Århus, den 13. april 2004

Danskerne, magten og demokratiet

Efter offentliggørelsen er Magtudredningens slutrapport fra flere sider blevet udsat for undertiden meget skarp kritik. Et af disse kritikpunkter har været, at slutrapporten fremstiller det danske demokrati alt for positivt. Man har angrebet, at det danske demokrati er blevet karakteriseret som sundt og stabilt. Det har imidlertid været vanskeligt nærmere at få klarlagt, på hvilket grundlag denne kritik rejses. Er det ud fra forestillinger om ideale kriterier om demokrati? Det er det næppe, da der ikke er nogen, der hævder, at demokratiet i Danmark fuldstændigt opfylder forventninger om helt lige politisk indflydelse for alle, en enerådende folkesuverænitet eller et fuldt realiseret kollektivt selvstyre. Er det så ud fra en sammenligning med fortiden? Det er det næppe heller, fordi der aldrig angives, hvornår den demokratiske guldalder egentlig rådede i Danmark.

Derimod kan slutrapportens fremstilling af det danske demokrati støde an mod den opfattelse, man får af demokratiet ved at følge massemediernes dækning. De nyhedskriterier, der her lægges til grund, fremhæver generelt konflikter, uenighed, skandaler, inkompetence og personsager frem for institutionelle forhold. Meget tyder derfor på, at massemedierne formidler, om ikke et forkert, så dog et ensidigt og højst ufuldstændigt billede. Resultatet fra systematiske politologiske undersøgelser kan derfor være et nyttigt korrektiv til det billede af demokratiet, som medierne tegner.

Det foreliggende skrift om Danskerne, magten og demokratiet kan tjene til at justere udbredte fordomme om demokratiets tilstand i Danmark. Det er hverken den endelige eller fuldstændige sandhed om magten og demokratiet i Danmark, men det belyser en vigtigt vinkel, nemlig hvordan danskerne selv ser på magten og demokratiet. Desuden yder det et bidrag til forståelsen af, hvordan sådanne forestillinger har ændret sig siden 1970’erne.

Hovedresultatet af undersøgelsen er, at danskernes syn på magt og demokrati har ændret sig en hel del siden slutningen af 1970’erne. Det politiske klima efter afslutningen af den kolde krig har været præget af individualisering og afstandtagen fra kollektive løsninger. Denne ændrede tidsånd har smittet af på danskernes forståelse af magten. Analysen viser således, at det danske samfunds selvforståelse af magten som spredt og uden særlige magtkoncentrationer er blevet styrket over de seneste 20-25 år. Til gengæld er der også en del, der mener, at magten glider fra de danske myndigheder til EU.

For danskerne er demokratiet mere end en politisk styreform med liberale mindretalsgarantier. De inddrager også samfundets sociale og økonomiske sider i deres forestillinger om demokrati. Specielt forbinder danskerne demokrati med lige muligheder, og dette er blevet styrket over de seneste 20-25 år og kan nu karakteriseres som den mest fremherskende demokratiopfattelse.

Mens opfattelserne af magtens fordeling er ændret i overensstemmelse med tidsånden, synes demokratiopfattelserne mindre påvirkede af det ændrede politiske klima, og kritiske opfattelser er langt mindre udbredte end dem, der er i overensstemmelse med den officielle selvforståelse.

Forfatteren

Skriftets forfatter er Palle Svensson, der er professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Han kan træffes på telefon 8942 1284 eller på e-mailadressen pal@ps.au.dk.