Århus, den 17. april 2002
Aarhus Universitetsforlag og Magtudredningen udgiver tirsdag den 23. april 2002
Lise
Togeby. Grønlændere i Danmark. En overset minoritet.
187 sider, kr.
198
Når grønlændere omtales i danske
medier, handler det næsten altid om de grønlændere, der ikke har kunnet klare
tilværelsen i Danmark. Det handler om de hjemløse og fordrukne grønlændere,
der ind i mellem præger gadebilledet i de store byer. Men de udgør kun et
lille mindretal af de godt og vel 7.000 grønlændere, der i dag bor i Danmark.
Det
er faktisk ikke muligt at sætte grønlændere i Danmark på en enkel formel.
Mange grønlændere er velintegrerede i det danske samfund med ægtefælle, børn
og et godt arbejde, men der er også en del, der har svært ved at klare sig, og
som er økonomisk og socialt marginaliserede. De fleste grønlændere giver
udtryk for, at de befinder sig godt i Danmark, men der er også nogen, der har
det dårligt og beklager sig over at blive diskrimineret. Den typiske grønlænder
i Danmark findes ikke.
Den manglende viden
Til trods for den voksende
interesse for de etniske minoriteters økonomiske, sociale og politiske forhold
i Danmark, har vi stort set ingen viden haft om grønlænderne. For det første,
har vi ikke vidst, hvor mange grønlændere, der overhovedet bor i Danmark, for
det andet har vi ingen systematisk viden haft om deres sociale og økonomiske
forhold, og for det tredje har vi ikke vidst, om grønlænderne bliver inddraget
i de beslutninger, der vedrører deres liv i Danmark. Forklaringen er
naturligvis, at grønlænderne er danske statsborgere og derfor ikke er genstand
for særskilt registrering.
Formålet
med denne bog er at råde bod på denne mangel på viden. Man kan sige, at det
undersøges, om grønlændernes formelle statsborgerskab modsvares af et faktisk
medborgerskab i det danske samfund.
Antallet
Man plejer at sige, at der bor
12.000 grønlændere i Danmark. Dette er imidlertid tallet for de personer, der
er født i Grønland. En del af disse er imidlertid født som børn af to danske
forældre, der af den ene eller anden grund opholdt sig i Grønland, da deres børn
blev født.
Et
kvalificeret skøn på, hvor mange grønlændere der bor i Danmark, vil være et
sted mellem 7.000 og 7.500. Her forudsættes det, at man definerer grønlændere,
som personer, der er født i Grønland, og hvor mindst en af forældrene også
er født i Grønland.
Indtil 2. verdenskrig kom kun meget
få grønlændere til Danmark. Men fra 1945 og til 1980 skete der en gradvist vækst
i antallet, bl.a. fordi mange grønlændere måtte til Danmark for at få en
uddannelse. Siden 1980 er antallet til gengæld stagneret, og man må nok
forvente, at det med tiden vil mindskes.
Hvem er de?
I modsætning til andre etniske
minoriteter i Danmark er grønlænderne godt integreret i det danske samfund.
Langt de fleste har familiemæssige relationer til Danmark. Omkring 45 pct. af
de grønlændere, der i dag bor i Danmark, er vokset op i blandede familier,
hvor enten faderen eller moderen har været dansk. Samtidig er en meget stor del
af grønlænderne i Danmark gift eller samlevende med en dansker. Kun 20 pct.
har hverken en dansk forælder eller en dansk ægtefælle. Og af disse 20 pct.
har omkring halvdelen andre familiemæssige relationer til Danmark, f.eks. fordi
de har børn, der bor her.
De fleste grønlændere i Danmark
har boet her i forholdsvis lang tid: Omkring tre fjerdedele i mere end ti år.
Og de fleste regner med at blive boende her resten af livet. Det gælder dog
ikke alle de uddannelsessøgende. I øvrigt er der en meget skæv kønsfordeling
blandt grønlændere i Danmark, idet mere end to tredjedele er kvinder.
Gennemsnitlig er grønlændernes
uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige ressourcer svagere end den øvrige
danske befolknings, og det gælder i særlig grad de grønlandske kvinder. Der
er også en del grønlændere, der har eller har haft problemer med at tale
dansk. En forholdsvis stor del er derfor også afhængige af offentlig hjælp af
den ene eller anden art. Det gælder, selvom vi ser bort fra de uddannelsessøgende
og folkepensionisterne, for omkring halvdelen af de herboende grønlændere.
Mange
grønlændere, der kommer til Danmark, mangler de sproglige, uddannelsesmæssige
og sociale forudsætninger, som er nødvendige for at kunne klare sig Danmark.
Alligevel får de ikke tilbudt den samme integrationshjælp som flygtninge og
indvandrere. Det danske statsborgerskab bliver her en hæmsko.
Ikke megen deltagelse i det
store demokrati
Et fuldt politisk medborgerskab
forudsætter inddragelse både i det, man kan kalde det store demokrati, dvs.
indflydelsen på det danske samfunds forhold, og i det lille demokrati, dvs.
indflydelsen på vilkårene for ens egen dagligdag.
Grønlænderne
er danske statsborgere og har dermed alle de samme politiske rettigheder, som
andre danske borgere, men de gør kun i begrænset omfang brug af disse
rettigheder. Grønlænderne har en forholdsvis lav valgdeltagelse, de er sjældent
medlemmer af politiske partier, de deltager sjældent i politiske og faglige møder,
og de tager sjældent kontakt til politikere.
Overhovedet
er det de færreste grønlændere, der er aktivt engageret i dansk politik.
Mange svarer med en demonstrativ tavshed, når de bliver bedt om at forholde sig
til politiske konflikter i Danmark, ligesom det er vanskeligt at få grønlænderne
til overhovedet at udtale sig kritisk om forholdene i Danmark.
Hvad
det store demokrati angår, må man konkludere, at mange grønlændere ikke har
fået del i det fulde medborgerskab i Danmark.
Men deltagelse i det lille
demokrati
Anderledes forholder det sig med
det lille demokrati. Når det drejer sig om børnenes skole, behandlingen i
sundhedssystemet, tilbudene i det sociale system eller forholdene på
arbejdspladsen, har grønlænderne lige så ofte held med deres forsøg på at
øve indflydelse, som alle andre danske borgere. Når det drejer sig om de nære,
personlige spørgsmål, er de fleste grønlændere altså aktive og
handledygtige. I modsætning til, hvad der gælder i det store demokrati, er grønlænderne
inddraget på lige fod i det lille demokrati.
Dette gælder dog næppe de allersvageste grønlændere og deres relation til det sociale system i Danmark. Her har vi mange vidnesbyrd fra danske og grønlandske socialarbejdere om, at de blandt grønlænderne møder den samme form for tavshed, som præger mange grønlænderes forhold til det store demokrati.
Dobbeltidentitet som grønlænder
og som dansker
De fleste grønlændere er godt
tilfredse med at bo i Danmark og har danske venner og bekendte. Samtidig
deltager mange grønlændere aktivt i de grønlandske foreninger og kommer i De
Grønlandske Huse. De fejrer de grønlandske nationale festdage og deltager i grønlandske
gudstjenester. Der er et udbygget og velfungerende netværk mellem grønlændere
i Danmark, og der er stærke relationer mellem Grønland og Danmark.
Mange grønlændere, særlig dem
der har levet lang tid i Danmark, har da også en dobbeltidentitet som både grønlænder
og dansker. De oplever en stærk tilknytning til Grønland og en stærk
tilknytning til Danmark, og de har ingen problemer med at forene disse to følelser.
Grønlænderne i Danmark lider ikke af identitetsproblemer, men er stolte af
deres dobbelte tilhørsforhold.
Men mange har oplevet
diskrimination
På denne baggrund er det derfor
også beskæmmende, at så mange grønlændere kan fortælle, at de er blevet dårligt
behandlet eller er blevet diskrimineret, netop fordi de er grønlændere. Det
kan være på arbejdspladsen, i forretninger eller ved kontakt med de offentlige
myndigheder. Den kritik af det danske samfund, som oftest formuleres af grønlænderne,
er da også, at det danske samfund er præget af racisme og fremmedhad.
Den største trussel mod grønlændernes
medborgerskab i Danmark er måske den danske befolknings holdning til grønlændere.
Forskellige generationer
Når det er vigtigt at fremhæve,
at grønlændere i Danmark er meget forskellige, skyldes det også den store
forskel mellem generationerne. De ældre grønlændere har ofte haft en rent grønlandsk
opvækst, de har kun fået en kortvarig uddannelse, og de har først sent lært
dansk. De er gennemgående meget tilfredse med deres liv i Danmark, men de er
også ofte tavse og undviger at forholde sig til politiske konflikter. Den unge
generation af grønlændere har oftere haft en danskpræget opvækst, og de er
bedre uddannede. De er ikke på samme måde tavse som den ældre generation, og
de beklager sig oftere over at blive diskrimineret. De er også mere politisk
engagerede og aktive end de ældre.
Formodentlig afspejler disse
forskelle, at den ældre generation er vokset op i et Grønland, hvor danskerne
både før og efter ophævelsen af Grønlands kolonistatus, var dem der
bestemte, mens den unge generationer er vokset op i et nationalt selvbevidst Grønland,
hvor selvstændigheden i forhold til Danmark er en central værdi.
Om Undersøgelsen |
Om Forfatteren |
Om Magtudredningen |
Grønlændere i Danmark. En overset minoritet Århus: Aarhus Universitetsforlag, 2002 Kan købes hos Aarhus Universitetsforlag: www.unipress.dk eller hos boghandlerne
Kontakt til
forfatteren:
|
|