Århus, 19. april 2004
Menneskerettigheder og magtfordeling. Domstolskontrol med
politiske prioriteringer
Gennem de senere år er
menneskerettighedsdebatten i Danmark i stigende omfang kommet til at dreje sig
om magtspørgsmål: Hvor træffes de centrale beslutninger vedrørende
menneskerettighedernes indhold? Hvem bestemmer, hvilken vægt disse rettigheder
skal have over for andre interesser, herunder generelle samfundshensyn og
politiske flertalsønsker? Er det i for høj grad domstolene, der fastlægger
retstilstanden, når menneskerettighederne skal håndhæves? Bliver danske
domstole i den forbindelse til et magtesløst vedhæng til de internationale
domstole, som kan tage stilling til klagesager mod Danmark? Underminerer de
internationale menneskerettigheder herigennem den magt, der på nationalt plan
bør tilkomme regering og Folketing? Er der en latent konflikt mellem
menneskerettigheder og demokrati?
Magtspørgsmålet i relation til
menneskerettighedernes status er imidlertid ikke nyt. Den historiske baggrund
for, at det internationale menneskerettighedssystem blev etableret i tiden
efter 2. verdenskrig, var ønsket om at sætte grænser for de beslutninger, der
træffes af magthavere i de enkelte stater. I lyset af 1930ernes og 1940ernes
rædsler skulle der være visse ting som de nationale beslutningstagere ikke
længere måtte foretage sig, og omvendt visse forhold som de skulle være
forpligtet til at træffe beslutning om.
Her i Danmark stod det centralt
i debatten omkring inkorporeringen af Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention i 1992, om denne formalisering af konventionens
stilling som en del af dansk ret ville påvirke magtfordelingen mellem
lovgivningsmagt og domstole. I forbindelse med de senere års overvejelser om
inkorporering af nogle af FNs konventioner om menneskerettigheder har
magtspørgsmålet igen været et vigtigt punkt i den juridiske og politiske
debat. Man kunne da også få det indtryk, at bekymringer vedrørende de
politiske beslutningstageres indflydelse reelt spillede en afgørende rolle, da
regeringen for nylig traf beslutning om, at man ikke vil gennemføre forslaget
om at inkorporere foreløbig tre FN-konventioner i dansk ret.
På den baggrund har det været
nærliggende, at der som led i Magtudredningen blev foretaget en undersøgelse
af, hvordan internationale menneskerettigheder påvirker forholdet mellem den
lovgivende og den dømmende magt. Bogen Menneskerettigheder og magtfordeling
præsenterer resultatet af denne undersøgelse. Forfatterne har blandt andet set
på, hvilken betydning Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har haft for
magtfordelingen mellem disse instanser i det danske statsstyre.
Forudsætningerne for inkorporeringen af denne konvention gennemgås kritisk for
at vurdere, om de var realistiske, og om de har holdt stik. Også nogle af de
internationale konventioner, som ikke er inkorporeret i dansk ret, inddrages i
diskussionen om, hvorvidt og hvordan menneskerettigheder herunder de
økonomiske og sociale rettigheder påvirker nationale magtforhold.
En række aktuelle magtspørgsmål
belyses nærmere ved behandling af nogle konkrete retsområder, som i praksis
har vist sig at være særligt vigtige, når man diskuterer
menneskerettighedernes betydning i dansk ret:
