Politisk tillid
Man kunne tro, at politisk forbrug var udtryk for mistillid til det ‘etablerede’ politiske system. Men både politiske forbrugere og deltagere i græsrodsaktioner har i dag lidt større tillid til de politiske institutioner end dem, der ikke deltager - helt på linje med de danskere, der deltager i foreningslivet.

Undersøgelsen
Undersøgelsen er den hidtil mest omfattende undersøgelse af politisk forbrug som politisk fænomen. Undersøgelsen er gennemført af Magtudredningen som led i den såkaldte ‘Medborgerundersøgelse’, der afdækker danskernes deltagelse i politik og foreningsliv -  herunder politikkens nye former i et samfund i forandring. Undersøgelsen er gennemført i 2000 og omfatter interviews med 1640 repræsentativt udvalgte danskere. Interviewingen er gennemført af Socialforskningsinstituttet. Hovedrapporten fra medborgerundersøgelsen, der også indgår i en omfattende international undersøgelse af politisk deltagelse, publiceres i 2003.

Forfatterne
Mette Tobiasen er PhD stipendiat ved Magtudredningen og ved Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet.

Jørgen Goul Andersen er professor ved Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet og medlem af forskningsledelsen for Magtudredningen.

Nærmere præsentation

Politisk forbrug fik først navn som en form for politisk deltagelse i midten af 1990'erne i forbindelse med Brent Spar-kampagnen mod Shell og forbrugerboykotten af franske varer i protest mod den franske præsident Chirac’s atomprøvesprængninger.

Siden har det været et mindre iøjnefaldende, men omdiskuteret fænomen. Var det en døgnflue, eller er det en megatrend, der nedbryder grænserne mellem økonomi og politik? Har det overhovedet noget at gøre med politik? Hvor stor betydning har det? Hvad er egentlig politisk forbrug? Og er det ikke bare udslag af tilfældige stemningsbølger?

Hvad er politisk forbrug?

• Politiske forbrugere er ikke det samme som ‘grønne’ forbrugere eller ‘bevidste’ forbrugere. At forbrugere er kvalitetsbevidste eller køber økologisk, gør dem ikke automatisk til politiske forbrugere. Sådanne forbrugere er kun politiske, hvis de handler med henblik på at påvirke firmaer, politikere eller andre beslutningstagere.

• Boykot-aktioner er set tidligere. Helt tilbage til de amerikanske kolonisters boykot af engelsk te, der startede uafhængighedskrigen i 1776. Men boykot-aktioner er kun en mindre del af det politiske forbrug. Det kan også foregå helt individuelt, og i stedet for boykot kan det tage sigte på at støtte bestemte formål.

 Figur 2.2. Forbrugerboykot og andre former for politisk forbrug. Nogle eksempler.

Alternativ eller supplement
Politisk forbrug har ofte været set som alternativ til andre former for deltagelse i og som udtryk for mistillid til ‘etablerede’ institutioner. Undersøgelsen peger mere på politisk forbrug som et naturligt supplement, der kan bruges af travle mennesker, for i det mindste at ‘gøre noget’. Ofte kan det være eneste mulighed for at påvirke virksomheder eller regeringer verden over, og ofte kan effekten være ganske stor.

Hvor stor betydning?

• I alt har 21 pct. boykottet (fravalgt) bestemte varer af politiske grunde inden for de sidste 12 måneder.

•  45 pct. har tilvalgt bestemte varer for at støtte politisk formål.

• 47 pct. har gjort mindst én af delene.

• Det kan sammenlignes med 5 pct., som er medlem af politisk parti, 23 pct., som er medlem af en forening med politisk sigte (f.eks. miljøforening), 32 pct., som har deltaget i en græsrodsaktion, eller 50 pct., som deltog i sidste EU-parlamentsvalg (Figur 4.1).

• Vurdering af effektivitet på en skala fra 0 til 10 placerer politisk forbrug lidt  over midten: 5.7 for boykot, 5.8 for tilvalg. Kontakt til politiker vurderes til 5.6, mens arbejde i politisk parti vurderes til 6.2. Kun stemme ved valg ligger markant højere - 8.2 (Figur 4.2).

Figur 4.1. Deltagelse som politisk forbruger sammenlignet med andre politiske deltagelsesformer, 2000. Procent

 Figur 4.2. Oplevelse af, hvor effektive forskellige aktiviteter er til at påvirke beslutninger i samfundet. 2000. Gennemsnit på skala fra 0 (slet ikke effektiv) til 10 (meget effektiv)

Er det politisk?
Det har været diskuteret, om politisk forbrug nu også er politisk, eller om det mere drejer sig om  hensyn til varens kvalitet, oplevet sundhed, osv. - eller om at pleje sin dårlige samvittighed. Ingen af delene holder.

• For det første spørges der i denne undersøgelse ikke om at købe økologisk el.lign., men direkte om at købe eller boykotte bestemte varer ‘for at opnå forbedringer eller modvirke forringelser i samfundet’

• For det andet vurderer de politiske forbrugere selv, at det har stor politisk betydning - fra 6.8 til 7.3 på skala fra 0-10 for politisk effektivitet.  Kun valgene opfattes som væsentligt vigtigere.

• For det tredje er der én faktor, som mere end nogen anden bestemmer, om folk handler som politiske forbrugere: Det er politisk interesse. Det er navnlig pga. højere politisk interesse, at der er flere politiske forbrugere blandt de højtuddannede (se tabel 5.1).

Er det tilfældige stemningsbølger?

• Deltagelsen i boykotaktioner svinger meget med mediernes opmærksomhed mv., og man er endnu ikke siden op på samme niveau som i 1995 med Brent Spar og Chirac-aktionerne.

• Men deltagelsen i boykot er noget højere nu end i 1990, hvor der heller ikke var større aktioner i gang.

• Det er kun boykot, der svinger meget. Tilvalg af varer for at støtte bestemte formål svinger ikke særlig meget og stiger også på langt sigt.

• Det er de mest politisk interesserede og mest bevidste, der deltager (Tabel 5.3). Det er altså de mest politisk bevidste. Når folk gik imod dumpningen af Brent Spar-platformen, var det næppe kun pga. Greenpeace’s og mediernes vildledning om miljøeffekterne. Det var utvivlsomt også pga. princippet.

Tabel 5.3.  Andel politiske forbrugere, opdelt efter partivalg og politisk in­teresse. 2000. Procent

De politiske forbrugere - holdningsmæssigt og socialt

·         De politiske forbrugere udgør et bredt udsnit af befolkningen.

·         Der er flest politiske forbrugere blandt folk med bedre indkomst, men det skyldes højere uddannelse.

·         Det er flest politiske forbrugere blandt højtuddannede, men det skyldes navnlig større politisk interesse.

·         Der er mere global politisk orientering og global solidaritet blandt politiske forbrugere.

·         De politiske forbrugere har ikke mistillid til etablerede politiske institutioner.

 Tabel 5.1. Andel politiske forbrugere, opdelt efter køn, alder, uddannelse og indkomst. 2000. Procent

Langsigtede perspektiver

• Politisk forbrug er kommet for at blive, og virksomheder må indstille sig på det.

• Vi må tænke politisk deltagelse i nye baner. Politisk forbrug føjer sig ind i et bredere sæt af deltagelsesformer: Deltagelse i aktioner(primært underskriftsindsamlinger), økonomiske bidrag til foreninger (uden at være med, for at støtte), samt politisk forbrug hænger sammen som en nu, langt mere individuel form for politisk deltagelse. På godt og ondt er deltagelsen flyttet fra forsamlingshuset til supermarkedet.

[Tilbage]