Århus, 3. december 2003

Statens synlige hånd – om lovgivning, stat og individ i det 20. århundrede

En stadig større del af danskerens hverdag er genstand for politisk regulering. De fleste danskere undrer sig med mellemrum over, hvorfor i alverden politikerne blander sig i et eller andet aspekt ved dagligdagen. Men hvor omfattende er reguleringen i virkeligheden?

 

Reguleringens omfang

Statens synlige hånd redegør grundigt for omfanget af den årlige tilvækst i reguleringen – forstået som vedtagne love og udstedte bekendtgørelser – i det 20.århundrede. Et af de iøjnefaldende resultater af Mogens Rüdigers undersøgelser er, at borgerlige og socialdemokratiske regeringer gennemfører stort set lige meget regulering, og at det er andre faktorer, der er bestemmende for omfanget. Fx opfattelsen af, at der er krise eller krisetegn i samfundet.

 

Et andet overraskende resultat er, at der ikke kan påvises en sammenhæng mellem opbygningen af velfærdsstaten og reguleringens omfang. Derimod er der tydelige tegn på, at velfærdsproblemer bliver forsøgt løst med øget regulering. Bogen afdækker ligeledes, at brugen af bemyndigelseslovgivning er steget betydeligt siden midten af 1980’erne, og Mogens Rüdiger rejser spørgsmålet, om der ved siden af de umiskendelige fordele ved bemyndigelseslovgivning er ved at opstå et demokratisk problem.

 

Hvorfor regulering?

Hvorfor vokser politikernes tilbøjelighed til at regulere samfundet i det 20. århundrede? Og hvor trækker de grænsen? I Statens synlige hånd analyseres politikernes argumentation for og imod ny lovgivning på en række områder, som dækker forskellige sider af borgernes hverdag, eller som fastlægger retningslinjer for vigtige samfundsfunktioner. Det drejer sig om:

 

-     Grundloven. De mange debatter analyseres med fokus på, hvordan man til forskellige tider har forstået forholdet mellem staten og det enkelte individ, og hvordan man har forsøgt at beskytte individet mod staten.

 

-     De løbende socialpolitiske reformer. Målet med og argumenterne for reformerne har været på den ene side at kontrollere de borgere, der på en eller anden måde modtager hjælp fra det offentlige, og på den anden side at give de samme mennesker nogle muligheder, som de ellers ikke ville have haft. En del af lovgivningen handler således ikke om at lægge borgernes liv ind i faste rammer, men snarere om at åbne nogle døre for dem og øge graden af frihed. Denne tendens til at ’åbne døre’ er blevet mere og mere udpræget i argumentationen for socialpolitisk regulering, hvilket tydeligt fremgår af den måde, de sociale reformer præsenteres på, fra 1930’ernes forsorg til 1990’ernes serviceydelser.

 

-     Registerlovgivning. Det gennemgående spørgsmål har været, hvor langt man kunne og skulle gå i registreringen af borgerne – hvad enten det drejede sig om et praktisk folkeregister eller et register over fx de politiske yderfløje.

 

-     Det trafikpolitiske område. Her gennemgås debatten om tvungne sikkerhedsseler, der om noget stiller det statslige ansvar og almenvellets interesser op over for individets ret over sit eget liv. Den trafikpolitiske debat følges tilbage til den første færdselslov, hvor formålet i høj grad var, at de almindelige borgere skulle sikres mod de få galninge, der ræsede rundt i automobiler.

 

-     Den offentlige planlægning. Dette område tages op i forbindelse med folkeafstem­ningen om jordlovsforslagene i 1963, hvor en del af debatten fokuserede på, hvorvidt staten antastede den private ejendomsret. De grundlæggende frihedsrettigheder blev således brugt som argument imod, at Folketinget blandede sig i samfundsudviklingen.

 

-     Miljøpolitikken. Staten påtog sig i begyndelsen af 1970’erne ansvaret for almenvellets interesser på kort og lang sigt, og derfor rejstes spørgsmålet, om reguleringen af det fysiske miljø i overdreven grad greb ind i individets frihed og handlemuligheder.

 

-     De tre særlove, der blev vedtaget i 1990’erne: palæstinenser-, rocker- og Tvindloven, hvor den sidste senere blev underkendt af Højesteret. Problemet var slet og ret: Antastede særlovene borgernes grundlæggende rettigheder? Svaret lå for de fleste i en gråzone, om end de retspolitiske tovholdere gav et klart svar.

 

Grænsen for, hvor langt politikerne er villige til at gå i reguleringen af borgernes hverdag, ændres i løbet af århundredet. Der kan ikke defineres et generelt kriterium for, hvor grænsen trækkes. Mogens Rüdiger konkluderer i Statens synlige hånd, at politikernes argumentation for eller imod vedtagelsen af en ny regulering forskydes fra kontrol af individet og varetagelse af almenvellets interesser til en øget fokus på individets frihedsrettigheder.

 

Om forfatteren

Mogens Rüdiger er ph.d. i historie og lektor i europæisk historie efter 1945 ved Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold, Aalborg Universitet.

 


Statens synlige hånd. Om lovgivning, stat og individ i det 20. århundrede

Af Mogens Rüdiger

 

  

Århus: Aarhus Universitetsforlag, 2003

207 sider, 198 kr.

 

 

Forfatterkontakt:

E-mail: rudiger@humsamf.auc.dk

Telefon:    9635 8306 (arbejde)

               3962 7052 (privat)

               2238 0442 (mobil)

 

 

Kan købes på Aarhus Universitetsforlag

Telefon 8942 5370 / www.unipress.dk