Magten over livet: Forebyggelsespolitikken i Danmark og Sverige i
det 20. århundrede
Projektansvarlig: Iben Andersen Nexø, Institut
for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet
Projektperiode: 1. oktober 1999
- 30. september 2003
Kort projektbeskrivelse:
Projektet vil i et længere historisk perspektiv med afsæt i dansk
abortlovgivning og debatten herom søge at belyse kampene og udfaldet heraf
mellem forskellige og skiftende normative grundlag for anerkendelse eller afvisning af
provokeret abort som legitimt indgreb indenfor det offentlige sundhedsvæsen.
I projektet illustreres magtprocesserne på området i to
perspektiver, begge med fokus på forandringer igennem perioden:
- Legalitet: Hvad bestemmes i lovene som legale indikationer for
provokeret abort, og med hvilken (implicit) argumentation netop disse og ikke andre?
I dette perspektiv analyseres den magtudøvelse, der finder sted gennem den konkrete lovs
hegemonisering eller objektivisering af én af mange mulige diskurser om
abortspørgsmålet. Man kan sige, at perspektivet tjener til at belyse
institutionens magt i kraft af lovenes identifikation af, hvilke forhold der
giver adgang til legal abort og hvilke der i samme bevægelse udgrænses.
- Legitimitet: Hvilke forskellige legitimeringer/afvisninger af
provokeret abort kæmper om lovgivningen op igennem perioden? Og hvilke opnår til
forskellig tid (den største) indflydelse på loven?
I dette perspektiv analyseres de hegemoniske kampe mellem modstridende abortdiskurser, som
henter deres indhold fra så forskellige betydningssammenhænge som f.eks. en religiøs,
en natur- eller lægevidenskabelig, en økonomisk, en kvinde- eller socialpolitisk diskurs
etc. Man kan sige, at dette handler om magten over institutionen, som den
konstrueres igennem aktørernes kamp om at ophøje netop deres betydning til grundlag for
lovgivningen.
I den praktiske analyse indgår disse to perspektiver som gensidigt
supplerende blik på et omfattende og forskelligartet materiale, herunder selve
lovteksterne, Folketingets behandlinger, kommissions- og udvalgsbetænkninger samt
arkivalier fra samme og fra involverede aktørgrupper (partier, eksperter, organisationer
etc.).
Formålet er med analysen af dette specifikke område at bidrage til
en forståelse af diskursive magtprocessers betydning i udformningen af retningslinier for
det offentlige sundhedsvæsen virke og i bredere forstand tilbyde et perspektiv på
magtprocesser bag den konkrete udfoldelse af et universelt velfærdsbegreb.
[Tilbage]