23. maj 2002

Territorial dynamik. Streger på landkort - billeder i vore hoveder

 Aarhus Universitetsforlag og Magtudredningen udgiver tirsdag den 4. juni 2002

Territorial dynamik. Streger på landkort - billeder i vore hoveder
Redigeret af Torben Beck Jørgensen & Kurt Klaudi Klausen

Murens fald, opbruddet på Balkan, flygtningestrømme, EUs udvidelse, Ruslands tilnær­melse til NATO, europæisk mønt, salg af Teledanmark til amerikanerne, kræftbehandling af danskere i udlandet, britisk selskab skal køre på de vestjyske baner, 20-30-40 tv-kana­ler. Det er egentlig en forbløffende udvikling, svær at fatte, nok især for de generationer, som voksede op efter Anden Verdenskrig i et Europa med fastfrosne grænser.

Det var ikke bare den dansk-tyske grænse, der lå fast. Det var alle landegrænser, og hvor de var lidt flydende i den første efterkrigsperiode, størknede de efterhånden - ikke mindst grænsen mellem øst og vest. Indenlands har grænserne mellem amter og kommuner været tilsvarende stabile efter de omfattende reformer, som etablerede en ny orden i årtierne efter Anden Verdenskrig.

Men nu er vi vidner til, at forandring (igen) erstatter fastfrossenhed. På få år er verden på mange måder blevet både grænseløs og samtidig rig på nye grænser. Mennesker, ideer, ting, kapital, indflydelse, værdier, normer flytter sig fra et sted til et andet, rejser, kæmper sig vej, tiltvinger sig adgang, skubbes videre, bydes velkommen, afvises. De overskrider grænser, opløser grænser, sætter nye grænser.

Samtidig er der mere som immaterialiserer sig og udfolder sig i rum, der ikke er stedlige, i virtuelle rum, i cyberspace. Det sted-ubundne får øget betydning blandt andet gennem infor­mationsteknologien, og det stedbundne udfordres. Endvidere aktualiseres det lokales betydning: trangen til at finde rødder og ønsket om, at den lille verden fungerer, ser ud til at vokse i takt med, at den store verden udvides.

Territorial dynamik fokuserer på et centralt aspekt ved denne moderne foranderlighed: territorier, deres skiftende betydninger, vækst og indskrænkning, omforming og bevæge­lighed. Vi ser ikke på alle slags territorier og alle former for territorial dynamik. Vi afgræn­ser os til især at se nærmere på, hvad der sker med stater, deres indre opdelinger i f.eks. administrative distrikter, amter og kommuner og overstatslige ‘tilbygninger’ eller ander­ledes sagt: det nationale, det subnationale og det overnationale. Men vi ser også på øko­no­miens verdensomspændende udfoldelse og spørger, om stedfæstede kulturelle iden­titeter og rødder følger med økonomiske og politiske forskydninger, og Territorial dynamik slutter med at se på storbyen som den moderne dynamo frem for nationalstaten.

Territorial dynamik er opbygget på følgende måde: I kapitel 1 udfolder vi analysen af, hvad et territorium er. Vi viser, hvorledes sproget er fyldt med ‘territoriale’ ord, og definerer de grundlæggende begreber. Vi udvikler forskellige former for territorial dynamik og illustrerer disse med eksempler. Mange af eksemplerne er historiske for at undgå opfattelsen af, at det kun er i vor tid, der sker grundlæggende ændringer.

Derefter belyser en række specialister forskellige sider af territorial dynamik.

• Den danske stat har ikke haft samme udstrækning og samme karakter gennem tiden. Det danske territorium har faktisk varieret umådeligt. Uffe Østergaard belyser udviklingen og dynamikken bag fra den tidligste statsdannelse og til i dag.
• Stater er ikke evige strukturer. De fødes, lever og dør. Men er der noget mønster bag? Hvornår og hvor er det især sandsynligt, at der opstår nye stater? Birthe Hansen ser på europæiske stater gennem 100 år.
• Selve fremvæksten af EU som en overnational dannelse er et markant eksempel på territorial dynamik. Lykke Friis ser nærmere på, hvorfor og hvordan det er sket.
• Selvom grænsen mellem stater ligger fast, kan den blødes op. Grænser kan ses som gamle ar, der skal heles, og EU støtter et sådant grænseoverskridende samarbejde. Udviklingen i det Sønderjyske-Slesvigske samarbejde diskuteres af Birte Holst Jørgensen.
• Ingen siger, at omformningen af den danske statsdannelse er slut. Færøernes selvstændighed var på dagsordenen lige efter krigen, og er det igen med fuld styrke. Lise Lyck belyser, hvad det er, der gør, at et område ønsker at - og kan - skille sig ud.
• Bl.a. på grund af afvikling af handelsrestriktioner og teknologisk udvikling spinder globale økonomiske transaktioner hele kloden ind i et net af kapital- og vare­bevægelser. Frank Rasmussen og Peder Andersen belyser, hvordan markeds­aktører får verden som territorium. Hvordan påvirker det politik og kultur?
• Offentlige myndigheder vogter gerne over deres territorier. Det gælder ikke mindst skatte- og toldområdet, hvor skatteområdet yderligere kompliceres af opsplitningen mellem stat og kommuner. Udviklingen her giver os med Bent Thaarups analyse en række klassiske eksempler på administrativ territorial dynamik.
• På få år er gamle hæderkronede dele af den danske stat sat på aktier og solgt bort. Fra en kongekronet tilværelse er klassiske etater kommet ud på internationale markeder. Også på andre måder trænger en økonomisk tænkning ind i den offentlige sektor, som ellers mest kendes fra den private sektor. Carsten Greve belyser, hvordan det administrative får økonomisk karakter.
• Skoledistriktet er et typisk eksempel på en administrativ inddeling. Distriktets forældre skal benytte skolen, og skolen har omvendt pligt til at optage distriktets børn. Vibeke Normann Andersen viser, hvorledes dette administrative arrangement er under forandring som følge af nye konkurrerende modeller. Brugerbestyrelser er med til at gøre det administrative distrikt til et politisk territorium. Fritvalg-ordninger placerer skolerne på en slags markedsplads.
• Amtskommunale og nationale grænser overskrides så småt inden for syge­hus­området. Traditionel og godt indarbejdet politisk-administrativ styring i amterne får bruger/markedsstyring som konkurrent. Kjeld Møller Pedersen belyser endvidere, hvordan sygehusene og deres optageområder opløses gennem etablering af specialiserede tværgående enheder.
• Også den den verdensberømte danske kommuneinddeling sættes der spørgs­måls­tegn ved i disse år. Roger Buch ser, om der findes en ‘optimal’ kommune, og på hvordan kommunerne har ændret sig siden kommunalreformen.
• I den moderne verden er rigtige stater nationalstater, fordi ethvert folk (nation) har eller bør have sin stat. I en undersøgelse af danskernes værdier viser Jens Tonboe, at danskhed afhænger meget af, hvor i Danmark man bor, og at metropolen København på godt og ondt synes at være en drivende kraft.
• I århundreder har stater konkurreret med hinanden om dominans og i høj grad udgjort de rum, der formede menneskers skæbner. Men Ole B. Jensen beskriver hvordan storbyerne - med EU’s velsignelse - er på vej som en ny formende kraft. Det er nu dem, der konkurrerer indbyrdes. Det er København eller Stockholm - ikke Danmark eller Sverige.

I det afsluttende kapitel diskuteres, hvorhen de mange eksempler på territorial dynamik tager os, og hvordan det sker. Territorial dynamik relateres til magt og demokrati. Til slut spørges det, om det karakteristiske for vor tid også er, at territoriet som byggeklods i samfundsbygningen får mindre og mindre betydning. De-territorialiseres verden?

Territorial dynamik. Streger på landkort - billeder i vore hoveder redigeret af Torben Beck Jørgensen og Kurt Klaudi Klausen Århus: Aarhus Universitetsforlag, 2002 274 sider, kr. 248 Kan købes hos Aarhus Universitetsforlag: www.unipress.dk eller hos boghandlerne

[Tilbage]