Århus, 22. november 2004

Magtproblematikken i to små kommuner

Udgangspunktet for bogen er, at magt er mere kompliceret, end at nogle har “magt over” andre. Magt handler også om at have ”magt til” at få processer til at gå i den retning, man ønsker ved at anvende ressourcer såsom penge, tid, viden og legitimitet. Hovedspørgsmålet i bogen er, hvilken betydning formelle organisationsforhold og netværk har for indflydelse på policy-beslutninger i to små danske kommuner (Fakse og Holmegaard).

I begge kommuner viser det sig, at byrådet er et klart politisk prioriterende organ. Professor Peter Bogason giver udtryk for, at ”vi kan på den baggrund ikke afvise, at det klassiske magtbegreb – ’magt over’ – har betydning. Det må stadig siges at være væsentligt at kunne vinde en valgkamp og besætte en borgmesterpost og posterne som udvalgsformænd”. 

I bogen påvises det på den ene side, hvorledes formelle, organisatoriske forhold kanaliserer ressourcer eller magtbaser til fordel for visse aktører, men på den anden side skal de følges op med videre organisering af processer, før deres indflydelse bliver befæstet. Billedet af en ”magthaver” skal derfor figurativt talt ændres. Magt i lokalpolitik er ikke noget, man blot har ved at besidde penge, tid, viden og legitimitet. Magt er ikke blot strukturelt givet. Magt er noget, man kan skabe i en organiseringsproces baseret på de nævnte ressourcer.

Begge kommuner har nu besluttet at blive lagt sammen med andre. Lektor Gunnar Gjelstrup finder det ”tankevækkende, at selvom kommunerne har vist sig bæredygtige gennem at der har været magt til at fastholde en positiv erhvervsudvikling og beskæftigelse, at integrere og repatriere indvandrere og flygtninge og at udbygge kommunale institutioner og kvalitetsudvikle driften, er det tilsyneladende andet, der har haft magten til at afgøre, at kommunernes dage som selvstændige kommuner var talte”.

Magtproblematikken er i bogen blevet undersøgt i fire trin: ved at identificere policy-problemer (afgrænsningen af den enkelte beslutningsproces), positioner og netværk, som angiver roller og relationerne imellem dem i forsøg (som kan være konfliktfyldte) på at løse policy-problemet via offentlig politik; normer og regler, som kategoriserer adfærdsmæssige anbefalinger og begrænsninger i samspillet mellem positionerne, og orden og mening, som systematiserer rationaler for, at aktørerne overhovedet engagerer sig i forsøg på løsning af policy-problemet.