Århus, den 10. marts 2003

Etniske minoriteter blander sig i dansk politik

Mens integrationen på arbejdsmarkedet stadig skaber problemer, er integrationen af de etniske minoriteter i det politiske liv i fuld gang. De stemmer til folketings- og kommunalvalg, de er medlemmer af kommunalbestyrelserne, og de deltager i græsrodsaktiviteter. Denne politiske integration er dog ikke et resultat af en særlig velvilje fra de danske myndigheders side. Snarere er det en uforudset konsekvens af den måde, hvorpå vore politiske institutioner er opbygget. Det er nogle af konklusionerne i en ny bog fra Magtudredningen Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter, der udkommer 17. marts.

Bogen er den hidtil mest omfattende analyse af de etniske minoriteters inddragelse i det politiske liv i Danmark, og den er skrevet af Lise Togeby, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og formand for Magtudredningens forskningsledelse. Hendes undersøgelser og analyser viser bl.a.:

* De etniske minoriteter er næsten lige så godt repræsenteret i landets kommunalbestyrelser som danskere i almindelighed. Faktisk er de etniske minoriteter overrepræsenteret i mange af de kommuner, hvor de udgør en forholdsvis stor del af indbyggerne. Det gælder fx København, Frederiksberg, Århus og Odense. I København har eksempelvis 15 pct. af Borgerrepræsentationens medlemmer baggrund i et tredjeland, mens det samme kun gælder for 9 pct. af vælgerne. Og i Odense har 7 pct. af byrådets medlemmer baggrund i et tredjeland, mod 5 pct. af vælgerne. Kandidater fra de etniske minoriteter får gennemgående mange personlige stemmer og overhaler dermed andre kandidater med en højere placering på partilisten. Det giver dog først og fremmest valg i de store partier, der får mange kandidater valgt ind. Langt de fleste af de valgte repræsentanter er da også socialdemokrater, nemlig 60 pct.

* Etniske minoriteter deltager mere i lokaldemokrati i Danmark end i andre lande. Det er forholdsvis let at få kandidater valgt til kommunalbestyrelserne, og det har fået betydning for valgdeltagelsen. Blandt udenlandske statsborgere fra tredjelande var valgdeltagelsen ved valget i 2001 47 pct., mens valgdeltagelsen for danske statsborgere med baggrund i et tredjeland var 71 pct.  

Til sammenligning er valgdeltagelsen blandt udenlandske statsborgere fra ”ikke vestlige lande” i Norge 33 pct., og valgdeltagelsen blandt alle udenlandske statsborgere i Sverige 35 pct.

* Tyrkerne er bedst integreret i det politiske liv. Halvdelen af de valgte kommunalbestyrelsesmedlemmer har baggrund i Tyrkiet. Tyrkerne er også den gruppe, der har højest valgdeltagelse. Omvendt finder man en meget lav politisk deltagelse blandt palæstinenserne og blandt vietnameserne, hvor sidstnævnte gruppe ellers opfattes som en meget velintegreret gruppe.

* Kvinderne er også politisk aktive. Mens kvinder fra en del indvandrer- og flygtningegrupper er dårligt integreret på arbejdsmarkedet, er mange kvinder fra de etniske minoriteter godt integreret i det politiske liv. Valgdeltagelsen blandt kvinderne er således en smule højere end blandt mændene, og det gælder først og fremmest i de unge generationer.

* Andengenerationsindvandrerne er næsten lige så aktive som jævnaldrende danskere.  Andengenerationsindvandrerne er overvejende ressourcestærke, politisk aktive og har forholdsvis positive holdninger til det danske samfund. Børnene af de første fremmedarbejdere har, selvom de ikke er født i Danmark, en høj valgdeltagelse, og de deltager i politiske aktiviteter i nogenlunde samme omfang som danske unge. Både hvad angår holdninger og adfærd ligner de deres danske jævnaldrende langt mere, end de ligner forældregenerationen eller de nytilkomne fra hjemlandet.

Men, men, men...

Lise Togeby peger dog også på punkter, hvor integrationen i det politiske liv er gået skævt:

* Indvandrerorganisationerne har kun haft minimal indflydelse på lovgivningen på indvandrerområdet. Det skyldes bl.a., at samarbejdet mellem de landsdækkende indvandrerorganisationer og myndighederne aldrig er kommet til at fungere tilfredsstillende. Specielt efter INDsams opløsning fremtræder de landsdækkende indvandrerorganisationer som svage og splittede og uden tilstrækkelige ressourcer til for alvor at gøre sig gældende.

* Integrationsrådene i kommunerne har ikke fungeret tilfredsstillende. Rådenes uklare kompetence og medlemmernes manglende demokratiske legitimitet har gjort det vanskeligt at gøre arbejdet i rådene meningsfyldt, og rådene har derfor ikke kunnet leve op til de forventninger, der har været stillet til dem

Hvorfor denne bog?

Den demokratiske integration er vigtig. Det er udgangspunktet for Lise Togebys bog: ”Integrationsdebatten har i de senere år først og fremmest handlet om de etniske minoriteters tilknytning til arbejdsmarkedet. Men integration handler ikke kun om arbejde og uddannelse, det handler også om at inddrage de etniske minoriteter i den offentlige samtale og de politiske beslutningsprocesser. Det er nødvendigt, at der ved siden af integration på arbejdsmarkedet også sker integration af de etniske minoriteter i det politiske liv. I et demokratisk samfund må alle borgere både formelt og reelt have mulighed for at øve indflydelse på fællesskabets beslutninger,” siger professoren, som dog også understreger, at:

Det kan blive konfliktfyldt at nå frem til en fuldstændig integration af de etniske minoriteter i det politiske liv: ”Man skal ikke undervurdere de vanskeligheder, der er forbundet med at give de etniske minoriteter en ligeværdig rolle i det danske demokrati. Det er vanskeligheder, der udspringer af ulighed i ressourcer, sammenstød mellem forskelligartede politiske kulturer og den danske befolknings bekymring over at skulle bevæge sig i retning af et multikulturelt samfund. Det er besværligt, det er konfliktfyldt, men det er formodentlig nødvendigt, hvis vi ønsker også på langt sigt at leve i et demokratisk samfund,” vurderer Lise Togeby.