30. oktober 2003

Over-Danmark og under-Danmark? Ulighed, velfærdsstat og politisk medborgerskab
Af Jørgen Goul Andersen

Bogen behandler tre sæt af udfordringer, der alle knytter sig til informationssamfundet og globaliseringen og angiveligt kan true med at øge den politiske ulighed eller ligefrem skabe en opsplitning mellem et “over-Danmark” og et “under-Danmark”:

·         Stigende økonomisk ulighed som følge af den skærpede konkurrence

·         Stigende ulighed mellem lavt- og højtuddannede pga. ny teknologi og politikkens stigende kompleksitet

·         Stigende opsplitning mellem beskæftigede og marginaliserede på arbejdsmarkedet

Konklusionerne er bl.a.

·     at den økonomiske ulighed ikke så meget afhænger af globaliseringen og informationssamfundet, men først og fremmest af politiske og institutionelle faktorer, herunder specielt velfærdsstatens indretning

·     at der ikke som man kunne frygte er stigende polarisering mellem lavt- og højtuddannede mht. politiske deltagelsesmuligheder. Der er heller ikke mange tegn på, at det er marginalisering eller marginaliseringsfrygt, der ligger bag modvilje mod indvandrere.

·     at de marginaliserede på arbejdsmarkedet har uventet store økonomiske problemer, der hæmmer muligheden for at være en del af samfundet. Hvorimod selve det at stå uden for arbejdsmarkedet i sig selv har overraskende ringe betydning herfor

De særlige ulighedsproblemer, der knytter sig til indvandring, er ikke behandlet i nærværende bog, fordi det er emnet for en række andre bøger fra Magtudredningen.

Økonomisk ulighed og velfærdsstat

Det er en udbredt forestilling, at globaliseringen og videnssamfundet bringer ligheden under pres. Bogen første del om økonomisk ulighed og velfærdsstat konkluderer, at

·     Danmark skiller sig ud som et af de lande, der ikke har haft stigende fattigdom og økonomisk ulighed

·     De tendenser, der har været registreret til stigende ulighed i sidste halvdel af 1990'erne, skyldes overvejende beregningstekniske forhold, idet en vilkårligt fastsat lejeværdi på 4 pct. giver et stigende “afkast” af de stigende ejendomsvurderinger

·     Omfordelingen over velfærdsstaten ligger i top, sammenlignet med andre lande, især pga. ’universelle’ velfærdsordninger. Velfærdsstater, der målrettes ’de svage’, omfordeler mindre og har mindre succes mht. at afværge fattigdom – welfare for the poor ender som poor welfare, fordi der omfordeles mindre, og fordi de svage i praksis bliver glemt.

 Undersøgelsen specificerer nærmere, præcis hvor globaliseringen kunne tænkes at skabe et pres. Hverken investeringer eller migrationer synes at følge skatten. Er der et forvridningstab ved høje skatter, synes det modsvaret af en gevinst i social kapital ved en høj social tryghed.

Undersøgelsen viser imidlertid også, at

·     Mange, ikke mindst pensionister, ligger tæt på den af EU foreslåede fattigdoms- eller lavindkomstgrænse på 60 pct. af det, en typisk husstand har til rådighed

Hovedudfordringen til velfærdsstaten er politisk – velfærdsstatens karakter af folkeforsikring kan – endog utilsigtet – komme ind i en nedadgående spiral, som det er set i Storbritannien, hvor man i stigende grad får en opsplitning mellem ’os’, der betaler, og ’dem’, der modtager. I så fald er det ikke solidaritet, men altruisme, der skal holde velfærdsstaten oppe.

Uddannelse og ulighed i påvirkningsmuligheder

Selv om videnssamfundet skulle trække i retning mod stigende belønning af kvalifikationer, synes der ikke at være tendens til stigende økonomisk ulighed mellem højt- og lavtuddannede. Frygten for digitale skel og polarisering i arbejdet synes ret ubegrundet, fordi: 

·     Informations- og kommunikationsteknologien (IKT) bliver hvermandseje.

·     Autonomi i arbejdet har bredt sig i et langt mere hastigt tempo, end man kunne forvente. I 1985 svarede 1/3 af lønmodtagere, at det krævedes af dem, at de selv skulle “gennemføre egne ideer og selv planlægge vigtige arbejdsopgaver”. I 2000 var det 2/3.

·     Danske lønmodtagere har en internationalt set uovertruffen oplevelse af indflydelse på arbejdspladsen - typisk helt uformelt

 Når det gælder de politiske variable, er det karakteristisk,at

·     Politisk apati ligger på et ualmindeligt lavt niveau.

·     Uligheden i politisk interesse mellem højt- og lavtuddannede ikke er blevet større

·     Der er dog en tendens til, at unge lavtuddannede ikke har fået del i den stigende politiske selvtillid, man finder hos resten af befolkningen

·     Udbredelsen af uformelle påvirkningsmuligheder i hverdagen - især i offentlige institutioner - bidrager til at øge ligheden i påvirkningsmuligheder

 Samtidig fremgår det, at

·     Der er markant stigende politisk polarisering mellem lavt- og højtuddannede på en ny ’værdipolitisk’ dimension, der trækker lavtuddannede mod højre

·     Men der er ikke meget belæg for at knytte dette sammen med marginalisering eller oplevede trusler om marginalisering på det personlige plan.

·     Der er snarere tale om uddannelsesrelaterede forskelle i værdier, som er aktualiseret af, at den politiske dagsorden er blevet en anden. For Danmarks vedkommende er det ikke arbejdsløshed og økonomiske problemer, der har bidraget til fremmedfjendtlighed – men snarere det forhold, at de økonomiske problemer blev overvundet og arbejdsløsheden bragt ned. Det fjernede nemlig disse emner mere eller mindre fra den politiske dagsorden, hvilket gav opprioritering af indvandring som politisk emne.

Marginalisering på arbejdsmarkedet og som borger i samfundet

En tredje frygt for stigende ulighed knytter sig til arbejdsløshed og marginalisering på arbejdsmarkedet. Der har været en stærk tendens til at sidestille marginalisering på arbejdsmarkedet med marginalisering i samfundet.

Men der er ikke en så entydig forbindelse mellem marginalisering på arbejdsmarkedet og marginalisering i samfundslivet. Hovedparten af dem, der må betegnes som marginaliserde i samfundet, er i arbejde – og hovedparten af de ledige er ikke marginaliserede i samfundet.

Arbejdsløshedens effekter kan i væsentlig grad afbødes gennem en generøs social sikring for de ledige og marginaliserede. Det danske dagpengesystem giver en ringe dækning for folk med gennemsnitsindkomster og derover. Men dagpengeperioden er relativt lang, og dagpengene giver en effektiv beskyttelse mod fattigdom. Det er medvirkende til, at ledige i Danmark er mere integrerede i samfundet end i de fleste andre lande.

Det forhindrer dog ikke, at der er betydelige trivselsmæssige problemer forbundet med ledighed, herunder forringet selvtillid, og at marginalisering på arbejdsmarkedet er forbundet med lavere deltagelse i politik og samfundsliv – i særdeleshed i fritidsaktiviteter uden for hjemmet.

Det skal understreges, at undersøgelsen ikke beskæftiger sig med de mest marginaliserede eller socialt udstødte – dem, der hverken aktiveres eller er anmeldt som ledige. De er de ’almindelige’ længerevarende ledige samt førtidspensionister, der er i fokus.

Det viser sig, at oplevelsen af økonomisk nød er uventet høj blandt længerevarende ledige. En overraskende høj andel har svært ved at klare løbende udgifter og uventede ekstraregninger. Derimod magter de fleste at strukturere hverdagen, og de har typisk uændret til stigende kontakt med venner og bekendte. Det klassiske billede af de ledige, som har ligget bag det sidste tiårs aktivlinje, hører i højere grad industrisamfundet til.

Men de økonomiske problemer har altafgørende betydning for trivsel og deltagelse i fritidsaktiviteter, foreninger og politik. Fritidsaktiviteter og foreningsmedlemskaber spares væk. Andre analyser på undersøgelsens data viser, at det er svært at forestille sig, at forringede økonomiske vilkår for længerevarende ledige skulle få flere i arbejde, men det er ikke svært at vise, at det ville få betydelige konsekvenser for de lediges integration i samfundet.

Noget lignende kan i øvrigt siges om tanker om at indføre obligatorisk arbejdsløshedsforsikring i stedet for det nuværende system med A-kasser. En af de få former for deltagelse, hvor arbejdsløse ligger højt, er den faglige deltagelse, der mindsker uligheden i deltagelsen betydeligt. I lande med obligatorisk arbejdsløshedsforsikring er arbejdsløse normalt ikke medlemmer af fagforeningen. Både ud fra et deltagelsesperspektiv, et indflydelsesperspektiv - og et økonomisk insider/outsider perspektiv - ville det være en særdeles betænkelig udvikling.

Forfatteren

Jørgen Goul Andersen er professor ved Institut for Økonomi, Forvaltning og Politik, Aalborg Universitet.