Århus, 26. august 2003

Banditterne, det er ikke kun dem i habitterne!

 

Billeder af magten – portrætter til forståelse af magt og demokrati sætter fokus på, hvordan danskerne i dag oplever magten i samfundet og deres egen rolle i demokratiet.
 

Mange vil sikkert huske, dengang John Mogensen i starten af 70’erne bragede igennem med Der er noget galt i Danmark. Sangen blev en stor succes, især fordi den gav den lille mand en stemme og udtrykte en forargelse over forholdene. Mogensen udtrykte den lille mands afmagt over for systemet – ’banditterne, det er dem i habitterne’.

 

’Magten har jeg selv’

Med Dansk Folkepartis succes med at slå på modsætningsparret ’over-Danmark’ over for ’under-Danmark’ kunne man forvente, at de stereotype magtbilleder fra Mogensens sang stadig er fremherskende – at danskerne generelt ser et hierarkisk samfund, hvor de i forvejen økonomisk velstillede rager til sig, og hvor bureaukratiet og magteliten dominerer og lader hånt om folkets tarv.
 

Men et af de overraskende resultater af Niels Nørgaard Kristensens forskning, der er baseret på kvalitative interviews med en række danskere, er, at vi langtfra opfatter os som magtesløse brikker i systemets spil! Faktisk er der på tværs af køn, alder, sociale klasser og økonomisk baggrund og status i samfundet bred enighed om, at ’magten har jeg selv’. Danskerne oplever, at de selv har magt og mulighed for indflydelse i demokratiet, og de er ikke bange for magten – hverken deres egen eller andres.

 

Troen på individuel autonomi er stor, og det samme er viljen til ’selv at klare ærterne’ og til at stille autoriteterne til ansvar, uanset om man er invalidepensionist, taxachauffør eller advokat, og uanset om det er chefen, banken, kommunen eller lovgivningen, man har problemer med. Som en af de interviewede, Bent O. Rasmussen fra Aalborg, siger om dengang, da kommunen ville lukke ’hans’ værtshus Fedtebrød: ”Dét ville jeg ikke finde mig i”. Bent tog kontakt til TV2s regionalafdeling, Aalborg Stiftstidende og Ekstra Bladet og fik dem til at dække sagen. Næste skridt var en underskriftsindsamling og støttekoncerter med koryfæer som Peter Ingemann og Stig Møller. Støtteerklæringerne endte med at komme fra ’høje’ steder som partierne Venstre, SF og De Konservative, og værtshuset overlevede (dog i nye lokaler). Historien er et markant eksempel på, at almindelige danskere føler sig magtfulde.

 

Portrætter af magtens mennesker

Billeder af magten – portrætter til forståelse af magt og demokrati indeholder ud over portrættet af Bent 10 dybdegående interviews med konkrete danskere, hvor vi får indblik i deres forestillinger om samfundets virkemåde og magtforhold. Portrætterne fungerer som tidstypiske beskrivelser af borgere i det postmoderne informationssamfund, og de er meget andet end tør teori; vi møder ’manden og kvinden på gaden’, som vi alle kan genkende og enten hidse os op over eller spejle os selv i: Fx Susser, som er journalist og bor i whiskeybæltet, gaffeltruckføreren Jørgen fra Viborg, Klaus fra Nørrebro, som er formand for en afdeling under SiD, taxachaufføren Finn fra Amager, Per fra Hinnerup ved Århus, som er førtidspensionist, landmanden Mogens fra Mejrup uden for Holstebro og Jesper, der er edb-systemudvikler i et firma i Vejle.

Selv om undersøgelserne viser, at danskerne generelt ikke føler sig magtesløse, så tænker de dog stadig i modsætningsspar, og her viser forskellene mellem de sociale lag sig. For journalisten Susser er ’vi’ husejerne, og ’de andre’ er de mennesker, der forventer, at systemet skal tage ansvaret for deres liv. For vognmanden Mogens er ’vi ’ dem, der kører med den hastighed på motorvejen, som de selv vil, og ’de andre’ er politikerne, der vil nedsætte fartgrænserne. Banditter er der stadig i danskernes billede af samfundet, men det er langtfra kun dem i habitterne!

 

Den mangfoldige magt

En af bogens overordnede konklusioner er, at danskerne i dag har en meget nuanceret opfattelse af magten. Vi anerkender mange forskellige former for magt, selv om vi dog anser visse af dem for vigtigere end andre. I befolkningen er der således blik for både den økonomiske, politiske, sociale og kulturelle magt. Opfattelsen er, at både politikerne, medierne, borgerne, bureaukraterne, kapitalen, interesseorganisationer og eksperterne har magt – og forskellige grader af magt i forskellige sammenhænge.

 

En anden konklusion er, at danskerne har et stort behov for autonomi og en udpræget mangel på underdanighed over for autoriteter. Vi er ikke kry for at kontakte fødevareministeren personligt for at kræve et klart svar på, om vi sikkert kan give vores børn vingummibamser. Denne form for aktiv ’involveren sig’ og tiltro til egne evner udgør danskernes store handlingsberedskab i magtens spil.

 

Om forfatteren:

Niels Nørgaard Kristensen er cand.scient.adm., ph.d. og adjunkt ved Aalborg Universitet. Han har særligt forsket i demokrati, brugerinddragelse, politisk identitet og adfærd, offentlige organisationer og magt og er bl.a. forfatter til Skolebestyrelser og demokratisk deltagelse – Støvets fortælling (1998).