Danske politiske og administrative eliter indgår i en kontinuerlig meningsdannelsesproces. Man kan sige, at politik og magt i stor udstrækning faktisk handler om at forhandle meninger. Men hvor kommer disse meninger fra?
I denne bog peges der på, at også aktører uden for landets grænser bidrager til og aktivt deltager i danske meningsdannelsesprocesser. En væsentlig aktør i den sammenhæng er Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD). De fleste ved, at OECD eksisterer, og at den har noget med økonomi at gøre. Det er imidlertid de færreste, der vil være i stand til at redegøre yderligere for, hvad formålet med OECD er, og hvordan organisationen fungerer.
OECD er med til at indsamle, behandle og sprede viden og meninger, som overtages og nogle gange strategisk udnyttes i den danske politiske debat. OECD har med andre ord formået at udnytte, at viden giver legitimitet, at legitimitet giver autoritet, og at autoritet er en vigtig del af det at have magt.
OECD's indflydelse på den danske meningsdannelsesproces er imidlertid ofte enten negliceret eller direkte underkendt, hvilket denne bog forsøger at råde bod på ved at gennemgå de forskellige roller som OECD spiller i forhold til danske politikere, embedsmænd og journalister.
Det konkluderes, at OECD befinder sig i en identitetskrise, og at dette er det rette tidspunkt at overveje, hvad danske embedsmænd skal bruge organisationen til i fremtiden.
