Intern regulering i staten er en væsentlig del af et demokrati, da den er garant for en løbende kontrol med de statslige organisationer, som har fået magt og ressourcer betroet. Den interne regulering skal sikre ansvarlighed og udvikling i de offentlige organisationer og dermed bidrage til at legitimere det demokratiske styre. Men udfylder de regulerende organisationer rent faktisk denne legitimerende rolle til glæde for borgerne og demokratiet, og medvirker de til at omsætte politikernes holdninger i praksis? Dette spørgsmål søges besvaret på baggrund af en undersøgelse af fem forskellige internt regulerende organisationer: IT-politisk kontor, Rigsrevisionen, Økonomistyrelsen, Folketingets Ombudsmand og Ligestillingsafdelingen (nu Ligestillingsministeriet). Centralt i undersøgelsen står en analyse af organiseringen af reguleringsfeltet og af regulering. Der ses nærmere på reguleringens virkning og virkemidler og på koordinationen af den interne regulering og det overordnede politiske design.
