Pressemeddelelse
Politisk
forbrug og politiske forbrugere
Globalisering og politik i hverdagslivet
Magtudredningen udsender den 10. december 2001
Jørgen Goul Andersen og Mette Tobiasen, Politisk forbrug og politiske
forbrugere. Globalisering og politik i hverdagslivet.
Bogen må ikke omtales før udgivelsesdagen mandag d. 10 december 2001
Politisk forbrug en vigtig ny form for politisk deltagelse
47 pct. af danskerne har inden for det sidste år forsøgt
at påvirke politiske forhold ved at boykotte eller tilvælge bestemte varer
frem for andre, og blandt danskerne i almindelighed anses politisk forbrug som
lige så effektivt til at opnå politisk indflydelse som at kontakte
politikere eller arbejde i et politisk parti.
Mens deltagelsen i partier og politiske møder er for
nedadgående, er politisk forbrug vokset frem som en vigtig ny form for
politisk deltagelse, hvor almindelige mennesker i hverdagen benytter deres
magt som forbrugere til at påvirke politik. Det sker både ved mere synlige
boykot-aktioner og ved i det stille at tilvælge bestemte varer af bevidst
politiske grunde.
Derimod er der ikke mange politiske eller etiske
investorer - i hvert fald ikke når det gælder investering af egne midler
(syv pct.). Til gengæld mener fire ud af ti af pensionskassernes medlemmer,
at deres pensionskasse skal tage etiske eller politiske hensyn.
Individualisering og globalisering
Politisk forbrug ændrer vort syn på politisk deltagelse.
Det føjer sig ind i et bredere mønster, hvor folk deltager på mere
individualiserede måder i politik. Som politiske forbrugere, ved at skrive
under på underskriftsindsamlinger, og ved at støtte bestemte foreninger økonomisk.
Politisk forbrug må også ses i relation til
globaliseringen, hvor multinationale virksomheder lettere kan
unddrage sig regeringers kontrol, men bliver nødt til at tage
politiske og etiske hensyn for at værne sig mod forbrugerboykot. Politiske
forbrugere har da også en ret stærk global orientering og solidaritetsfølelse.
Bredt udsnit af befolkningen
Politiske forbrugere kommer i øvrigt fra alle
samfundsgrupper og alle politiske retninger. Men de er en hel del bedre
uddannede og væsentligt mere politisk interesserede end gennemsnittet. Det er
de mest politisk engagerede borgere, og der er ingen tegn på, at de skulle være
ofre for mediefrembragte stemningsbølger. Indkomst spiller ikke i sig selv nogen rolle. Selv om de har mindre råd,
handler mindre velstillede borgere lige så hyppigt som politiske forbrugere
som de velstillede.
Politisk tillid
Man kunne tro, at politisk forbrug var udtryk for
mistillid til det etablerede politiske system. Men både politiske
forbrugere og deltagere i græsrodsaktioner har i dag lidt større tillid
til de politiske institutioner end dem, der ikke deltager - helt på linje med
de danskere, der deltager i foreningslivet.
Undersøgelsen
Undersøgelsen er den hidtil mest omfattende undersøgelse
af politisk forbrug som politisk fænomen. Undersøgelsen er gennemført
af Magtudredningen som led i den såkaldte Medborgerundersøgelse, der afdækker
danskernes deltagelse i politik og foreningsliv - herunder politikkens nye former i et samfund i forandring.
Undersøgelsen er gennemført i 2000 og omfatter interviews med 1640 repræsentativt
udvalgte danskere. Interviewingen er gennemført af Socialforskningsinstituttet.
Hovedrapporten fra medborgerundersøgelsen, der også indgår i en omfattende
international undersøgelse af politisk deltagelse, publiceres i 2003.
Forfatterne
Mette Tobiasen er PhD stipendiat ved Magtudredningen og
ved Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet.
Jørgen Goul Andersen er professor ved Økonomi, Politik
og Forvaltning, Aalborg Universitet og medlem af forskningsledelsen for
Magtudredningen.
Politisk forbrug og politiske forbrugere
Århus: Magtudredningen, 2001
Kan bestilles hos Aarhus Universitetsforlag: Forfatterne
træffes på:
postadresse: Institut
for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet, Fibigerstræde
1, 9220 Aalborg Ø. |
|
Nærmere præsentation
Politisk forbrug fik først navn som en form for politisk deltagelse i
midten af 1990'erne i forbindelse med Brent Spar-kampagnen mod Shell og
forbrugerboykotten af franske varer i protest mod den franske præsident
Chiracs atomprøvesprængninger.
Siden har det været et mindre iøjnefaldende, men
omdiskuteret fænomen. Var det en døgnflue, eller er det en megatrend, der
nedbryder grænserne mellem økonomi og politik? Har det overhovedet noget at gøre
med politik? Hvor stor betydning har det? Hvad er egentlig politisk forbrug? Og
er det ikke bare udslag af tilfældige stemningsbølger?
Hvad er politisk forbrug?
Politiske
forbrugere er ikke det samme som grønne forbrugere eller bevidste
forbrugere. At forbrugere er kvalitetsbevidste eller køber økologisk, gør dem
ikke automatisk til politiske forbrugere. Sådanne forbrugere er kun politiske,
hvis de handler med henblik på at påvirke firmaer, politikere eller andre
beslutningstagere.
Boykot-aktioner
er set tidligere. Helt tilbage til de amerikanske kolonisters boykot af engelsk
te, der startede uafhængighedskrigen i 1776. Men boykot-aktioner er kun en
mindre del af det politiske forbrug. Det kan også foregå helt individuelt, og
i stedet for boykot kan det tage sigte på at støtte bestemte formål.
Figur 2.2. Forbrugerboykot og andre former for politisk forbrug. Nogle eksempler.
kollektiv/organiseret |
individuel/ ikke organiseret | |
fravalg af varer (negativ pol.forbrug) |
Boykot-aktion |
etisk
forbruger |
tilvalg af varer |
Solidaritets-aktion |
grøn
forbruger, |
Alternativ eller supplement
Politisk forbrug har ofte været set som alternativ til
andre former for deltagelse i og som udtryk for mistillid til etablerede
institutioner. Undersøgelsen peger mere på politisk forbrug som et naturligt
supplement, der kan bruges af travle mennesker, for i det mindste at gøre
noget. Ofte kan det være eneste mulighed for at påvirke virksomheder eller
regeringer verden over, og ofte kan effekten være ganske stor.
Hvor stor betydning?
I alt har 21
pct. boykottet (fravalgt) bestemte varer af politiske grunde inden for de sidste
12 måneder.
45 pct. har
tilvalgt bestemte varer for at støtte politisk formål.
47 pct. har
gjort mindst én af delene.
Det kan
sammenlignes med 5 pct., som er medlem af politisk parti, 23 pct., som er medlem
af en forening med politisk sigte (f.eks. miljøforening), 32 pct., som har
deltaget i en græsrodsaktion, eller 50 pct., som deltog i sidste
EU-parlamentsvalg (Figur 4.1).
Vurdering af
effektivitet på en skala fra 0 til 10 placerer politisk forbrug lidt
over midten: 5.7 for boykot, 5.8 for tilvalg. Kontakt til politiker
vurderes til 5.6, mens arbejde i politisk parti vurderes til 6.2. Kun stemme ved
valg ligger markant højere - 8.2 (Figur 4.2).
Figur 4.1. Deltagelse som
politisk forbruger sammenlignet med andre politiske deltagelsesformer, 2000. Procent
Figur 4.2. Oplevelse af, hvor effektive forskellige aktiviteter er til at påvirke beslutninger i samfundet. 2000. Gennemsnit på skala fra 0 (slet ikke effektiv) til 10 (meget effektiv)
Er det politisk?
Det har været diskuteret, om politisk forbrug nu også er
politisk, eller om det mere drejer sig om hensyn
til varens kvalitet, oplevet sundhed, osv. - eller om at pleje sin dårlige
samvittighed. Ingen af delene holder.
For det første
spørges der i denne undersøgelse ikke om at købe økologisk el.lign., men
direkte om at købe eller boykotte bestemte varer for at opnå forbedringer
eller modvirke forringelser i samfundet
For det andet
vurderer de politiske forbrugere selv, at det har stor politisk betydning - fra
6.8 til 7.3 på skala fra 0-10 for politisk effektivitet.
Kun valgene opfattes som væsentligt vigtigere.
For det tredje
er der én faktor, som mere end nogen anden bestemmer, om folk handler som
politiske forbrugere: Det er politisk interesse. Det er navnlig pga. højere
politisk interesse, at der er flere politiske forbrugere blandt de højtuddannede
(se tabel 5.1).
Er det tilfældige stemningsbølger?
Deltagelsen i
boykotaktioner svinger meget med mediernes opmærksomhed mv., og man er endnu
ikke siden op på samme niveau som i 1995 med Brent Spar og Chirac-aktionerne.
Men
deltagelsen i boykot er noget højere nu end i 1990, hvor der heller ikke var større
aktioner i gang.
Det er kun
boykot, der svinger meget. Tilvalg af varer for at støtte bestemte formål
svinger ikke særlig meget og stiger også på langt sigt.
Det er de mest
politisk interesserede og mest bevidste, der deltager (Tabel 5.3). Det er altså
de mest politisk bevidste. Når folk gik imod dumpningen af Brent
Spar-platformen, var det næppe kun pga. Greenpeaces og mediernes vildledning
om miljøeffekterne. Det var utvivlsomt også pga. princippet.
Tabel 5.3. Andel politiske forbrugere, opdelt efter partivalg og politisk interesse. 2000. Procent
|
Ikke politisk forbruger |
Kun tilvalg |
Både til- og fravalg |
N (=100 %) |
Venstrefløj |
27 |
38 |
35 |
146 |
Socialdemokratiet |
53 |
27 |
20 |
408 |
Midterparti |
38 |
40 |
22 |
138 |
Venstre
+ Konservative |
55 |
27 |
18 |
463 |
Dansk Folkeparti + Fremskridtspartiet |
61 |
18 |
21 |
107 |
Meget
interesseret i politik
|
34 |
35 |
31 |
328 |
Noget
interesseret |
47 |
31 |
22 |
653 |
Kun
lidt interesseret |
64 |
25 |
11 |
521 |
Slet
ikke interesseret |
80 |
16 |
4 |
139 |
De politiske forbrugere - holdningsmæssigt og socialt
·
De politiske
forbrugere udgør et bredt udsnit af befolkningen.
·
Der er flest
politiske forbrugere blandt folk med bedre indkomst, men det skyldes højere
uddannelse.
·
Det er flest
politiske forbrugere blandt højtuddannede, men det skyldes navnlig større
politisk interesse.
·
Der er mere
global politisk orientering og global solidaritet blandt politiske forbrugere.
·
De politiske
forbrugere har ikke mistillid til etablerede politiske institutioner.
Tabel
5.1. Andel politiske forbrugere, opdelt efter køn, alder, uddannelse og
indkomst. 2000.
Procent
|
Ikke
politisk forbruger |
Kun
tilvalg |
Både
til- og fravalg |
N
(=100 %) |
Mand |
56 |
27 |
17 |
822 |
Kvinde |
50 |
29 |
21 |
818 |
18-29 år |
46 |
32 |
22 |
329 |
30-39 år |
47 |
30 |
23 |
321 |
40-49 år |
45 |
33 |
22 |
291 |
50-59 år |
54 |
28 |
18 |
289 |
60-69 år |
58 |
24 |
18 |
188 |
70 år + |
75 |
19 |
6 |
224 |
Folkeskole (7-9 år) |
69 |
18 |
13 |
659 |
Realeksamen, 10. kl., mv. |
49 |
33 |
18 |
586 |
Studentereksamen, HF |
31 |
39 |
30 |
393 |
Ingen erhvervsuddannelse |
64 |
21 |
15 |
539 |
Grundlæggende erhvervsuddannelse |
60 |
24 |
16 |
484 |
Kort videregående uddannelse |
42 |
36 |
22 |
144 |
Mellemlang videregående uddannelse
|
35 |
39 |
26 |
276 |
Lang videregående uddannelse
|
33 |
39 |
28 |
171 |
0-149.999 (egen indkomst, brutto)
|
61 |
24 |
15 |
555 |
150-199.999
|
56 |
26 |
19 |
226 |
200-299.999
|
46 |
32 |
22 |
469 |
300-349.999
|
45 |
32 |
23 |
104 |
400.000 + |
43 |
33 |
24 |
122 |
Langsigtede perspektiver
Politisk
forbrug er kommet for at blive, og virksomheder må indstille sig på det.
Vi må tænke
politisk deltagelse i nye baner. Politisk forbrug føjer sig ind i et bredere sæt
af deltagelsesformer: Deltagelse i aktioner(primært
underskriftsindsamlinger), økonomiske bidrag til foreninger (uden at være med,
for at støtte), samt politisk forbrug hænger sammen som en nu, langt mere
individuel form for politisk deltagelse. På godt og ondt er deltagelsen flyttet
fra forsamlingshuset til supermarkedet.