De politiske partier har spillet og spiller trods alle påstande om det modsatte stadig en vigtig rolle i det danske folkestyre. Hvordan partierne udvikler sig, er derfor af stor betydning. Vi ved, at de politiske partier i de senere årtier har haft en stor tilbagegang i medlemstallet, men hidtil har vi kun haft meget lidt viden om andre centrale spørgsmål: Hvem er de tilbageværende ca. 180.000 medlemmer, hvorfor har de meldt sig ind, hvor stor en del af dem er aktive, hvilke aktiviteter deltager de i, og hvad mener de om forskellige politiske emner, om deres eget parti og om demokratiet?
    Disse og mange andre spørgsmål besvares og diskuteres i bogen på grundlag af resultaterne af den første undersøgelse nogensinde af medlemmerne af landets ni største partier: Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Centrumdemokraterne, Kristeligt Folkeparti, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti. Undersøgelsen blev gennemført i 2000/2001 af forskere ved statskundskabsinstitutterne ved Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet. 5.266 medlemmer indgik i undersøgelsen, og svarprocenten var høj.
    Sammenlagt understøtter undersøgelsen og bogen ikke uden videre den velkendte påstand om partiernes krise, en påstand, som bygger på forestillingen om, at repræsentativiteten, aktiviteten og medlemsindflydelsen mv. var meget bedre i ”de gode gamle dage”.
    For det første ved man ikke så meget konkret om, hvordan situationen på disse felter var ”i gamle dage”, men der var givetvis også dengang problemer med repræsentativiteten, aktiviteten og medlemsindflydelsen. For det andet fungerer partierne jo fortsat og løser de fleste af deres opgaver, nye medlemmer melder sig ind, nogle af medlemmerne er meget aktive, og faldet i medlemstallet er ikke fortsat i samme takt som tidligere. Partierne har før været i stand til at tilpasse sig ændrede vilkår, og det vil de utvivlsomt være igen.
    Bogen giver på baggrund af de mange svar et klart billede af, hvem partiernes medlemmer er. Det viser sig, at kvinderne trods deres markant ændrede rolle i samfundet fortsat er meget svagere repræsenteret blandt partimedlemmerne end mændene. Også de unge er markant underrepræsenteret. De længst uddannede er generelt overrepræsenteret i partierne, de kortest uddannede er underrepræsenteret. Det viser sig også, at arbejdere og lavere funktionærer er underrepræsenteret, mens selvstændige, højere funktionærer og pensionister er overrepræsenteret. Alt i alt er medlemmerne ikke repræsentative, uanset om man sammenligner dem med hele befolkningen, eller om man for hvert af partierne sammenligner partiets medlemmer med dets vælgere.
    Undersøgelsen viser også, at en betydelig del af medlemmerne har meldt sig ind ud fra et ønske om at støtte partiet og dets ideologi, ud fra en positiv indstilling til partiets politiske synspunkter og adfærd og en følelsesmæssig tilknytning til partiet samt af hensyn til folkestyret. Der er altså primært tale om helt andre grunde end snæver rationalitet og personlig nyttemaksimering – de grunde, som efter nogle teoretikeres opfattelse er afgørende, når man skal forstå folks motiver til at melde sig ind i forskellige typer organisationer. Medlemmerne har i betydeligt omfang ganske enkelt meldt sig ind, fordi de har en principiel opfattelse af, hvorledes samfundet bør være indrettet, og de vil gøre noget for at fremme den opfattelse. De er tiltrukket af et parti og/eller dets leder, og de har et billede af, hvilke partier de bør støtte (gennem medlemskabet) for at fremme den samfundsmæssige udvikling, de gerne ser.
    Med hensyn til holdningsoverensstemmelsen mellem partiernes vælgere og medlemmer er billedet ganske tydeligt: Vælgernes opfattelser er gennemgående mindre ekstreme end medlemmernes. Samtidig er der for hvert af partierne større forskel mellem vælgerne og medlemmerne under ét end mellem de passive, de lidt aktive og de meget aktive medlemmer. Det tolkes i bogen på den måde, at livet i partiet (socialiseringen) er mindre afgørende for holdningsforskellene end den oprindelige selektion af medlemmer, hvor nogle valgte at gå ind i ét parti, andre i et andet.
    Omkring halvdelen af medlemmerne viser sig at være helt passive, idet de ikke deltager i nogen form for aktivitet i partisammenhæng. Hovedparten af de øvrige deltager kun forholdsvis lidt, og kun ca. hver tiende bruger mere end seks timer om måneden på partiarbejde. Generelt vurderer medlemmerne, at deres aktivitetsniveau er lavere nu end for fem år siden. Køn spiller en mindre rolle med hensyn til at forklare deltagelsesomfanget end med hensyn til at forklare medlemskabet som sådant, dvs. de kvinder, der er blevet medlem af et parti, deltager i samme omfang som mænd i de forskellige aktivitetsformer, når vi ser på alle partierne under ét.
    Medlemmernes aktiviteter i forbindelse med valgkampe koncentreres først og fremmest om opfordringer til folk om at stemme på deres parti, deltagelse i valgarrangementer og uddeling af valgmateriale. Mellem valgkampene er de hyppigste aktiviteter diskussion af partiets politik med ikke-medlemmer, frivillige pengedonationer, uddeling af partimateriale og deltagelse i udvalgsarbejde. Generelt er medlemmerne mest aktive i de aktiviteter, der ikke kræver så stor en indsats. Med i billedet hører dog, at ca. hvert femte partimedlem også gør en indsats ved at have en tillidspost i partiet.
    Hvordan ser medlemmerne selv på deres parti og det interne partidemokrati? Det er generelt opfattelsen, at medlemmernes rolle er at bakke ledelsen op (bortset fra med hensyn til kandidatopstillinger, hvor beslutningsprocessen skal være decentral). Der er også generel opbakning til urafstemninger, ikke mindst blandt de mange passive medlemmer. De aktive og de unge støtter i øvrigt brugen af ny teknologi for ad den vej at styrke den interne kommunikation mellem ledelse og medlemmer. Den offentlige partistøtte er der betydelig tilslutning til, hvorimod der i alle partier – bortset fra Socialdemokratiet – er en negativ holdning til økonomisk støtte til partierne fra fagbevægelsen og erhvervsorganisationerne.
    Medlemmernes opfattelse af deres egen og deres partiers rolle i det repræsentative demokrati viser, at de med hensyn til deres syn på såvel de demokratiske idealmodeller som det danske demokrati giver udtryk for holdninger, der svarer til den øvrige befolknings, idet partimedlemmerne dog har en lidt mere positiv vurdering af politikerne end resten af befolkningen.
    Det relevante spørgsmål er herefter, hvilken funktion partierne skal have i fremtiden, og hvilken rolle medlemmerne skal spille. Her ligger der en kæmpeudfordring for partierne og deres ledelser, men også for borgerne/vælgerne: Hvad vil de med partierne? Vil de have medie- og marketingsorienterede partier, der styres af en professionel elite, der kun fokuserer på at få så mange stemmer som muligt, eller medlemsbaserede partier, hvor medlemmerne har indflydelse på kandidat­opstillingen og partiets overordnede politik – og måske også mere end det, hvis de vil have det?
    Hvis partierne og borgerne ikke vil (eller kan) tage den udfordring op, ja, så er der risiko for, at nogle af de nedadgående kurver vil fortsætte deres triste forløb, partierne vil få endnu sværere ved at rekruttere almindelige, engagerede samfundsborgere som medlemmer, og en udvikling i retning af, at partimedlemskab primært anskues som en karrierevej, må forudses. Tages udfordringen op, er der derimod al mulig grund til at forvente, at partierne igen vil kunne tilpasse sig samfundsudviklingen og blive ved med at præge den med udgangspunkt i deres forskellige syn på, i hvilken retning udviklingen skal gå.
    Bogen peger således på en række af de problemer og udfordringer, partierne og borgerne står over for, og den giver et veldokumenteret grundlag for diskussionen af en række spørgsmål, der er helt centrale for det danske folkestyre og dets udvikling.

Samtidig med bogen udsender Magtudredningen skriftet Undersøgelsen af medlemmerne af de danske partiorganisationer. Dokumentation (af Jan H. Hermansen, Lars Bille, Roger Buch, Jørgen Elklit, Bernhard Hansen, Hans Jørgen Nielsen og Karina Pedersen), hvor der bringes et større talmateriale end det, der findes i bogen om partiernes medlemmer (170 sider, kr. 95, kan købes hos www.unipress.dk). 

Bogen og skriftet præsenteres ved et pressemøde
tirsdag den 10. juni 2003 kl. 13-16 på
Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet
Rosenborggade 15, København K (lokale 201) 

Ved pressemødet forventes deltagelse af partisekretærerne for de ni partier,
hvis medlemmer indgår i undersøgelsen.
 

[Tilbage]