Århus, 14. juni 2004

 

Da Danmark i 2000 stemte nej til ØMU’en, handlede en stor del af den forudgående debat om selve debatten og om partiernes forskellige strategier med henblik på at påvirke befolkningens holdninger. Befolkningens holdninger og påvirkningen heraf blev i sig selv en del af valgkampstemaet. På samme måde er det med indvandrerspørgsmålet. Befolkningens holdninger til flygtninge og indvandrere er et selvstændigt emne i debatten.

 

Egentlig ved vi forbløffende lidt om, hvordan holdninger skabes og ændres. Med denne bog kommer vi et skridt længere i forståelsen heraf. Man har et standpunkt … beskæftiger sig med stabilitet og forandring i den folkelige opinion. Hvor store holdningssvingninger er almindelige? Hvornår flytter befolkningen sig, og hvornår forbliver den uforandret? Hvem er det, der ændrer holdninger, når holdningerne ændres? Bevæger alle spørgsmål sig på samme måde, eller er der forskel fra emne til emne? Hvilken betydning har politiske begivenheder som 11. september eller regeringsskiftet i efteråret 2001? Og hvilken rolle spiller massemedierne?

 

De meget stabile indvandrerholdninger

I modsætning til, hvad det almindeligvis antages, har opinionen vedrørende flygtninge og indvandrere ikke bevæget sig nævneværdigt gennem de seneste ti år, ja faktisk ikke gennem de seneste 30 år. Det, der har ændret sig i denne periode og ændret sig ganske voldsomt, er opmærksomheden. Spørgsmålet er rykket meget højt op på den politiske dagsorden i Danmark, og det gælder, uanset hvilke holdninger man i øvrigt har til indvandrerproblemet. Opinionen udviser derimod en meget stor langtidsstabilitet. Samtidig synes specielt holdningen til modtagelsen af flere flygtninge at svinge i takt med større begivenheder og med mediedækningens omfang.

 

Holdningerne på flygtninge- og indvandrerområdet er fæstet i grundlæggende værdier og følelser, som er opbygget i barndommen og den tidlige ungdom. Konkrete begivenheder og en omfattende mediedækning kan skabe endda store svingninger op og ned, men holdningerne nærmer sig hurtigt igen det sædvanlige niveau. De holdningsændringer, der optræder, giver imidlertid god mening i lyset af de budskaber, der formidles gennem medierne. Når budskabet fra politikerne og andre meningsdannere er, at udlændingeloven har spillet fallit og ikke muliggør en tilstrækkelig kontrol med indvandringen, ønsker en stigende andel at stramme loven. Når budskabet er, at vi har et moralsk ansvar for at hjælpe krigsflygtninge, der har været udsat for en grusom behandling, bliver vi mere positive over for at modtage flygtninge.

 

Folkeafstemningen og holdningen til EU

Holdningerne til EU bevæger sig i negativ retning, hver gang der udskrives en folkeafstemning om et EU-spørgsmål. Således også i forbindelse med ØMU-afstemningen. Før udskrivningen af folkeafstemningen var der et klart flertal for tilslutning til ØMU’en, men alligevel blev resultatet i september 2000, at et flertal stemte imod. Og to år efter afstemningen kunne man igen registrere et klart flertal.

 

Forklaringen er, at mediedækningen af EU-spørgsmål ændres radikalt, når der udskrives en folkeafstemning. Til hverdag er der ikke megen omtale af EU. Og hvis man hører om EU, er det som oftest, når danske ministre har været i Bruxelles. Når en folkeafstemning bliver udskrevet, øges mediernes opmærksomhed ganske betydeligt, og også kilderne ændrer karakter. Hvor man i normale tider næsten kun hører de EU-positive stemmer, får de EU-kritiske stemmer pludselig meget taletid. Omkring ØMU-afstemningen skete der yderligere det, at mediedækningen i betydeligt omfang kom til at handle om det taktiske spil omkring folkeafstemningen, og mindre om plusser og minusser ved en tilslutning til ØMU’en. Og her var specielt ja-siden leveringsdygtig i det ene taktiske fejltrin efter det andet.

 

Efter folkeafstemningen blev alt igen ved det gamle. Opmærksomheden aftog, de officielle EU-positive kilder blev igen dominerende, og holdninger bevægede sig tilbage til niveauet fra før folkeafstemningen.

 

Man kan let få et indtryk af en befolkning, der ikke ved, hvad den vil, og svinger hid og did i takt med tilfældige mediehistorier. Det er imidlertid ikke tilfældet. EU-spørgsmålet er nok det område, hvor den enkelte borger har de mest stabile holdninger, og hvor langt de fleste ved, hvad de vil. Men de holdningsændringer, der på konkrete tidspunkter foregår, har det med at gå i samme retning. Efter udskrivningen af folkeafstemningen er der et vist antal, der bevæger sig i negativ retning, og efter folkeafstemningen er der et tilsvarende antal, der bevæger sig i positiv retning.

 

Andre sager, der behandles i bogen

Foruden spørgsmålene om flygtninge og indvandrere og om ØMU’en beskriver bogen bl.a. holdningsudviklingen vedrørende Danmarks internationale engagement, de offentlige udgifter, udlicitering, miljøet, racistiske gruppers ytringsfrihed, bygningen af Øresundsbroen, straf eller forebyggelse i kriminalitetsbekæmpelsen samt ulandsbistanden.

 

Den ræsonnable befolkning

Man møder ofte forestillinger om, at almindelige mennesker har vanskeligt ved at følge med i politik, og at deres holdninger svinger mere eller mindre tilfældigt op og ned. Men sådan er det ikke. Der er ingen tvivl om, at når man blandt almindelige danskere måler holdningerne til forskellige politiske fænomener, er der i langt de fleste tilfælde tale om genuine holdninger. Holdningerne er gennemgående konsistente, stabile og differentierede. Den politiske viden er ikke specielt stor, men næppe heller alarmerende lille. Når der optræder større holdningsændringer, har det som regel en fornuftig forklaring, og ændringerne sker i en forudsigelig retning. Den danske befolkning fremtræder således som kompetent og reflekteret og i rimelig grad politisk engageret.

 

Om undersøgelsen

Bogen bygger på en undersøgelse med et helt specielt design. De samme spørgsmål er blevet stillet i meningsmålinger 11 gange med fire måneders mellemrum, så man får en meget finmasket måling af ændringerne i befolkningens holdninger. Derudover er udviklingen i mediedækningen af de samme spørgsmål i den samme periode blevet beskrevet, hvilket giver enestående muligheder for at belyse sammenhængen mellem mediedebatten og befolkningens holdninger

 

 

Om forfatteren:

Lise Togeby er professor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og formand for Magtudredningens forskningsledelse.

 

Man har et standpunkt ... om stabilitet og forandring i befolkningens holdninger Af Lise Togeby   Århus: Aarhus Universitetsforlag, 2004 294 sider, 298 kr.     Forfatterkontakt: E-mail:         ltogeby@ps.au.dk Telefon:       8942 1269                    8619 2673   Kan købes på Aarhus Universitetsforlag Telefon 8942 5370 E-mail. unipress@au.dk www.unipress.dk