27. april 2001

Pressemeddelelse. Ny bog fra Magtudredningen

Peter Munk Christiansen, Birgit Møller og Lise Togeby, Den danske elite

Hans Reitzels Forlag, 284 sider, kr. 225,00
Bogen må ikke omtales før udgivelsesdagen torsdag d. 3. maj 2001

Selvom ligheden er større i det danske samfund end i de fleste andre lande, er der også eliter i Danmark. Bogen analyserer eliterne inden for politik, forvaltning, domstole, organisationer, erhvervsliv, videnskab, medier og kultur i 1932, 1963 og 1999. Hvad karakteriserer disse eliter, hvordan har deres medlemmer opnået elitepositionen, og hvilke ændringer er der sket i det 20. århundrede?

Sammenligner man den samlede elite med hele befolkningen, er der betydelige forskelle. Eliten består i overvejende grad af halvgamle mænd med en akademisk uddannelse, der er højt lønnede og bor i de finere dele af København og Nordsjælland.

Nogle elitegrupper afviger imidlertid mere fra befolkningen end andre. Dommerne nok mest. De har en høj gennemsnitsalder, en juridisk embedseksamen, høje lønnin­ger, den rette bopæl, og de er oftere født i København og har fædre, der selv har til­hørt eliten. Dem, der minder mest om dommerne, er de andre grupper af jurister, advo­katerne og repræsentanterne for politiet og anklagemyndigheden, men også officererne, forskerne og lederne af landets kulturinstitutioner. Alle disse grupper afviger stærkt fra den almindelige befolkning. De grupper, der minder mest om befolkningen, er fagforeningslederne, de lokale embedsmænd, lokalpolitikerne og folketingspolitikerne.

Erhvervslivets topfolk placerer sig i mange henseende mellem de to nævnte grupper. De har et mindre klart elitepræg, end man umiddelbart skulle forestille sig; der er ikke særlig mange akademikere, og deres fædre har sjældent tilhørt eliten. Men de er alle mænd, og specielt bestyrelsesformændene har en høj gennemsnitsalder. Og så har de indtægter og formuer, der langt overgår, hvad man kan opnå i andre samfundssektorer.

Som helhed er der kun få kvinder i eliten. I gennemsnit er der i 1999 12 pct. Variationen er imidlertid stor. 37 pct., af Folketingets medlemmer er kvinder, mens der kun er én kvinde blandt de administrerende direktører i landet største 200 virksomheder. Midt i mellem ligger de forskellige grupper af offentligt ansatte. Der er 23 pct. kvinder blandt de højest placerede embedsmænd i politiet og anklagemyndigheden, 15 pct. blandt dommerne, 14 pct. blandt embedsmændene og 8 pct. blandt professorerne. Men ændringerne på dette område har været store. I 1932 sad der 7 kvinder i Folketinget og Landstinget til sammen, og der var to kvinder i spidsen for de store kvindefagforeninger. Derudover indgik der ingen kvinder i eliten.

Set over tid er afstanden mellem befolkningen og eliten blevet mindre. Det gælder med hensyn til køn, alder, familiebaggrund og nok også med hensyn til uddannelse. Afstanden mellem elite og befolkning er stadigvæk stor, men den er blevet mindre.

Der er en betydelig selvreproduktion i den danske elite. Chancen for at slutte i en eliteposition øges, hvis ens forældre har haft elitestatus. I nogle elitegrupper er der i dag op mod 20 procent, hvis forældre har haft den helt samme eller tilsvarende eliteposition. Men for langt de fleste af elitens medlemmer gælder det, at de har været opad mobile, og at de har nået positioner i samfundet, der overgår deres forældres. Sammenlignet med andre lande må den danske elite trods alt siges at være forholdsvis åben.

Til gengæld har det i de fleste tilfælde krævet et forholdsvis målrettet karriereforløb at nå op i eliten. Ved mange elitepositioner er der krav om, at man har gennemført en bestemt uddannelse, eller at man er startet i bunden og gradvist har arbejdet sig op, måske med et skift til en beslægtet organisation/­virksomhed. Det er sjældent muligt at springe fra den ene eliteposition til den anden. Beslutningerne i starten af karriereforløbet er afgørende for, hvor karrieren kan ende. I denne forstand er de enkelte elitegrupper forholdsvis lukkede. Undtagelsen fra dette mønster er politikerne, hvis veje til Folketinget er mangfoldige.

Det viser sig endelig, at eliterne gennem det 20. århundrede er vokset fra hinanden. Eliterne ligner hinanden mindre og befolkningen mere, end de gjorde tidligere i århundredet, og de formelle netværk mellem personer i forskellige elitegrupper er svækket. Eliterne har stadigvæk mange fællestræk, og der findes relationer på tværs af disse eliter, men udviklingen er specielt siden 1960’erne gået i retningen af en større selvstændiggørelse af de enkelte elitegrupper. Der findes ikke én magtelite i Danmark i 1999, men flere mere eller mindre autonome elitegrupper med hver sit funktionsområde og hvert sit rekrutteringssystem.

Om undersøgelsen

I undersøgelsen fra 1999 indgår der 1.540 personer, der tilsammen er indehavere af 1.771 toppositioner i det danske samfund. Tilsvarende indgår der i undersøgelsen fra 1963 753 toppositioner og i undersøgelsen fra 1932 605 toppositioner. Disse personer er for langt de flestes vedkommende udvalgt, fordi de er indehavere af de højeste formelle positioner inden for politik, administration, domstole, organisationer, erhvervsliv, og medier. Derudover er i 1999 udvalgt nogle fremtrædende forskere og kunstnere. Oplysningerne om disse mange personer er hentet fra offentligt tilgængelige datakilder som Kraks Blå Bog. Der er ikke foretaget interviews med de udvalgte elitepersoner.

Om forfatterne

Peter Munk Christiansen, professor ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet, og medlem af Magtudredningens forskningsledelse. E-mail: pmc@socsci.auc.dk

Birgit Møller, forskningsmedarbejder og leder af Magtudredningens sekretariat. E-mail: birgitm@ps.au.dk

Lise Togeby, professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet og formand for Magtudredningens forskningsledelse. E-mail: ltogeby@ps.au.dk

Flere oplysninger om Magtudredningen kan findes på www.ps.au.dk/magtudredningen