Mod alle odds blev kommunalreformen gennemført. Grundlaget for reformen var inddelingsreformen, der var fundamentet for den løbende overførsel af en række statslige opgaver til amterne og kommunerne og den successive omlægning af statens tilskud til kommunerne fra refusioner til bloktilskud. Kommunalreformen har betydet, at størstedelen af den danske offentlige sektor i dag er kommunale ansvarsområder, og det ikke bare i formel forstand.
Hvorvidt kommunalreformen også har gjort en forskel på den måde, opgaverne løses på, er en anden sag. Selvom tilpasningen til lokale behov og ønsker er et vigtig argument for decentralisering, så kan det ikke tages for givet, at kommunalreformen har betydet større lokal variation i opgavevaretagelsen.
Et bogens hovedresultater er, at der er begrænset variation i den måde kommunerne udformer deres politik på, når stærke vælger- og producentinteresser gør sig gældende. Og når kommunerne får det fulde økonomiske ansvar, har de vist sig bedre end staten til at tilpasse den lokale politik til borgernes og de offentligt ansattes ønsker. På den måde kan kommunalreformen siges at have været en succes, også selvom der nogle gange er kommunal ensartethed, hvor man kunne forvente variation, og andre gange lokal forskellighed, hvor der kunne forventes begrænset variation.
