Århus, 23. februar 2004

Det stille sporskifte i velfærdsstaten: en diskursteoretisk beslutningsprocesanalyse

Bogen fortæller den gode og spændende historie om det stille sporskifte i velfærdsstaten, der siden slutningen af 1980’erne har bragt os fra det gamle hæderkronede forsørgelseskoncept til et nyt aktiveringskoncept. Den analyserer den politiske beslutningsproces, der på visse punkter har revolutioneret grundprincipperne i velfærdsstaten, uden at det har givet anledning til store konflikter og politiske sværdslag. Der sættes i bogen fokus på de mange forskellige politiske aktører, der har været med i beslutningsprocessen, men også på de fælles begreber, forståelser og forestillinger, som bandt de politiske aktører sammen i et politikformulerende netværk, og som muliggjorde forhandling og i sidste ende kompromisdannelse. Endelig diskuteres de demokratiske konsekvenser af, at store reformer bliver til i brede, men samtidig mere eller mindre uformelle forhandlingsnetværk.

       Bogen problematiserer den opfattelsen af politik som noget, der foregår på Christiansborg og omegn og primært tager form af en interessebaseret magtkamp. Analysen viser, at politik i dag finder sted i et komplekst samspil mellem en lang række offentlige, halvoffentlige og private aktører, og at samspillet mellem disse aktører i høj grad er bestemt af en række fælles forestillinger og betydningsdannelser, der etableres meget tidligt i forløbet.

       Bogen understreger betydningen af den diskursive magt, der udøves i kraft af skabelsen af bestemte forestillinger om de politiske problemer, løsningspræmisser og løsningsforslag. Udøvelsen af magt handler om at trække det længste strå i konkrete forhandlinger. Den handler også om at kontrollere den politiske dagsorden og om at påvirke andre til at mene det samme som én selv. Alle disse forskellige former for magtudøvelse er betinget af en mere grundlæggende form for diskursiv magtudøvelse, som udøves i kraft af skabelsen af de historier, opfattelser og begreber, der danner ramme om aktørernes samspil og forhandlinger og ligger til grund for deres kompromisdannelse. Konkret betyder det, at indholdet af det politiske kompromis om de social- og arbejdsmarkedspolitiske reformer i 1990’erne formes ud fra en bestemt fortolkning af det nye mantra, der siger, at ‘strukturledigheden skal bekæmpes ved hjælp af aktivering’. Kampen om denne fortolkning bliver derfor altafgørende.

       Bogen stiller også skarpt på de demokratiske potentialer og problemer, som den netværksbaserede beslutningsproces rummer. Her viser analysen, at selvom det brede og vidt forgrenede forhandlingsnetværk i nogle henseender fungerer rimelig demokratisk, så svigter de folkevalgte politikere i rollen som gatekeepers mellem netværk og embedsværk. Der er en for demokratiet meget bekymrende tendens til, at politikerne ikke får taget grundig og kritisk stilling til det politiske input fra forhandlingsnetværket, men i stedet overlader det til embedsmændene at omsætte de politiske anbefalinger til love og bekendtgørelser. Politikerne ‘bypasses’, og derved sker der en kortslutning af den demokratiske kontrol.

Om forfatteren

Jacob Torfing er professor i politik og institutioner ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, Roskilde Universitetscenter. Han er tilknyttet Dansk Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) og har gennem flere år forsket og skrevet om dansk arbejdsmarkedspolitik. Han er desuden leder af Center for Demokratisk Netværksstyring: