Evalueringer spiller en stigende rolle i den offentlige sektor og den offentlige debat. De er tiltænkt vigtige demokratiske funktioner både som kontrol- og udviklingsredskaber. Men hvordan forløber evalueringer i praksis? Afvikles de som planlagt? Hvem blander sig? Hvordan afgøres det, hvad evalueringer skal handle om, og hvordan de anvendes?
I bogen analyseres otte udvalgte evalueringsforløb i forskellige sektorer og på både centralt og decentralt niveau.
Evalueringerne er ofte forløbet på andre måder, end de formelt er planlagt, og har ofte andre virkninger end de tilsigtede.
Offentligt ansatte taler i dag åbent om vigtigheden af evalueringers
symbolske funktion. Brugere spiller en bemærkelsesværdigt begrænset rolle
i de undersøgte evalueringer, mens medier flere gange spiller en meget
stærk rolle. Fagprofessionelle anvender en række strategier over for
evaluering, både aktivt for at argumentere for egen sag, og mere
henholdende i form af forhaling og mørklægning.
En vigtig magtfaktor ligger i formuleringen af sprog og kriterier i
evaluering, for herigennem fastlægges ofte betingelser for, hvordan man
overhovedet taler om den evaluerede indsats.
