Århus, den 4. juli 2003
EUs strukturfonde udhuler nærhedsprincippet
EU skal holde sig til grænseoverskridende opgaver, mens forhold af mere national karakter skal overlades til medlemsstaterne. Sådan kan man formulere subsidiaritetsprincippet eller nærhedsprincippet, som alle partier i Danmark bakker kraftigt op om, og som det er fastlagt i Maastrichttraktaten. I EU-debatten har princippet fået status af en slags garanti for, at EU ikke blander sig i interne forhold.
Bogen dokumenterer et stort paradoks: At nærhedsprincippet i realiteten er blevet udhulet i 1990erne - netop i de år, hvor det blev gjort til et grundprincip i EU-samarbejdet. EU støtter via strukturfondene (social-, regional-, landbrugs- og fiskerifondene) i vid udstrækning opgaver, som de enkelte medlemsstater også har nationale politikker for. Og det er ikke småpenge, det drejer sig om. EUs strukturfonde lægger i dag beslag på en tredjedel af EUs samlede budget. Selv om Danmark er et af de mere velstillede EU-lande, modtager danskerne årligt ca. 1,3 mia. kr. fra de fire strukturfonde. Tilskuddene er endda ledsaget af et krav om national medfinansiering på mindst 50 pct. Lægger man EU-tilskuddene og den nationale medfinansiering sammen, anvendes der i Danmark hvert år i størrelsesordenen 2,5-3 mia. kr. på EUs strukturpolitik.
Pengene bliver brugt på en lang række opgaver, der traditionelt betragtes som rent kommunale, statslige eller fælles statslig-kommunale. Det gælder forhold som lokale fritidsfaciliteter og turistattraktioner, infrastrukturudbygning, aktivering af ledige, løsning af sociale problemer, udvikling af landdistrikter og støtte til private virksomheder (regional erhvervsudvikling).
Bogens mest detaljerede empiriske analyser fokuserer på et udvalgt område, nemlig den del af EUs strukturpolitik som retter sig mod sociale storbyproblemer. Analysen viser dels, at EUs indsats sker i konkurrence med Danmarks nationale ordninger, dels at de projekter, som EU igangsætter, med stor sandsynlighed ville være blevet igangsat i dansk regi, hvis ikke EU havde etableret dem.
Den samlede
konklusion på bogens analyser er, at EUs strukturpolitik i praksis indebærer en
sammenblanding af opgaver på tværs af niveauerne i EU. Det er præcis den
situation, som nærhedsprincippet skulle være en garanti mod.
Om forfatteren:
Jens Blom-Hansen er cand.scient.pol., ph.d. i statskundskab og lektor i offentlig forvaltning på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Han har bl.a. skrevet bogen Den fjerde statsmagt? Kommunernes Landsforening i dansk politik (Aarhus Universitetsforlag, 2002) og medredigeret bøgerne Magtens organisering: Stat og interesseorganisationer i Danmark (Systime, 1999) og Kommunale patologier. Traditionelle og utraditionelle organisationsformer i den kommunale verden (Systime, 2002). Desuden har han publiceret både nationale og internationale artikler om samspillet mellem staten og kommunerne, interesseorganisationers indflydelse, kommunale forhold og forvaltningspolitiske emner.
Af Jens Blom-Hansen
Århus: Magtudredningen, 2003 75 sider, kr. 85
Kan købes på Aarhus Universitetsforlag Telefon 8942 5370
Jens
Blom-Hansen kan træffes på |
|