Århus, den 17. april 2002

Aarhus Universitetsforlag og Magtudredningen udgiver tirsdag den 23. april 2002

Lise Togeby. Grønlændere i Danmark. En overset minoritet.

187 sider, kr. 198

Når grønlændere omtales i danske medier, handler det næsten altid om de grønlændere, der ikke har kunnet klare tilværelsen i Danmark. Det handler om de hjemløse og fordrukne grønlændere, der ind i mellem præger gadebilledet i de store byer. Men de udgør kun et lille mindretal af de godt og vel 7.000 grønlændere, der i dag bor i Danmark.

Det er faktisk ikke muligt at sætte grønlændere i Danmark på en enkel formel. Mange grønlændere er velintegrerede i det danske samfund med ægtefælle, børn og et godt arbejde, men der er også en del, der har svært ved at klare sig, og som er økonomisk og socialt marginaliserede. De fleste grønlændere giver udtryk for, at de befinder sig godt i Danmark, men der er også nogen, der har det dårligt og beklager sig over at blive diskrimineret. Den typiske grønlænder i Danmark findes ikke.

Den manglende viden
Til trods for den voksende interesse for de etniske minoriteters økonomiske, sociale og politiske forhold i Danmark, har vi stort set ingen viden haft om grønlænderne. For det første, har vi ikke vidst, hvor mange grønlændere, der overhovedet bor i Danmark, for det andet har vi ingen systematisk viden haft om deres sociale og økonomiske forhold, og for det tredje har vi ikke vidst, om grønlænderne bliver inddraget i de beslutninger, der vedrører deres liv i Danmark. Forklaringen er naturligvis, at grønlænderne er danske statsborgere og derfor ikke er genstand for særskilt registrering.

Formålet med denne bog er at råde bod på denne mangel på viden. Man kan sige, at det undersøges, om grønlændernes formelle statsborgerskab modsvares af et faktisk medborgerskab i det danske samfund.

Antallet
Man plejer at sige, at der bor 12.000 grønlændere i Danmark. Dette er imidlertid tallet for de personer, der er født i Grønland. En del af disse er imidlertid født som børn af to danske forældre, der af den ene eller anden grund opholdt sig i Grønland, da deres børn blev født.

Et kvalificeret skøn på, hvor mange grønlændere der bor i Danmark, vil være et sted mellem 7.000 og 7.500. Her forudsættes det, at man definerer grønlændere, som personer, der er født i Grønland, og hvor mindst en af forældrene også er født i Grønland.

Indtil 2. verdenskrig kom kun meget få grønlændere til Danmark. Men fra 1945 og til 1980 skete der en gradvist vækst i antallet, bl.a. fordi mange grønlændere måtte til Danmark for at få en uddannelse. Siden 1980 er antallet til gen­gæld stagneret, og man må nok forvente, at det med tiden vil mindskes.

Hvem er de?
I modsætning til andre etniske minoriteter i Danmark er grønlænderne godt integreret i det danske samfund. Langt de fleste har familiemæssige relationer til Danmark. Omkring 45 pct. af de grønlændere, der i dag bor i Danmark, er vokset op i blandede familier, hvor enten faderen eller moderen har været dansk. Samtidig er en meget stor del af grønlænderne i Danmark gift eller samlevende med en dansker. Kun 20 pct. har hverken en dansk forælder eller en dansk ægtefælle. Og af disse 20 pct. har omkring halvdelen andre familiemæssige relationer til Danmark, f.eks. fordi de har børn, der bor her.

De fleste grønlændere i Danmark har boet her i forholdsvis lang tid: Omkring tre fjerdedele i mere end ti år. Og de fleste regner med at blive boende her resten af livet. Det gælder dog ikke alle de uddannelsessøgende. I øvrigt er der en meget skæv kønsfordeling blandt grønlændere i Danmark, idet mere end to tredjedele er kvinder.

Gennemsnitlig er grønlændernes uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige ressourcer svagere end den øvrige danske befolknings, og det gælder i særlig grad de grønlandske kvinder. Der er også en del grønlændere, der har eller har haft problemer med at tale dansk. En forholdsvis stor del er derfor også afhængige af offentlig hjælp af den ene eller anden art. Det gælder, selvom vi ser bort fra de uddannelsessøgende og folkepensionisterne, for omkring halvdelen af de herboende grønlændere.

Mange grønlændere, der kommer til Danmark, mangler de sproglige, uddannelsesmæssige og sociale forudsætninger, som er nødvendige for at kunne klare sig Danmark. Alligevel får de ikke tilbudt den samme integrationshjælp som flygtninge og indvandrere. Det danske statsborgerskab bliver her en hæmsko.

Ikke megen deltagelse i det store demokrati *
Et fuldt politisk medborgerskab forudsætter inddragelse både i det, man kan kalde det store demokrati, dvs. indflydelsen på det danske samfunds forhold, og i det lille demokrati, dvs. indflydelsen på vilkårene for ens egen dagligdag.

Grønlænderne er danske statsborgere og har dermed alle de samme politiske rettigheder, som andre danske borgere, men de gør kun i begrænset omfang brug af disse rettigheder. Grønlænderne har en forholdsvis lav valgdeltagelse, de er sjældent medlemmer af politiske partier, de deltager sjældent i politiske og faglige møder, og de tager sjældent kontakt til politikere.

Overhovedet er det de færreste grønlændere, der er aktivt engageret i dansk politik. Mange svarer med en demonstrativ tavshed, når de bliver bedt om at forholde sig til politiske konflikter i Danmark, ligesom det er vanskeligt at få grønlænderne til overhovedet at udtale sig kritisk om forholdene i Danmark.

Hvad det store demokrati angår, må man konkludere, at mange grønlændere ikke har fået del i det fulde medborgerskab i Danmark.

Men deltagelse i det lille demokrati
Anderledes forholder det sig med det lille demokrati. Når det drejer sig om børnenes skole, behandlingen i sundhedssystemet, tilbudene i det sociale system eller forholdene på arbejdspladsen, har grønlænderne lige så ofte held med deres forsøg på at øve indflydelse, som alle andre danske borgere. Når det drejer sig om de nære, personlige spørgsmål, er de fleste grønlændere altså aktive og handledygtige. I modsætning til, hvad der gælder i det store demokrati, er grønlænderne inddraget på lige fod i det lille demokrati.

Dette gælder dog næppe de allersvageste grønlændere og deres relation til det sociale system i Danmark. Her har vi mange vidnesbyrd fra danske og grønlandske socialarbejdere om, at de blandt grønlænderne møder den samme form for tavshed, som præger mange grønlænderes forhold til det store demokrati. 

Dobbeltidentitet som grønlænder og som dansker
De fleste grønlændere er godt tilfredse med at bo i Danmark og har danske venner og bekendte. Samtidig deltager mange grønlændere aktivt i de grønlandske foreninger og kommer i De Grønlandske Huse. De fejrer de grønlandske nationale festdage og deltager i grønlandske gudstjenester. Der er et udbygget og velfungerende netværk mellem grønlændere i Danmark, og der er stærke relationer mellem Grønland og Danmark.

Mange grønlændere, særlig dem der har levet lang tid i Danmark, har da også en dobbeltidentitet som både grønlænder og dansker. De oplever en stærk tilknytning til Grønland og en stærk tilknytning til Danmark, og de har ingen problemer med at forene disse to følelser. Grønlænderne i Danmark lider ikke af identitetsproblemer, men er stolte af deres dobbelte tilhørsforhold.

Men mange har oplevet diskrimination
På denne baggrund er det derfor også beskæmmende, at så mange grønlændere kan fortælle, at de er blevet dårligt behandlet eller er blevet diskrimineret, netop fordi de er grønlændere. Det kan være på arbejdspladsen, i forretninger eller ved kontakt med de offentlige myndigheder. Den kritik af det danske samfund, som oftest formuleres af grønlænderne, er da også, at det danske samfund er præget af racisme og fremmedhad.

Den største trussel mod grønlændernes medborgerskab i Danmark er måske den danske befolknings holdning til grønlændere.

Forskellige generationer
Når det er vigtigt at fremhæve, at grønlændere i Danmark er meget forskellige, skyldes det også den store forskel mellem generationerne. De ældre grønlændere har ofte haft en rent grønlandsk opvækst, de har kun fået en kortvarig uddannelse, og de har først sent lært dansk. De er gennemgående meget tilfredse med deres liv i Danmark, men de er også ofte tavse og undviger at forholde sig til politiske konflikter. Den unge generation af grønlændere har oftere haft en danskpræget opvækst, og de er bedre uddannede. De er ikke på samme måde tavse som den ældre generation, og de beklager sig oftere over at blive diskrimineret. De er også mere politisk engagerede og aktive end de ældre.

Formodentlig afspejler disse forskelle, at den ældre generation er vokset op i et Grønland, hvor danskerne både før og efter ophævelsen af Grønlands kolonistatus, var dem der bestemte, mens den unge generationer er vokset op i et nationalt selvbevidst Grønland, hvor selvstændigheden i forhold til Danmark er en central værdi.

Om Undersøgelsen
Bogen om grønlændere i Danmark er skrevet på grundlag af en interviewundersøgelse af et repræsentativt udsnit af voksne grønlændere, der bor i Danmark. Undersøgelsen omfatter 552 personer og er gennemført i foråret 2001. Undersøgelsen er gennemført som et led i Magtudredningen.

Om Forfatteren
Lise Togeby er dr. scient. pol. og professor i politisk sociologi ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Hun er formand for Magtudredningens forskningsledelse. Hun har i de senere år fortrinsvis publiceret om spørgsmål, der vedrører tilstedeværelsen af indvandrere og flygtninge i Danmark. Lise Togeby kan træffes på tlf. 89 42 11 11 eller e-mail ltogeby@ps.au.dk

Om Magtudredningen
Magtudredningen er et forskningsprogram, der er sat i gang på foranledning af Folketinget, og som har til formål at analysere det danske folkestyres situation ved overgang til det 21. århundrede. Magtudredningen ledes af en uafhængig forskningsledelse bestående af Lise Togeby (formand), Jørgen Goul Andersen, Peter Munk Christiansen, Torben Beck Jørgensen og Signild Vallgårda. Arbejdet med Magtudredningen startede i 1998, og der er i dag igangsat omkring 75 forskellige projekter. Arbejdet forventes afsluttet i efteråret 2003. www.ps.au.dk/magtudredningen

 

Grønlændere i Danmark. En overset minoritet
af Lise Togeby

Århus: Aarhus Universitetsforlag, 2002
187 sider, kr. 198

Kan købes hos Aarhus Universitetsforlag: www.unipress.dk eller hos boghandlerne

Kontakt til forfatteren:
tlf. 89 42 11 11
e-mail:
ltogeby@ps.au,dk

 

 


[Tilbage]