Pressemeddelelse

 

Aarhus Universitetsforlag og Magtudredningen udgiver den 17. februar 2003

 

Faste forhold – flygtige forbindelser. Stat og interesse­organisationer i Danmark i det 20. århundrede

af Peter Munk Christiansen og Asbjørn Sonne Nørgaard

 

253 sider, kr. 248

 

Nye samspil mellem organisationer og staten gavner især medlemsrige og pengestærke organisationer

Råd, nævn og udvalg – Socialdemokratiet opretter dem, de borgerlige nedlægger dem

Nye toner i Venstre: Samspil med organisationer styrker demokratiet

 

 

Nye samspil mellem organisationer og staten gavner især medlemsrige og pengestærke organisationer

I Danmark har der gennem det meste af det 20. århundrede været en stærk tradition for at inddrage organisationerne i den politiske og administrative beslutningsproces. Til nogle tider, på nogle områder og for nogle organisationer har samspillet været præget af meget faste forhold. I andre tilfælde har der været tale om flygtige forbindelser. I de første årtier efter 2. verdenskrig har der i hovedsagen været tale om faste forhold mellem erhvervenes, de private lønmodtagerorganisationer og de offent­ligt ansattes organisationer og statsmagten.

     Siden midten af 1970’erne har samspillet imidlertid ændret sig markant. Det har haft betydelige konsekvenser for, hvem der har et tæt forhold til central­administrationen og politikerne. Det viser en ny undersøgelse under Magtud­red­ningen lavet af professor Peter Munk Christiansen, Syddansk Universitet, Odense, og lektor Asbjørn Sonne Nørgaard, Aarhus Universitet: ”Medlemsrige og penge­stærke organisationer har altid haft en tættere kontakt med de statslige myndigheder, men i dag betyder penge og medlemmer mere end tidligere.”

 

1970’ernes tætte samspil i udvalg og kommissioner

Indtil 1970’erne deltog organisationerne meget ofte i forberedelsen af love og andre politiske beslutninger. Det gjorde de i udvalg og kommissioner, hvoraf mere end 40 pct. beskæftigede sig med at forberede politiske beslutninger. Endnu i 1980 havde 37 pct. af de i alt 715 statslige udvalg forberedelse af love og andre politiske beslut­ninger som hovedopgave. Og organisationerne havde sæde i 70 pct. af disse udvalg. De store organisationer kunne langt hen ad vejen regne med at blive inddraget i et tæt og forpligtende samspil af forvaltningen, når lovene skulle skrives.

 

Mere uformelle samspil i dag

Forberedelsen af vigtige politiske beslutninger foregår langt mindre i udvalg og kommissioner i dag. I 2000 var det kun 18 pct. af 513 udvalg, der skulle forberede love og andre politiske beslutninger. Organisationerne sad i 60 pct. af dem. De øvri­ge udvalg beskæftigede sig med rådgivning og forskellige administrative opgaver.

     Samspillet mellem de store organisationer og centraladministrationen er ikke blevet mindre i dag end i midten af 1970’erne. Men det har ændret karakter. Flere organisationer har kontakter med forvaltningen i dag end i midten af 1970’erne, og nogle har stadig meget tætte kontakter. Men samspillet er mindre forpligtende, idet organisationerne oftere inviteres til at give høringssvar snarere end at deltage i lovforberedende udvalg. Det er også blevet mere uformelt. De organisationer, der har et tæt samarbejde med centraladministrationen, kan godt regne med, at forvaltningen også tager initiativ til kontakt. De øvrige organisationer må i højere grad selv skabe kontakten.

     Kontakterne til Folketingets medlemmer, partigrupper og udvalg er også blevet vigtigere for organisationerne. I 1976 angav 7 pct. af et bredt udsnit af danske landsdækkende interesseorganisationer, at de havde månedlige kontakter med politikerne. I 2000 var det 24 pct. Mange typer af organisationer har bredere kontakt med flere partier, og Folketingets medlemmer er langt mere positive over for sam­spillet med organisationer i dag sammenlignet med 1980.

     Samspillet mellem statslige myndigheder og organisationerne er derfor blevet mindre forpligtende og mere uformelt, og de folkevalgte er langt oftere involveret i et aktivt forhold til organisationerne. De folkevalgtes indsigt og kontrolmuligheder er blevet bedre. Men det er ikke alle organisationer, der kan være lige tilfredse med udviklingen.

 

Medlemsrige og pengestærke organisationer har vundet

Også i 1970’erne var det især medlemsrige og pengestærke organisationer, som oftest blev involveret i den politiske og administrative beslutningsproces. Ikke alle blev inviteret med i udvalg og kommissioner. Men i dag er der større forskelle på, hvor meget organisationerne er med. Og det er i højere grad medlemsrige organisa­tioner med mange penge, der har et tæt samspil med myndighederne i dag. Organi­sa­tionernes ressourcer er mere afgørende for at opnå et tæt samspil i 2000, end de var i 1976. Og det gælder i særdeleshed for kontakten til politikerne.

     Især erhvervsorganisationerne er blandt de organisationer, der står stærkt i dag. 47 pct. af de organisationer, der har tættest kontakt med myndighederne i 2000, repræsenterer erhvervsinteresser. Godt 30 pct. repræsenterer lønmodtager­interes­ser. De resterende godt 20 pct. med et tæt forhold til myndighederne er bredt fordelt på almennyttige organisationer, forbruger-, miljø-, fritidsorganisationer og andre, der ikke repræsenterer store økonomiske interesser.

     ”De små, medlems- og pengefattige organisationer var relativt stillet bedre i midten af 1970’erne”, siger Peter Munk Christiansen og Asbjørn Sonne Nørgaard.

 

 

Råd, nævn og udvalg – Socialdemokratiet opretter dem, de borgerlige nedlægger dem

Da statsminister Anders Fogh Rasmussen sidste år ved denne tid offentliggjorde listen over råd og udvalg, der skulle nedlægges, mente mange, at man forbrød sig mod en stærk dansk tradition for at inddrage eksperter og organisationer i den statslige forvaltning. Det er kun delvist rigtigt, viser en ny undersøgelse fra Magtud­red­ningen lavet af professor Peter Munk Christiansen, Syddansk Universitet, Oden­se, og lektor Asbjørn Sonne Nørgaard, Aarhus Universitet. Siden midten af 1970’­er­ne har regeringer under Socialdemokratisk ledelse systematisk oprettet flere udvalg, råd og nævn end borgerlige regeringer. Det er heller ikke første gang, at borgerlige rege­ringer nedlægger dem igen.

 

Socialdemokratiske udvalg

I hele det 20. århundrede har regering og centraladministration betjent sig af råd, nævn og udvalg, når lovgivningen skulle forberedes og administreres, eller når der var behov for rådgivning fra organisationer, eksperter, kommuner mv. Allerede i 1910 var Folketinget bekymret over de udgifter, som råd og nævn påførte staten. Finans­udvalget bad derfor jævnligt skiftende statsministre om at redegøre for udviklingen i antallet af udvalg, deres opgaver samt de hermed forbundne udgifter. Højdepunktet for antallet af udvalg nåede man i 1980 med mere end 700 udvalg.

     Siden midten af 1970’erne har det især været Socialdemokratisk ledede rege­ringer, der har oprettet statslige udvalg i stor stil. I 2000 var der 328 flere udvalg end i 1995 – alle etableret under Poul Nyrup Rasmussens regeringer. Men også i slut­nin­gen af 1970’erne blev der oprettet mange nye udvalg.

 

Borgerlige modsvar

Det vakte megen kritik, da Anders Fogh Rasmussen under stor mediebevågenhed offentliggjorde sin plan for nedlæggelsen af overflødige udvalg. Men over halvdelen af de 513 statslige udvalg, der fandtes i 2000, var skabt i de forudgående fem år. Det var altså ikke nogen, der havde mange år på bagen.

     Også i 1980’erne nedlagde de borgerlige regeringer mange af de udvalg, de over­tog efter socialdemokratiske regeringer. Statsminister Poul Schlüter iværksatte ikke nogen stor mediekampagne, men politikken var den samme. Mens der i 1980 var 715 statslige udvalg, havde Poul Schlüter og hans ministre reduceret tallet til det halve i 1990.

     Oprettelsen og nedlæggelsen af statslige udvalg har siden 1970’erne været en tilbagevendende del af dansk politik.

 

 

 

Nye toner i Venstre: Samspil med organisationer styrker demokratiet

Venstre har traditionelt været mere skeptisk over for interesseorganisationernes demokratiske rolle end Socialdemokratiet. Et tæt samspil med interesseorganisationerne undergraver Folketingets suverænitet, giver for stor indflydelse til særinteresser og hindrer reform og fornyelse. Dette var synspunktet blandt flertallet af Venstres folketingsmedlemmer i 1980. I dag ser Venstre ingen farer ved de tætte kontakter med organisationerne. Samspillet er en fordel for demokratiet, mener nu også Venstres folketingsmedlemmer. Dermed er de på linje med flertallet i den socialdemokratiske folketingsgruppe, viser en ny undersøgelse under Magtudredningen lavet af professor Peter Munk Christiansen, Syddansk Universitet, Odense, og lektor Asbjørn Sonne Nørgaard, Aarhus Universitet.

 

Organisationerne undergraver demokratiet

Da man i 1980 spurgte Folketingets medlemmer om fordele og ulemper ved samspillet med interesseorganisationerne, skilte især Venstres folketingsgruppe sig ud. Mere end noget andet parti fremhævede Venstre ulemperne. Ifølge Venstres folketingsmedlemmer var fordelene langt færre. Over halvdelen af Venstres folketingsgruppe mente, at den tætte kontakt til organisationerne betød, at der blev lavet kortsigtede løsninger på tidens problemer, og at organisationerne var med til at forhindre reform og fornyelse. Særinteresser havde for stor indflydelse og de stærkest organiserede interesser blev favoriseret. Halvdelen af gruppens medlemmer fandt, at Folketingets suverænitet blev undergravet.

     Folketingsmedlemmerne i Socialdemokratiet, der havde regeringsmagten i 1980, delte ikke Venstres bekymringer. Stort set ingen så nogen ulemper ved kontakten med organisationerne, og ikke en eneste ingen var bekymret for Folketingets suverænitet Til gengæld fremhævede godt 85 pct. af den socialdemokratiske folketingsgruppe, at det er nødvendigt at lytte til de interesser, der berøres af politikernes beslutninger. Og blandt andet i den forbindelse spillede organisationerne en positiv rolle.

 

Organisationer i demokratiets tjeneste

Venstre har fundamentalt ændret holdning siden 1980. I 2000 er der næsten ingen af Venstres folketingsmedlemmer, der ser nogen ulemper ved samspillet med organisationerne. Omvendt er der flere, der fremhæver fordele, som medlemmerne ikke tidligere lagde så megen vægt på. ”På mange måder er holdningerne mere på linje med Socialdemokratiet i dag. I det hele taget fremhæver alle Folketingets partier nu mere de demokratiske fordele ved et samspil med interesseorganisationerne”, siger Peter Munk Christiansen og Asbjørn Sonne Nørgaard.

      Ændringen i holdningen til organisationerne blandt Venstres folketingsmedlemmer hænger især sammen med to ting ifølge de to forfattere: ”For det første har flere i Venstres gruppe i dag hyppig kontakt med et bredt udsnit af interesseorganisationer. Hvor der i 1980 var ganske få medlemmer, der havde hyppig kontakt med miljø- og forbrugerorganisationer, er det i 2000 en tredjedel, der har det. Kontakten til erhvervslivets organisationer er også øget markant. For det andet havde organisationerne i 1980 et tættere og mere formaliseret samspil med den socialdemokratiske regering og dens embedsmænd end i 2000. Det bidrog til, at Venstre som det største oppositionsparti var skeptiske over for organisationernes rolle i demokratiet”.

     Alt i alt er der i 2000 ikke den store skepsis over for organisationerne i Venstre eller i noget andet parti i Folketinget. Organisationerne bidrager til at styrke demokratiet, de undergraver det ikke.

 

 

Magtudredningen

Magtudredningen er et forskningsprogram, der er sat i gang på foranledning af Folketinget, og som har til formål at analysere det danske folkestyres situation ved overgang til det 21. århundrede. Magtudredningen ledes af en uafhængig forsk­ningsledelse bestående af Lise Togeby (formand), Jørgen Goul Andersen, Peter Munk Christiansen, Torben Beck Jørgensen og Signild Vallgårda. Arbejdet med Magtudredningen startede i 1998, og der er i dag igangsat omkring 75 forskellige projekter. Arbejdet forventes afsluttet i efteråret 2003.

 

 

Faste forhold - flygtige forbindelser. Stat og interesseorganisationer i Danmark i det 20. århundrede
af Peter Munk Christiansen og Asbjørn Sonne Nørgaard

Århus: Aarhus Universitetsforlag, 2003
253 sider, kr. 248

Kan købes hos Aarhus Universitetsforlag: www.unipress.dk
eller hos boghandlerne

Kontakt til forfatterne:
Peter Munk Christiansen: tlf.: 86 15 35 64, e-mail: pmc@sam.sdu.dk
Asbjørn Sonne Nørgaard: tlf.: 89 42 54 20 el. 86 10 67 56, e-mail: asn@ps.au.dk

 

 


[Tilbage]