Århus, den 4. november 2003
Den demokratiske udfordring
Beretningerne giver et nuanceret billede af etniske minoritetskvinders medborgerskab, magt og myndiggørelse. De tegner samlet set både et lyst og et mørkt billede af minoritetskvinders politiske praksis og identiteter.
På den ene side møder vi en gruppe veluddannede kvinder med selvtillid, evner til selvorganisering og et stærkt engagement i at styrke andre minoritetskvinders samfundskompetence, politiske selvtillid og kollektive organisering. Derigennem skaber de nye former for tvær-etniske græsrodsorganisationer fra neden, som er åbne over for det danske samfund og ønsker at organisere sig på tværs af etnisk tilhørsforhold. Det er i høj grad lykkedes de aktive kvinder i de små etniske og tvær-etniske foreninger at gøre en forskel, ikke mindst lokalt.
På den anden side giver beretningerne et mørkt billede af kvindernes oplevede diskrimination, ikke mindst som følge af mediernes stereotypisering af religiøse mindretal, specielt efter 11. september 2001. Det er et demokratisk problem, at de etniske minoritetskvinder oplever, at de har vanskeligt ved at blive hørt i den politiske offentlighed og tvivler på deres muligheder for at komme til orde i det politiske system.
Den multikulturelle udfordring
Den multikulturelle udfordring handler om respekt for forskellige religioner, kulturer og værdier, herunder også forskellige familiekulturer. Især de aktive kvinder lever mellem to kulturer. Den ene er den individualiserede danske kultur, den anden en mere familieorienteret kultur. Kvinderne lever med dobbelte identiteter, for eksempel som dansk muslim eller dansk-pakistaner. De fleste er opvokset med et stærkt familiesammenhold og mindre individuel frihed end de fleste danskere. Kvinderne er stolte af deres familie, og de oplever deres egen familie som en ressource, hvor begge forældre støtter dem i deres uddannelse og bakker op om deres politiske arbejde.
Men dette dobbeltliv skaber kulturelle konflikter, og de er særligt voldsomme for unge piger, som har et ønske om større selvbestemmelse. Derfor foregår der i dag en kulturrevolution i mange indvandrerfamilier. Kvinderne er fx generelt kritiske over for tvangsægteskaber. Nogle af dem accepterer dog arrangerede ægteskaber, hvis de er udtryk for de unges frie valg. De aktive veluddannede kvinder har en vision om at forene idealer om individuel selvbestemmelse med en social og politisk praksis, der bygger på fællesskab og familiesammenhold.
Den kønspolitiske udfordring
I den danske model skal den moderne familie bidrage til at udvikle individers selvstændighed og politiske selvtillid, og de frivillige foreninger kan ses som et bindeled mellem familien og det offentlige liv. Det forventes fx, at forældre er politisk aktive omkring deres børn i skoler og daginstitutioner. Samtalerne viser, at minoritetskvinder er inspireret af de danske ligestillingsidealer, selv om de har forskellige strategier for, hvordan konflikten mellem ude og hjemme skal tackles.
Kvinderne ønsker at forbinde individuel selvbestemmelse med en mere familieorienteret kultur. De fortæller, at der kan være ligeværdighed mellem kønnene, selv om der er forskellige roller i familierne. Derfor er det en kønspolitisk udfordring at sikre, at minoritetskvinders stemmer i fremtiden kan blive hørt både i de etniske minoritetsorganisationer og i den politiske offentlighed.
Forfatteren
Birte Siim er lektor ved Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold ved Aalborg Universitet. Hun har skrevet bøger om velfærdsstat, demokrati, medborgerskab og magt med køn som optik og med fokus på den danske model set i et historisk og komparativt perspektiv.
Af Birte Siim
Århus: Magtudredningen, 2003 118 sider, 110 kr.
Forfatterkontakt: E-mail: siim@humsamf.auc.dk Telefon: 9635 8312
Kan købes på Aarhus Universitetsforlag Telefon 8942 5370 /
www.unipress.dk |
|