Århus, 11. maj 2004

 

”Den vordende demokrat” – kan blive bedre

Rapporten i forbindelse med regeringens magtudredning Den vordende demokrat – en undersøgelse af skoleklassen som demokratisk lærested stiller sig i resultaterne tvivlende over for, om folkeskoleklassen bygger nok på det demokrati, der forudsættes i Folkeskolens formålsparagraf.

 

I Folkeskolens formålsparagraf står, at skolens dagligdag må bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Men efter interviews med 4.500 elever landet over på 250 skoler tvivler forfatterne bag undersøgelsen ”Den vordende demokrat” på, at Folkeskolen lever op til sit mål. Resultaterne viser, at Folkeskolen kan blive langt bedre i sin demokratiske opdragelse.

 

Tager man udgangspunkt i det mest oplagte blandt elevernes demokratiindlæring, elevrådene, så dumper de i elevernes øjne: Folkeskoleeleverne vender elevrådene ryggen som ubrugelige, hvilket er en trussel mod demokratiet, fordi elevrådenes rolle synes udspillet som demokratisk opdragelsesinstrument: Elevrådet er uden eller har lille betydning, mener i alt 64 pct. – eller 2/3 - af eleverne. Hvad værre er, så er der også faldende opbakning bag elevrådene op gennem klasserne. En elev siger, at lærerne ikke tager det seriøst. Men beslutningerne i elevrådene appellerer heller ikke til eleverne. En nærliggende konklusion er, at elevrådene skal genopfindes til en mere indflydelsesrig instans. Undersøgelsen kan ydermere påvise, at der er korrelation mellem positiv elevrådserfaring og demokratisk indstilling femover.

 

Den manglende demokratiske tiltro betyder også, at de unge forudser, at de som voksne vil svigte partierne. Dermed fortsætter partiernes nedtur hos børnene. Rapportens forfattere har spurgt 2.200 elever mellem 10 og 16 år på 250 skoler om det, og over 2/3 af dem vil ikke ind i partier som voksne, mens kun halvdelen vil diskutere politik. Dog forventer 82 pct., at de vil stemme. Kun 3 pct. vil helt sikkert i et politisk parti, og 8 pct. siger måske - i alt 11 pct. 77 pct. venter heller ikke, at de som voksne vil skrive læserbreve, og kun 4 pct. vil helt sikkert deltage i demonstrationer.

 

Det viser sig, at et fundament for den demokratiske forståelse er at udvikle evnen til at tackle uenighed i et klassefællesskab. Jo bedre fællesskabet er, des bedre tryghed har eleverne ved at give udtryk for egne synspunkter og tackle uenighed konstruktivt. Det er vigtigt, at Folkeskolen udvikler denne evne bedre hos eleverne af hensyn til fremtidens demokrati, idet undersøgelsen også viser, at de unges politiske ansvarsfornemmelse begynder ved det 14. år: Først efter det 14. år tænker de over lovgivning, social kontrol og politiske idealer. Derfor er det en vigtig pædagogisk opgave på 7.-9. klassetrin at videreudvikle evnen til konstruktiv uenighedssamtale. Det viser sig i undersøgelsen, at elever i et godt fællesskab både kan være sig selv og tro på sig selv, og jo bedre fællesskab, des bedre er de til ytringsevne og til at håndtere demokrati. I de tilfælde kan Folkeskolen bedre leve op til formålsparagraffen.

 

Den gode nyhed er, at over 90 pct. af eleverne føler, de er med i fællesskab, og dermed er der udgangspunkt for en bedre demokratisk proces. Men stadig står 1-2 elever i hver klasse helt uden for den demokratiske proces. Mobningen er alarmerende – og meget forskellig fra klasse til klasse: I 12 pct. af klasserne føler mere end halvdelen af eleverne sig udenfor, og eleverne er typisk ikke opmærksomme på udelukkelse af kammerater. Det klasseproblem kræver også større indsats af hensyn til fremtidens demokrati.

 

Om forfatterne

Bo Jacobsen, dr.phil., professor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet, samt Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut.

Flemming Troels Jensen, specialestuderende ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet.

Mikkel Bo Madsen, cand.mag., ph.d.-stipendiat ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet, samt Socialforskningsinstituttet.

Marius Sylvestersen, specialestuderende ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet.

Claude Vincent, specialestuderende ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, Københavns Universitet.

 

 

 

Den vordende demokrat – en undersøgelse af skoleklassen som demokratisk lærested

Af Bo Jacobsen, Flemming Troels Jensen, Mikkel Bo Madsen, Marius Sylvestersen og Claude Vincent

 

 

Århus: Aarhus Universitetsforlag, 2004

165 sider, 198 kr.

 

 

Yderligere oplysninger:

Professor, dr. phil. Bo Jacobsen

Telefon: 3311 0300

E-mail: bj@akf.dk

 

  

Kan købes på Aarhus Universitetsforlag

Telefon 8942 5370 / www.unipress.dk / unipress@au.dk