Århus, 18. maj 2004

TV og de andre medier er bedre end deres rygte ...

... når det gælder vurderingen af deres rolle i det danske demokrati. Og borgerne omgås i hverdagen nyhedsmedierne med en kyndighed, der sætter dem i stand til at fungere som myndige borgere i det danske samfund.

    Men der er også områder, hvor medierne kunne bringes til at fungere mere hensigtsmæssigt - med det formål at højne informations- og diskussionsniveauet i den offentlige debat.

    Sådan taler medier og borgere om politik er beretningen om et forskningsprojekt, hvor der konsekvent er anlagt et borgerperspektiv på forbindelsen mellem nyhedsmedier og demokrati. Undersøgelsen er den første store kvalitative undersøgelse af denne problemstilling i Danmark. Tidligere undersøgelser har fokuseret enten på kommercialiseringen af medievirksomhederne eller på den såkaldte 'tabloidisering' af mediernes indhold. I den foreliggende undersøgelse er der blevet snakket med borgerne om, 

 

Undersøgelsens resultater

 

Delundersøgelse I: Borgernes brug og oplevelse af nyhedsmedier i hverdagen

Generelt er danskerne velorienterede og kritiske i deres omgang med nyhedsmedierne. Der er klare forskelle på kort- og langtuddannede, men generelt udviser de en adfærd, der lever op til mindstekravene for demokratisk deltagelse, og for manges vedkommende betragteligt mere end det. 

 

Delundersøgelse II: Definitionsmagten over, hvad vi skal forstå ved politik

Både nyhedsmediernes og danskernes opfattelse af, hvad politik handler om, består af seks forskellige perspektiver på politik. Men medierne og borgerne er ikke enige om vægtningen af disse perspektiver. Analysen har trafikpolitik og et trafikpolitisk forlig som case studie, men omfatter også mediernes fremstilling af politik generelt i en typisk uge.

     Når nyhedsmedierne iscenesætter det politiske felt er det det positive perspektiv 'folketinget i arbejdstøjet' der er klart dominerende. Her fremstilles politikerne som dynamiske og initiativrige, og som skabere af resultater gennem politiske forhandlinger.

    Et andet dominerende perspektiv er det populistiske, hvor politikerne fremstilles som fjerne, uvidende og arrogante i forhold til borgerne, der kendetegnes ved almindelig sund fornuft og ofte fremstilles som ofre for systemets logik.

    Endelig træder nyhedsmedierne ofte et skridt tilbage fra de politiske sager og kaster - ved hjælp af egne eller indkaldte politiske iagttagere - et analytisk blik på de bagvedliggende begreber og spilleregler, og vurderer hensigtsmæssigheden i det politiske system.

    Til forskel fra mediernes billede af politik iscenesætter borgerne det politiske felt på en måde, der domineres af det populistiske perspektiv, ofte kombineret med en vinkel der ser Christiansborgs partipolitik som et fordækt spil, præget af studehandler og nepotisme.

    Derudover er borgerne optaget af, hvad man kunne kalde 'politikken i hverdagen': De er optaget af, hvad den enkelte selv kan gøre for at fremme bestemte politiske sager, især miljøspørgsmål og politisk forbrug, men tematiserer også sammenstødet mellem politiske idealer og de praktiske realiteter (penge og tid), der begrænser ens råderum for at gøre det rigtige.

Der er altså den lighed mellem mediers og borgeres opfattelse af politik, at politik i dag i høj grad skal ses i et populistisk perspektiv, der handler om mennesker imod systemet, snusfornuft imod arrogance. Det kunne bekræfte den opfattelse, at mediernes tiltagende populisme har gjort borgerne mere populistiske. Men så må man logisk set spørge, hvorfor mediernes absolut dominerende fokus på det positive perspektiv - Folketinget i arbejdstøjet - ikke også sætter sig igennem i borgernes måde at tale om politik på? Omvendt kan man med lige så stor ret spørge, hvorfor borgernes fokus på politikken i hverdagen ikke i højere grad præger mediernes fremstilling af politik?

Spørgsmålet om, hvem der ligger inde med den politiske definitionsmagt, har åbenbart ikke noget enkelt svar. Og det er faktisk en væsentlig pointe, i en tid hvor medierne ofte tilskrives en absolut definitionsmagt over samfundets meningsdannelse. Vi konkluderer således, at medierne er bærere ikke af sine egne dagsordener og holdninger, men af samfundets kollektive dialog med sig selv.

    Bogen peger også på, at mediernes stærke parlamentariske fokus muligvis har nogle mindre hensigtsmæssige demokratiske konsekvenser: Vi kan nemlig konstatere, at borgerne opfatter partipolitik som den naturlige måde at søge politisk indflydelse på, samtidig med at de har kraftig mistillid til, hvad der kunne komme ud af et sådant engagement.

    Det kan være mediernes stærke fokusering på parlamentariske processer og officielle politiske aktører, frem for på græsrods- og hverdagspolitik, der gør at borgerne ser partipolitik som den naturlige form for politisk handling, selvom de måske ville kunne gøre en større forskel ved at engagere sig i græsrods- eller hverdagspolitik.

 

 

Sådan taler medier og borgere om politik. En diskursanalytisk undersøgelse af politik i det medialiserede samfund

 

Af Louise Phillips og Kim Schrøder

 

 

Århus: Aarhus Universitetsforlag, 2004

320 sider, 298 kr.

 

 

Forfatterkontakt:

 

Kim Schrøder:  

4674 3808 (RUC) / 4098 5378 (mobil) / 4636 8818 (privat)

E-mail: kimsc@ruc.dk

 

Louise Phillips: 

4674 3799 (RUC) / 3879 3024 (privat)

E-mail: louisep@ruc.dk

 

 

Kan købes på Aarhus Universitetsforlag

Telefon 8942 5370 / www.unipress.dk