349 sider, 298 kr.
Kan bestilles hos Aarhus Universitetsforlag:
www.unipress.dk eller tlf: 89 42
53 70.
I løbet af 1990erne har Danmark taget et afgørende skridt ind i informationssamfundet, hvor skabelse, bearbejdning og transmission af viden er blevet den væsentligste kilde til produktivitet og magt. Selv om vi er underlagt en global teknologisk udvikling og en globalisering af økonomi, politik, kultur mv., er der er stadig et spillerum for nationale og lokale politikker på IKT-området og for lokale praksisser og eksperimenter. Denne mikropolitik kan rumme ny viden og nye løsninger, som kan være vigtige og nødvendige for den udviklingsretning, vi ønsker, at informationssamfundet skal tage. Bogens analyse sætter først fokus på den globale, internationale og nationale udvikling og regulering af de nye informations- og kommunikationsmedier. Dernæst rettes fokus imod de nye ressourcer og muligheder, og hvordan de udnyttes af forskellige politiske aktører som politiske partier, folketingsmedlemmer, embedsmænd, kommunale politikere og borgergrupper. Den globalisering, som den informationsteknologiske udvikling er en væsentlig drivkraft i, betyder omfattende forandringer i både magten, politikken og demokratiet. Disse forandringer er præget af tvetydighed. Magten bliver spredt gennem etableringen af nye politiske beslutningsarenaer, men samtidig koncentreret i form af nye politiske autoriteter som for eksempel Microsoft, der forsøger at kontrollere bestemte områder af det globale informationssamfund. Politikken bliver global for at være effektiv i forhold til de nye politiske autoriteter og problemområder, men synes samtidig i stigende grad at skulle finde sin begrundelse i en personlig etik. Mange af de nye politiske autoriteter er ikke demokratiske, men informations- og kommunikationsteknologien skaber nye offentligheder og fællesskaber, der kan påvirke og ændre dem.
Indhold |
![]() |