Inden for mindre end ti år har to forsvarskommissioner barslet med tykke,
tunge trebindsberetninger om forsvarets tilstand. De blev begge to
afsluttet på en toårig periode, nemlig 1988-89 og 1997-98. De fandt sted i
to vidt forskellige tidsaldre: koldkrigstiden og efterkoldkrigstiden.
Sikkerheds- og forsvarspolitikken blev totalt ændret. Det handler denne
bog om: riget, magten og militæret i lyset af to forsvarskommissioner, som
blev til i to forskellige verdensordener.
Forsvaret vogter nationen. Men hvem vogter forsvaret? Bogen viser, at det
gør politikerne. Forsvaret er ingen stat i staten. Forsvaret gør, hvad det
får besked om, siger en tidligere departementschef i Forsvarsministeriet.
Men forsvaret har alligevel en særstilling. Forsvaret styres gennem
flerårige forsvarsforlig. Forsvaret har volds- og vidensmonopol. Politisk
konsensus eller konflikt om forsvaret har meget lidt med den
internationale situation at gøre: Det har at gøre med den parlamentariske
konstellation.
Bogen bekræfter fire teser: 1: Kontrasttesen: at der er kontrast mellem de
to kommissioner, hvad angår forsvarspolitik og sikkerhedspolitik. Under
F88 var der konflikt om sikkerhedspolitikken, men ikke om forsvaret. Under
F97 var konflikten primært om forsvarspolitikken, mens der var konsensus
om sikkerhedspolitikken. 2. Kosmetiktesen: at der var manglende konkret
sammenhæng mellem kommissionernes sikkerhedspolitiske præmisser og
dimensioneringen af forsvaret. 3. Kodificeringstesen: at kommissionerne
primært kodificerede allerede iværksatte foranstaltninger og ændringer. 4.
Kontinuitetstesen: at forsvaret, på trods af fundamentale ændringer i det
internationale system, ikke ændredes på tilsvarende fundamental vis.
Forsvarspolitikken er blevet frigjort fra den kolde krigs mølposer. Den er
kommet frem i dagens lys, men er stadigvæk spundet ind i
forsvarsforligsregimet. Forsvaret vil stadigvæk trods nye roller for
militære styrker i det nye internationale system bevare en vis sakrosankt
karakter, en karakter af liv og død, en karakter af en særlig form for
identitet i forbindelse med voldsmonopolet.
