Folketinget besluttede i
1997 at gennemføre En analyse af demokrati og magt i Danmark
eller i daglig tale Magtudredningen. Til at forestå projektet blev
der nedsat en uafhængig forskningsledelse. Denne bog er
forskningsledelsens sammenfattende konklusioner på baggrund af de mange
projekter, som er blevet gennemført som led i Magtudredningen.
Bogens hovedfokus er folkestyrets tilstand i Danmark ved overgangen til
det 21. århundrede. Hvordan er det gået med folkestyret, har udviklingen
været til det bedre eller til det værre, og i hvilket omfang lever
folkestyret i dag op til vore demokratiske idealer?
Bogens svar er, at folkestyret i mange henseender har det bedre, end man
kunne forvente, når man tager efterkrigstidens stærke pres mod
nationalstaten og de demokratiske institutioner i betragtning. Der er
fortsat demokratisk livskraft i den danske befolkning og en betydelig
demokratisk robusthed i de politiske institutioner. Men alting er ikke
gået godt nok eller er godt nok. Der findes fortsat betydelige sociale
skel i det danske samfund, selv om de i nogen grad har ændret karakter.
Idealet om en oplyst offentlig debat har ikke altid lige gode kår.
Massemedierne er blevet styrende for den politiske kommunikation, og mange
politiske beslutninger præges af, at politikerne reagerer som lemminger på
enkeltsager. Andre er præget af, at store og stærke private interesser har
en uigennemskuelig indflydelse på de politiske beslutninger. Endelig har
overførslen af kompetencer til EU efterladt os med et demokratisk
underskud i relation til en stigende mængde politiske beslutninger.
|
 |