Århus, den 16. maj 2002 

Magtudredningen udgiver torsdag den 23. maj 2002

Velfærdsstat og socialt medborgerskab. Danmark i et komparativt perspektiv, 1930-1995

af Walter Korpi

Sociale rettigheder er vigtige, set ud fra et demokratisk perspektiv, fordi de giver svage grupper ressourcer til at være en del af det levende demokrati. Opfattelsen har traditionelt været, at den sociale sikring i Danmark er bedre end i hovedparten af de lande, vi normalt sammenligner os med, og at sikringen er blevet bedre og bedre. Men holder det også for en systematisk sammenligning?

På basis af en enestående database (SCIP-Social Citizenship Indicators Programme) beskriver den verdenskendte professor Walter Korpi, SOFI (Institut for Social Forskning), Stockholms Universitet, hvordan udvalgte sociale sikringer har udviklet sig i perioden fra 1930 til 1995 for Danmark, Sverige, Tyskland, Holland og Storbritannien, udbygget med en række sammenligninger med en bredere kreds af 18 OECD-lande.

Nærmere bestemt koncentrerer analysen sig først og fremmest om udviklingen i alderspension, dagpenge ved sygdom, arbejdsløshed, arbejdsulykkesforsikring og børnepenge. Bogen udfordrer traditionelle danske opfattelser og viser, at der er sket en række forringelser, som i flere tilfælde rokker ved billedet af Danmark som tilhørende velfærdsstaternes absolutte superliga.

Gennemgående ligger Danmark pænt i feltet, når det gælder mindsteydelser. Når det gælder de gennemsnitlige kompensationsgrader, set i forhold til lønningerne, ligger Danmark til gengæld ret middelmådigt placeret. Det gælder blandt andet Folkepensionen, der giver nogenlunde samme kompensation som i USA, Canada og Storbritannien - men klart under de øvrige nordiske lande samt en række kontinentaleuropæiske lande som f.eks. Frankrig og Østrig.

Når det gælder dagpenge ved sygdom og arbejdsulykker, ligger Danmark i den nederste

halvdel blandt de 18 rige lande - ved arbejdsulykker endog i den absolutte bund. Kompensationen ved arbejdsløshed ligger lige omkring midten af de rige lande - højere end i USA og Storbritannien, men lavere end f.eks. i Sverige og Tyskland.

Når det gælder børnetilskud, ligger Danmark i den øverste halvdel blandt de rige lande, hvis man udelukkende ser på de kontante tilskud. Mange lande vælger imidlertid at give tilskud til børnefamilier via skattefradrag. Medregner man tilskud til børnefamilier via skattesystemet, ligger Danmark lige omkring midten af de rige lande.

I mange lande er de sociale ydelser sakket bagud sammenlignet med lønningerne. Det gælder også Danmark, og Walter Korpi påviser, at Danmark næst efter Storbritannien er det land blandt de fem undersøgte, der har haft de største nedskæringer efter 1980. Hvor den gennemsnitlige erstatningsgrad for sygdom, arbejdsulykker og arbejdsløshed kun er faldet med 2 pct. i Tyskland og 13-14 pct. i Holland og Sverige, er faldet i Danmark på 22 pct. I Storbritannien er faldet 1980-1995 på 31 pct.

Selv om man har fastholdt forholdsvis høje mindstesatser og dermed undgået større ulighed, tegner Walter Korpi på den baggrund et forholdsvis pessimistisk billede af velfærdsstatens fremtid i Danmark, hvor den offentlige sociale sikring i kraft af nedskæringer bliver af mere og mere marginal betydning for stadig større grupper på arbejdsmarkedet. Dermed kan velfærdsstaten i Danmark - til forskel fra de øvrige nordiske lande - ændre karakter fra en solidarisk folkeforsikring for hele befolkningen til et residualt system fortrinsvis for de svage.