoretiske baggrund for sondringen mellem direkte og repræsentativt demokrati, nogle hovedargumenter for og imod folkeafstemninger diskuteres, og de danske regler og den danske praksis gennemgås. Desuden præsenteres befolkningens og partiers syn på et mere direkte demokrati. Endelig redegøres der for, hvordan regler og praksis omkring folkeafstemninger er i de andre europæiske lande.
Bogen kritiserer på denne baggrund en alt for skarp sondring mellem direkte og repræsentativt demokrati, og i det afsluttende kapitel argumenteres der for, at den politiske styreform kan demokratiseres ved indførelse af folkebegæring om vedtagne love.
