Århus, den 17. marts 2003

Værdier – men hvorfor?

 

Værdier over for magt og interesser

Højt oppe på et hjørne af Stubbekøbing Rådhus er der en inskription. ”Villie er ei landeret” står der. Det betyder på moderne dansk, at det ikke er magt og interesser, der skal bestemme her i landet. Hvad skal da bestemme, hvis ikke magt og interesser? Det er et grundlæggende spørgsmål i al samfundstænkning, og det er bogens udgangspunkt. Bogens svar er, at værdier – som f.eks. retssikkerhed, bæredygtighed og faglige standarder – skal dæmpe interesserne og forme magtens udøvelse.

 

Værdier er hverdag

Embedsmænd og i det hele taget offentligt ansatte er mere end tekniske eksperter. De arbejder også med værdier. De vælger faktisk hele tiden mellem værdier. Skal en kriseramt medarbejder afskediges eller hjælpes? Skal den årlige beretning tilsløre eller afdække problemer? Skal vi bare annoncere offentlige høringer eller aktivt prøve at støve alle berørte parter op? Når disse hverdagens beslutninger træffes, påkaldes eller fornægtes en række vigtige værdier.

 

Værdier er nutidigt

To vigtige temaer præger debatten om den offentlige sektor lige nu. Det ene tema går på, hvad der er rigtig ledelse i den offentlige sektor. Her er trenden klart at vælge værdierne frem for reglerne. Værdibaseret ledelse bliver mere udbredt, og nye værdigrundlag skyder frem overalt. Det andet tema går på, om privat eller offentlig løsning af opgaverne er det bedste. Svaret kommer netop an på, hvilke værdier der bliver varetaget i den offentlige respektive private sektor.

 

Bogens undersøgelser

Værdier er flygtige og kan være svære at fortolke. Den samme værdi – f.eks. effektivitet – kan have vidt forskellig betydning for forskellige mennesker. Derfor prøver vi at indkredse værdierne med flere slags undersøgelser. Forskningslitteraturen er gået igennem med en tættekam for at få et indtryk af, hvilke værdier der overhovedet kan tales om; der er gennemført en analyse af, hvilke værdier der ligger gemt i den offentlige sektors retlige grundlag; der er sendt spørgeskemaer til offentlige ledere på alle niveauer i den samlede offentlige sektor (fra centraladministrative departementer på Slotsholmen til museer, skoler, postkontorer, daginstitutioner, skattekontorer etc.); vi har endevendt nye værdigrundlag fra ministerier, styrelser, hospitaler, socialforvaltninger, børnehaver mv.; typiske offentlige institutioner (et bibliotek, et hospital, en kirke og et fængsel) er besøgt for at aflæse, interviewe og observere, hvilke værdier disse steder udtrykker; der er set nærmere på værdivogtende myndigheder i toppen af systemet (Økonomistyrelsen, Ligestillingsafdelingen, IT-politisk kontor, Rigsrevisionen og Folketingets Ombudsmand); og endelig er tre debatter om udlicitering (Farum, Græsted-Gilleleje og Atlanta i USA) nærlæst for at blive klogere på, hvilke værdier der bringes på banen, når der er tale om at flytte noget fra det offentlige til det private. 

Den offentlige identitet: et løg med flere lag

Hvilke værdier varetages så? Og er nogle så generelt udbredte, at man kan tale om en offentlig identitet?

Vi finder en offentlig identitet, hvis vi ser den som et løg med flere lag. Først er der en stabil historisk forankret værdikerne, som findes langt de fleste steder. De vigtigste værdier er her et generelt ansvar over for samfundet, retssikkerhed, offentlig indseende og uafhængige professionelle standarder (mens en værdi som at lytte til opinionen meget karakteristisk er helt i bund). Så er der lag med relativt stabile specifikke fagligt betonede værdier, som varierer fra det ene område til andet – f.eks. oplysning og demokrati på et bibliotek og næstekærlighed i en kirke. Endelig er der lag med mere modeprægede værdier som f.eks. udvikling, engagement og tillid. Disse værdier er i et vist omfang knyttet til spørgsmålet om, hvordan man skal lede, organisere og omgås på offentlige arbejdspladser.

Er det en offentlig identitet, vi kan være tilfredse med? Læseren må selv svare, men vi kan hjælpe med et par mere præcise spørgsmål: Er det et problem, at de typiske værdier i værdigrundlag ikke bare er så ens, men at de også i høj grad ligner dem, man finder i private virksomheders værdigrundlag? Hvor bliver den offentlige identitet af? Er det et problem, at udliciteringsdebatter synes at være så fokuserede på kroner og ører, at der skal gøres en særlig anstrengelse for at få andre værdier frem? Viser værdikernen, at offentlige myndigheder tjener samfundet, eller hører vi også et svagt ekko fra enevælden? Er det et problem, at værdier som fornyelse, innovation og udvikling rangerer meget højt? Truer det kontinuiteten og dermed i virkeligheden også retssikkerheden? Eller er det godt at vide, at man i den offentlige sektor mener, at omstilling er vigtig? 

Bogens målgruppe

Bogen henvender sig til alle, der er interesseret i den offentlige sektors udvikling, hvad enten man mener den skal forsvares, omformes eller indskrænkes. Især henvender bogen sig til alle de i den offentlige sektor, der aktivt arbejder med værdier, eller som overvejer at gå i gang. At arbejde med værdier er nemlig ikke nogen ringe sag, og det kan føre mange steder hen. Fra at ende med slagord ingen tager alvorligt til at forandre ens syn på sig selv og verden.

At studere værdier er heller ikke specielt nemt. Der er mange metode- og fortolkningsproblemer, men for at lette læsningen er alle diskussioner om metode og datagrundlag placeret i appendiks til hvert kapitel.

 

Bogens indhold

Kapitel 1. Værdier og den offentlige sektor.

Torben Beck Jørgensen

 

Kapitel 2. Det offentlige værdiunivers. Dets bestanddele, struktur og afgrænsning.

Torben Beck Jørgensen & Barry Bozeman

 

Kapitel 3. Værdier i harmoni, konflikt og forandring.

Torben Beck Jørgensen

 

Kapitel 4. Offentlige værdier i retlig belysning. Fra retsstat og socialstat til markedsstat eller miljøstat.

Carsten Henrichsen

 

Kapitel 5. Værdilandskabet i den offentlige sektor. Resultater fra en survey.

Karsten Vrangbæk

 

Kapitel 6. Værdigrundlag i offentlige organisationer. Skabelse af fælles organisationsidentitet

Maiken Riis-Hansen & Ditte Maja Simonsen

 

Kapitel 7. På besøg: typiske offentlige organisationer og deres værdier

Gitte Lindermann & Torben Beck Jørgensen

 

Kapitel 8. Værdiernes vogtere. Om regulerende organisationer i staten

Camilla Palmhøj Nielsen

 

Kapitel 9. Tabte offentlige værdier? Hvad man taler om i udliciteringsdebatter

Torben Beck Jørgensen, Barry Bozeman & Ditte Maja Simonsen

 

Kapitel 10. Konturerne af en offentlig identitet. Varige og foranderlige træk

Torben Beck Jørgensen

 

Forfatterne

Barry Bozeman, Regents’ professor ved School of Public Policy, Georgia Institute of Technology.

Carsten Henrichsen, professor ved Juridisk Fakultet, Københavns Universitet.

Torben Beck Jørgensen, professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

Gitte Lindermann, cand.scient.pol., ansat ved Sygeplejeskolen, Frederiksborg Amt

Camilla Palmhøj Nielsen, ph.d.-stipendiat ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

Maiken Riis-Hansen, stud.scient.pol. ved Københavns Universitet.

Ditte Maja Simonsen, stud.scient.pol. ved Københavns Universitet.

Karsten Vrangbæk, adjunkt ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

 

På sporet af en offentlig identitet. Værdier i stat, amter og kommuner
redigeret af Torben Beck Jørgensen

Århus: Aarhus Universitetsforlag, 2003
281 sider, kr. 248

Kan købes hos Aarhus Universitetsforlag: www.unipress.dk
eller hos boghandlerne

Kontakt til redaktøren

Torben Beck Jørgensen

Telefon: 3532 3413

E-mail: tbj@ifs.ku.dk

 

 

 


[Tilbage]