Århus, 21. juni 2004
Åbenlyse fremskridt og bekymrende udviklingstendenser: Hvordan står det til med det danske demokrati?
Hvad skal der til, for at demokratiet fungerer demokratisk? Er legitimiteten af politiske beslutninger sikret, ved at de træffes af demokratisk valgte repræsentanter, eller må det også kræves, at offentligheden spiller med? Hvad går offentlighedens demokratiske rolle nærmere ud på, og hvad er den betinget af? Hvis økonomisk uafhængighed er nødvendig, for at borgeren kan træde an som politisk deltagende borger, kan velfærdsstaten da garantere en sådan uafhængighed? Og sikrer skolen den dannelse, som en aktiv politisk deltagelse måtte kræve? Formår partierne og deres valgte repræsentanter at sikre en virkningsfuld inddragelse af offentligheden i de politiske processer? Fungerer medierne, så de understøtter den saglige politiske diskussion, eller fremmer de i stedet det taktiske spil? Tager det politiske system generelt borgerne alvorligt som borgere, der har krav på begrundelser, eller undervurderes vælgerne i kampen om deres gunst?
Bogen kredser om den slags spørgsmål i et forsøg på at nå frem til en vurdering af, hvordan det står til med det danske demokrati. Grundlaget for analyserne er en forestilling om demokratiet, hvor idealet er, at de politiske beslutninger hviler på en forudgående diskussion i den politiske offentlighed med lige adgang for alle borgere en såkaldt deliberativ demokratiopfattelse. Dermed lægges vægt på politik forstået som samfundsmæssig problemløsning, hvor den offentlige diskussion har til opgave at sikre, at problemløsningen foregår så rationelt som muligt. I den forbindelse har man som borger ikke krav på at få tilgodeset sine egne interesser, men har krav på, at de love og regler, man skal efterleve, hviler på offentligt tilgængelige begrundelser.
Det generelle billede af demokratiets tilstand tegner sig dobbelt. På den ene side har det danske folkestyre over tid udvist bemærkelsesværdige fremskridt snarere end forfald. Bogen tegner det generelle billede dobbelt. Betragtet over tid kan der ikke herske tvivl om, at demokratiet er blevet styrket. I kraft af stærkere individuelle rettigheder, social-økonomisk udligning og et markant højnet uddannelsesniveau er den lige status som borger blevet stadig mere udtalt. På den anden side kan der spores negative aktuelle udviklingstendenser.
Hvad angår det social-økonomiske grundlag for borgernes demokratiske medvirken, er det i høj grad blevet sikret i kraft af det universelt indrettede danske velfærdssystem. Men netop systemets universelle karakter er i disse år udsat for et stigende pres, og blandt andet kan den dominerende aktiveringslinie i velfærdspolitikken skabe nye, paternalistiske afhængighedsrelationer og dermed true rollen som borger.
Med hensyn til (ud)dannelse som forudsætning for politisk deltagelse er den i vid udstrækning blevet tilgodeset af det danske uddannelsessystem og ikke mindst folkeskolen. Men også på dette område kan iagttages betænkelige udviklingstendenser, idet der har vist sig klare problemer med danske elevers færdigheds- og kundskabsniveau. Bogen kaster lys over denne problemstilling gennem en analyse af den danske skoledebat. Debatten afslører, at netop indlæring af veldefinerede faglige kundskaber og færdigheder i mange år har været prioriteret lavt.
Mere konkret afhænger demokratiets (deliberative) funktion af de aktører og organisationer, der skal formidle samspillet mellem offentligheden og de politiske beslutninger. Bogen bringer her en analyse af danske folketingsmedlemmers repræsentationsidealer. De viser sig at være i god overensstemmelse med den deliberative demokratiforestilling, og dialogen med borgerne vægtes højt. Til gengæld synes partisystemet at udvikle sig i en retning, der gør det stadigt sværere at realisere disse idealer i praksis. Især kan den øgede betydning af politikkens taktiske momenter virke hæmmende for en virksom og alvorlig ment dialog politikere og borgere imellem.
Med til at bestemme politikernes adfærd er også medierne og deres måde at fungere på. Bogen bringer her en analyse af mangfoldigheden i den danske dagspresses nyhedsformidling. På den ene side viser det sig, at den drastiske nedgang i antallet af aviser øjensynligt ikke har medført et fald i den indholdsmæssige mangfoldighed. På den anden side fremgår også, at nyhedsformidlingen er præget af særlige nyheds- snarere end væsentlighedskriterier, hvilket kan udgøre et demokratisk set betænkeligt udviklingstræk og ikke mindst i samspillet med de mekanismer, der præger partisystemet.
Endnu mere konkret fremlægges resultaterne af en analyse af reformlovgivning gennem finanslovsaftaler. Idet sådanne aftaler typisk indgås bag lukkede døre, er sigtet ad denne vej at bidrage til belysningen af offentlighed i lovgivningsprocessen. Udgangspunktet er efterlønsreformen fra 1998, der netop blev gennemført som led i en finanslovsaftale, og som efterfølgende blev stærkt kritiseret for at holde offentligheden ude. Imidlertid viser analysen af finanslovsaftalerne tilbage fra 1973, at denne reform langtfra var en enlig svale. Snarere end at være undtagelsen er det blevet reglen at benytte finanslovsaftaler til gennemførelse af vigtig reformlovgivning.
Bogens konklusion er, at der er opstået et stigende misforhold mellem på den ene side eksisterende potentialer for demokrati og på den anden side det politiske systems evne til at realisere disse potentialer. I stedet for at tale til borgerne som borgere, der har krav på saglig argumentation, synes opmærksomheden hos de demokratisk valgte aktører i stigende grade at samle sig om politikkens taktiske momenter, mens politikkens substans på teknokratisk vis overlades til embedsmænd og eksperter uden for offentlighedens indflydelses- og kontrolmuligheder. Så selv om det danske demokrati i det længere tidsperspektiv har været præget af åbenlyse fremskridt, er det ikke svært at få øje på bekymrende udviklingstræk.
|
Politisk offentlighed og demokrati i Danmark Af Jørn Loftager
Århus: Aarhus Universitetsforlag, 2004 267 sider, 248 kr.
Forfatterkontakt: E-mail: loftager@ps.au.dk Telefon: 8942 1286 (arbejde) 8634 3987 (privat) 5050 4687 (mobil)
Kan købes på Aarhus Universitetsforlag Telefon 8942 5370
E-mail. unipress@au.dk |
|
