27. november 2003

Den vellykkede kommunalreform og decentraliseringen af den politiske magt i Danmark

I 2003 er der igen forhandlinger om at ændre den kommunale inddeling. Der er nedsat en strukturkommission, der skal komme med forslag til en reduktion i antallet af kommunale enheder. En tilsvarende kommission blev nedsat i 1958. Den arbejdede i tolv år. Mens vi venter på betænkningen fra Strukturkommissionen, kan der være grund til at spørge, hvordan det egentlig gik med den tidligere reform.

Kommunalreformen blev gennemført mod alle odds. Det første skridt var den kraftige reduktion i antallet af kommuner og amter i 1970. Siden hen er der overført en stribe statslige opgaver til amterne og kommunerne, og statens tilskud til kommunerne er i betydeligt omfang omlagt fra refusioner til bloktilskud. Kommunalreformen har betydet, at størstedelen af den danske offentlige sektor i dag er kommunale ansvarsområder, og ikke bare i formel forstand. Kommunerne og amterne står for servicen til borgerne på de vigtigste områder i den danske velfærds”stat”, det være sig ældreområdet, børnepasning, sygehuse og undervisning af børn og unge.

Hvorvidt kommunalreformen også har gjort en forskel på den måde, opgaverne løses på, er en anden sag. Selvom tilpasning til lokale behov og ønsker er et vigtigt argument for decentralisering, så kan det ikke tages for givet, at kommunalreformen har betydet større lokal variation i opgavevaretagelsen.

Decentraliseringen af opgaverne har ikke betydet, at kommunerne og amterne i alle tilfælde kan gøre, som de vil. Der er fortsat centrale regler i love, bekendtgørelser og overenskomster, der hæmmer amterne og kommunernes mulighed for at vælge løsninger, der er tilpasset de lokale forhold, hvilket kommunerne og amterne sjældent forsømmer en lejlighed til at klage over.

Ikke desto mindre er det en af undersøgelsens hovedresultater, at der er stor ensartethed i den måde, kommunerne udformer deres politik på, også selvom kommunerne har den fulde frihed til at indrette sig efter forgodtbefindende. Det er tilfældet, når vælgerne eller de offentlig ansatte har stærke interesser på et område. Det kan tolkes som en betydelig kommunal lydhørhed over borgerne og de offentligt ansatte.

Et andet hovedresultat er, at når kommunerne får det fulde økonomiske ansvar, så bliver prioriteringen og sammensætningen af den offentlige service bedre i overensstemmelse med borgernes ønsker, end når staten søger at påvirke kommunernes udgifter med øremærkede tilskud. Også i den forstand kan kommunalreformen siges at have været en succes, også selvom der nogle gange er kommunal ensartethed, hvor man kunne forvente variation, og andre gange lokal forskellighed, hvor der kunne forventes begrænset variation.

Undersøgelsen kan således ses som et indlæg i diskussionen om behovet for en ny kommunalreform. Den peger på nogle demokratiske gevinster ved den eksisterende kommunale struktur og opgavevaretagelse, der er overset i diskussionen om behovet for en ny reform. På den baggrund er det konklusionen, at problemerne i det nuværende kommunestyre i højere grad er et spørgsmål om at klargøre kommunernes og statens ansvar for opgavevaretagelsen, snarere end det er et spørgsmål om amternes fremtid og kommunestørrelsen.

Thomas Pallesen er lektor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Har i de senere år beskæftiget sig med en række aspekter af den offentlige forvaltnings organisering, f.eks. reorganiserings- og reformpolitik og konsekvenserne af decentraliseringen af den politiske magt til amter og kommuner.