30. oktober 2003

Folkesundhed som politik. Danmark og Sverige fra 1930 til i dag

Folkesundhed og magtudøvelse

Bogen handler om dansk og svensk folkesundhedspolitik i det 20. århundrede. Den handler om folkesundhed og magtudøvelse, to fænomener som umiddelbart giver forskellige associationer. Det første forbindes ofte med noget positivt, det sidste med noget negativt. Folkesundhedspolitik, sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme har som mål at forbedre befolkningens sundhed. I omsorgens navn forsøger myndighederne at påvirke borgerne til en bestemt sundhedsfremmende adfærd, ofte på områder, som sædvanligvis betragtes som folks privatliv. Det vil sige, at de udøver magt over dem.

Helbredsundersøgelser, oplysningskampagner og tiltag for at forhindre smitsomme sygdomme som tuberkulose og AIDS er eksempler på myndighedernes styring. Bogen gør op med en udbredt forestilling om, at myndigheder og politikere i Danmark er mindre tilbøjelige til at gribe ind i befolkningens adfærd end i Sverige. Den måde, myndighederne søger at styre borgerne på, er meget ensartet i de to lande.

 

Voksende styringsambitioner

I begge lande er politikernes styringsambitioner i folkesundhedspolitikken vokset i løbet af 1900-tallet, både når det gælder intensitet og bredde. Flere borgere bliver genstand for styringen eller vej- og retledningen. I forbindelse med sundhedsplejerskers og læger helbredsundersøgelser af børn handler det f.eks. ikke mere kun om børnene, men om hele familien og dens netværk. Vejledningen omfatter også flere sider af menneskers liv, f.eks. følelser og par-relationer.

 

Mange påbud

Myndighederne søger således at styre mere, samtidig med at betydningen af at respektere og ligefrem styrke borgernes autonomi eller selvstændighed er mere udtalt. Det giver den modsætning, at der samtidig appelleres til folks selvstændighed og til deres lydighed. I begge lande benytter myndighederne påbud i meget stort omfang. Borgerne får f.eks. at vide, hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler, at de skal spise, hvor meget de må drikke, og i hvor lang tid de skal bevæge sig hver dag.  Den autoritære eller paternalistiske måde at styre borgerne på hører således ikke fortiden til og heller ikke kun til Sverige. Påbuddene er i øvrigt især i de senere på mange områder identiske.

 

Livsstil eller velfærdsstat

I Danmark forklares sundhedsproblemernes opkomst især med, at borgerne har en uhensigtsmæssig livsstil. Hovedopgaven for myndighederne bliver derfor at påvirke befolkningen til at ændre adfærd. I Sverige forklares sygeligheden i højere grad med de forhold mennesker lever under – deres arbejdsmiljø og boligforhold, den sociale sammenhængskraft i samfundet, social ulighed og sociale netværk. Opgaven bliver derfor ikke kun at få folk til at ændre adfærd, men også at styrke velfærdsstaten for at bedre levekårene.

 

Dansk og svensk

Der er også forskel på den nationale selvforståelse, som kommer til udtryk på dette politikområde. Danmark ses som noget særlig. Visse tiltag ses som særlig danske, f.eks. at vise omsorg for svage eller som uforenelige med dansk mentalitet som at bruge tvang og forbud. I Sverige tales ikke om nogle forhold som særlig svenske, til gengæld har man en forestilling om, at Sverige er bedre end andre lande, når det gælder om at skabe sundhed i befolkningen, hvilket især skyldes den gode velfærdsstat.

 

Forfatteren

Signild Vallgårda er lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, og medlem af Magtudredningens forskningsledelse.

 


Folkesundhed som politik. Danmark og Sverige fra 1930 til i dag

Af Signild Vallgårda

 

Århus: Aarhus Universitetsforlag, 2003

299 sider, 248 kr.

 

Forfatterkontakt:

E-mail: S.Vallgarda@pubhealth.ku.dk

Telefon: 3532 7968 (arbejde), 3920 2502 (privat)

 

Kan købes på Aarhus Universitetsforlag

Telefon 8942 5370 / www.unipress.dk