Demokrati og magt i Grønland
redigeret af Gorm Winther
258 sider, kr. 248
Demokrati og magt i Grønland indeholder en række artikler, der på forskellige måder bidrager til belysning af spørgsmålet om demokratiets vilkår i Grønland.
Jakob Janussen giver i artiklen "Demokratiets vilkår i Grønland" sit eget bud på, om det repræsentative demokrati fungerer i Grønland. Den spredte bosætning, de barske levevilkår, det uddannelsesmæssige efterslæb, fraværet af en kritisk presse og de politiske partier, der skal træde de første barnesko til, er alle faktorer, der står i vejen for et velfungerende demokrati. Ifølge Janussen er det ud fra et demokratisk synspunkt særligt bekymrende, at betydende grupper i samfundet ikke mener, at de er bundet af de beslutninger, der er truffet af de myndigheder, som er sat til at stå for styret af samfundet.
Hjemmestyret bakser i disse år med komplicerede opgaver som f.eks. privatisering af offentligt ejede virksomheder og dermed en begyndende åbning for markedskræfter. Så gennemgribende ændringer over en kort årrække kan ikke undgå at skabe modsætninger, som også giver sig udslag i, at nogle sætter spørgsmålstegn ved, om de politiske institutioner kan håndtere ændringerne.
Peter Munk Christiansens og Lise Togebys undersøger i artiklen "Grønlands elite", hvorledes eliterne inden for politik, offentlig forvaltning og erhvervsliv rekrutteres i Grønland. Artiklens hovedspørgsmål er, om eliten afspejler befolkningen, om rekrutteringen er åben eller lukket, og om der findes én sammenhængende elite.
Danskerne indtager en større del af elitepositionerne i forvaltning og erhvervsliv, end deres andel skulle berettige dem til. Til gengæld er de ikke eller meget svagt repræsenteret i Landstinget, Landsstyret eller på borgmesterposterne. Også den grønlandske del af eliten adskiller sig fra resten af befolkningen. Eliten har en overvægt af mænd, den er bedre uddannet end resten af befolkningen, den bor oftere i Nuuk, og den kommer oftere fra privilegerede familier. Og familieskab synes at spille en fremtrædende rolle for eliterekruttering. Afstanden mellem befolkningen og den politiske elite ser dog alt i alt ud til at være af nogenlunde samme størrelsesorden i Grønland som i Danmark. I forvaltning og erhvervsliv synes nåleøjet først og fremmest at være uddannelsesmæssige kvalifikationer, som også spiller en betydelig rolle for den politiske elite. Det har ofte været hævdet, at den grønlandske elite er sammenspist. Artiklen viser, at den grønlandske elite på den ene side er mere sammenhængende end eliten i Danmark, men at sammenhængen på den anden side er mindre, end det ofte hævdes.
Udgangspunktet i Gorm Winthers artikel "En ny klasse i Grønland?" er, at det grønlandske samfund er et statsliggjort samfund, men af en helt anden karakter end de kommunistiske samfund. I denne sammenhæng rejses spørgsmålet om, hvordan den økonomiske magt præsenteres af forskellige økonomiske teorier og forestillinger. Det er væsentligt, fordi økonomisk teori kan tjene til at legitimere økonomisk magt. Den offentlige debat i Grønland om privatiseringer og markedsøkonomi er i denne sammenhæng interessant, fordi den peger i retning af en instrumentel brug af økonomiske forestillinger. Gorm Winther undersøger to cases for at illustrere, hvorledes det kan gå galt, når man overtager ideer, som er udviklet til at fungere under helt andre vilkår. Den første case, liberaliseringen af den interne flytrafik i Grønland, viser, at liberalisering kan føre til det modsatte, nemlig monopolisme og overnormale profitter, der blev halet op af kundernes lommer. Den anden case, privatiseringen af KNI Pisiffik, viser, hvorledes man som led i privatiseringen foretog en divisionering af koncernen, således at man udskilte appelsinerne (de overskudsgivende butikker), mens samfundet kunne få lov til at beholde citronerne (de underskudsgivende butikker).
Rasmus Ole Rasmussens artikel "Havfiskeri/kystfiskeri - magt og afmagt i Grønlands hovederhverv" introducerer et skisma mellem den del af fiskeriet, der hviler på et helt eller delvist økonomisk rationale, og den del af fiskeriet, der hviler på en livsform og en ressourceudnyttelse, der ellers ikke ville havde fundet sted. For det første analyseres det udenskærs fiskeri, som er karakteriseret ved koncentration, centralisering og stordrift. Denne produktionsmåde er baseret på udnyttelse af ressourcer, som ikke lader sig udnytte af andre dele af flåden. For det andet analyseres den del af det indenskærs fiskeri, forfatteren kalder kystflåden, og som udgør et væsentligt bidrag til en del af de større byers og bygders økonomi. Endelig, for det tredje analyseres jollefiskeriet, som er af central betydning for bygderne, og som udgør en del af den kulturelle ballast, samtidig med at det bidrager til opretholdelsen af subsistensøkonomien.
I Hanne Petersens artikel "Magt og myndighed - skift og forandringer" tilføjes magt- og demokrati-analyserne endnu en dimension. Artiklen undersøger myndighedsbegrebet og dets historiske udvikling og nutidige forståelse. Myndighedsudøvelse og -udvikling i små samfund kan ikke tage udgangspunkt i militær, økonomisk eller fysisk styrke. Myndighed må derfor i endnu højere grad end i store samfund udvikles på andre områder og være baseret på omverdenens tillid og egen og andres kundskab. Udvikling af evnen til at kommunikere, skabe tillid og tryghed og være konstruktiv medspiller i et verdenssamfund bliver derfor en del af udviklingen af myndighed for et lille samfund.
Karen Langgård beskæftiger sig i sin artikel "Magt og demokrati - og sprog" med det meget aktuelle spørgsmål om sprogpolitikken i Grønland. En lang række aspekter af den individuelle sprogbrugers sprog spiller ind på vedkommendes status og muligheder for at få indflydelse i det grønlandske samfund. Det gælder dialekt, ekspertsprog, primærsprog (dansk versus grønlandsk) og fremmedsprogskompetencer. Ifølge Karen Langgård er det vigtigt at nuancere befolkningens holdninger til sprog gennem oplysning og debat. Den diskurs, som tager udgangspunkt i, at grønlandsk skal fremmes og dansk elimineres, er farlig for demokratiet og for chancerne for at placere magten hos grønlændere. Forfatteren peger på, at der findes nogle mindretal i Grønland som f.eks. de dansksprogede grønlændere og de tosprogede, som har krav på en ligeværdig behandling. Yderligere er der de tilflyttede danskere, som også bør have en fair behandling.
Hvis den grønlandske befolkning skal være herre i eget hus, skal den ikke blot være grønlandsksproget, men også velargumenterende. Karen Langgård taler i denne forbindelse om en kvalificeret grønlandisering. Store dele af befolkningen er imidlertid også nødt til at kunne fremmedsprog og få en uddannelse, for at samfundet og demokratiet skal kunne fungere. Ellers vil Grønland (fortsat) være afhængig af udefra kommende eksperter, og internt i befolkningen vil en lille elite af tosprogede, veluddannede sidde på magten. På grund af befolkningens meget lille størrelse vil uddannelse altid komme til at bygge på, at informationer kan søges på et fremmedsprog.
Wolfgang Kahlig vil med sin artikel "Samfundsforskning i Grønland set i et magt- og participationsperspektiv" vise, at forskningspolitik og samfundsforskning i Grønland gennem tiderne har været underlagt dansk kulturel dominans. Gennem tiderne er der ankommet en strøm af udenlandske forskere. Det er derfor forståeligt, at mennesker i Grønland er blevet trætte af at blive udspurgt af forskere ofte uden nogensinde at få resultater af forskningen at se. Det grønlandske samfund bliver således også udbyttet af forskerne, fordi grønlændere deltager som studieobjekter, imens forskningens fordele hovedsageligt tilfalder den enkelte forsker.
Foruden de her nævnte artikler indgår også følgende i bogen:
Gorm Winther: Demokrati og magt i Grønland
Finn Lynge: Kunuk op gennem tiden
Jes Adolphsen: Hvad er magt i Grønland?
Thomas Andersen og Ole Tonsgaard: Vælgermagt i Grønland
Klaus Georg Hansen: IT-sektoren i et magtperspektiv
Forfatterne
Jes Adolphsen, lektor ved Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold, Aalborg Universitet.
Thomas Andersen, chefkonsulent Stat Consult og Grønlands Statistik.
Peter Munk Christiansen, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet - Odense.
Klaus Georg Hansen, museumsdirektør ved Sisimiut Museum.
Jakob Janussen, formand for den grønlandske Selvstyrekommission.
Wolfgang Kahlig, lektor ved Ilisimatusarfik.
Karen Langgård, lektor og institutleder ved Ilisimatusarfik.
Finn Lynge, konsulent, tidligere medlem af Europaparlamentet.
Hanne Petersen, professor ved Det Retsvidenskabelige Institut, Københavns Universitet.
Rasmus Ole Rasmussen, lektor ved Center for nordatlantiske Regionalstudier, Roskilde Universitetscenter.
Lise Togeby, professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.
Ole Tonsgaard, tidligere lektor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.
Gorm Winther, tidligere professor ved Ilisimatusarfik.
Kontakt til redaktøren
Tlf. +299 34 50 00, mobil +299 58 05 09 eller mobil 23 60 68 39
E-mail: gowi@mail1.stofanet.dk
Magtudredningen er et forskningsprogram, der er sat i gang på foranledning af Folketinget, og som har til formål at analysere det danske folkestyres situation ved overgang til det 21. århundrede. Magtudredningen ledes af en uafhængig forskningsledelse bestående af Lise Togeby (formand), Jørgen Goul Andersen, Peter Munk Christiansen, Torben Beck Jørgensen og Signild Vallgårda. Arbejdet med Magtudredningen startede i 1998, og der er i dag igangsat omkring 75 forskellige projekter. Arbejdet forventes afsluttet i efteråret 2003.
www.ps.au.dk/magtudredningen
|
Demokrati og magt i Grønland redigeret af Gorm Winther
Århus: Aarhus Universitetsforlag, 2003 Kan købes hos Aarhus
Universitetsforlag:
www.unipress.dk Kontakt til redaktøren Tlf. +299 34 50 00, mobil +299 58 05 09 eller mobil 23 60 68 39 E-mail: gowi@mail1.stofanet.dk
|
 |