Den sociale sammensætning af Folketinget er meget anderledes end befolkningens. Der er i Folketinget forholdsvis mange mænd, mange midaldrende, mange lærere, mange akademikere især fra samfundsvidenskaberne, mange med joberfaringer fra ledelse og administration og mange med politisk erfaring fra kommunalpolitik og organisationsarbejde. I bogen analyseres udviklingen i rekrutteringen til Folketinget de sidste 20 år.
I bogen analyseres endvidere, om Folketingets sociale sammensætning har konsekvenser. Udfylder eksempelvis kvinderne blandt folketingsmedlemmerne rollen som folkets repræsentant anderledes end mændene, uanset hvilke partigrupper kvinderne i øvrigt tilhører? Gælder noget tilsvarende for f.eks. de unge, lærerne, djøferne, lederne fra det private, de garvede politikere med mange års erfaring fra arbejdet i Folketinget? Har politikere med forskellig social baggrund og erfaring forskellige opfattelser af, hvem de repræsenterer, og forskellige politiske holdninger? Har de forskellige opfattelser af magten i samfundet og de fremtidige politiske udfordringer og trusler? Opbygger de forskellige netværk og kontaktmønstre? Opfatter og bruger de medierne forskelligt? Er disse sociale forskelle på visse punkter vigtigere end forskelle i ideologisk ståsted og partipolitisk tilknytning? Har med andre ord den sociale rekruttering til Folketinget politiske konsekvenser?
Det korte svar er: Ja. Det udførlige svar findes i bogen.
