Forestillingen om, at eksperter bør spille en væsentlig rolle i den politiske styring af samfundet, har stået centralt i hele den europæiske civilisations historie. Kendt er tankegangen fra Platons Sokrates-dialog Staten:
Dersom ikke enten filosofferne bliver konger i staterne, eller de, som bærer navn af konger og herskere, begynder at give sig af med filosofi på en ægte og fyldestgørende måde, og dersom ikke denne forening af magt og filosofi kommer i stand, så er der ingen mulighed for, at det onde kan bringes til ophør i staterne, og jeg tror heller ikke i menneskeslægten.
Helt frem til vore dage har forestillingen holdt sig: Ved at give dem, der har indsigt eksperterne del i den politiske magt, sikres borgerne et godt liv.
Men i dag høres også det modsatte synspunkt. Som udtrykt af Anders Fog Rasmussen i hans første nytårstale som nytiltrådt statsminister: Vi behøver ikke eksperter og smagsdommere til at bestemme på vore vegne.
Men hvor megen magt har eksperterne egentlig i dagens Danmark? Og udgør eksperternes politisk-administrative indflydelse et demokratisk problem? Bogen undersøger, hvilken rolle eksperter spiller i formuleringen af ny politik såvel som i implementeringen af vedtagen politik. Undertiden øver eksperter afgørende indflydelse på den offentlige politik. Eksperternes muligheder for indflydelse begrænses dog af andre aktører. Intet tyder på, at eksperterne har taget magten fra demokratiets traditionelle politiske aktører.
