Pressemeddelelse

Ny bog fra Magtudredningen

Magtudredningen udsender den 8. marts 2002 på kvindernes internationale kampdag

Anette Borchorst (red.). Kønsmagt under forandring

Hans Reitzels Forlag, 270 sider, kr. 225
Bogen må ikke omtales før udgivelsesdagen

Om bogens indhold generelt

Magtudredningen sætter med denne bog fokus på forholdet mellem køn og magt. Bogen beskæftiger sig med udviklingen i lovgivningen, med kønnenes placering i organisationer, institutioner og erhvervsliv og med hverdagslivets relationer. Der er også en række kapitler, der analyserer diskurser om køn, magt og ligestilling. Der er ikke gjort forsøg på overordnet at tage temperaturen på ligestillingen, men i stedet er der gået i dybden inden for udvalgte områder. Kapitlerne viser samlet, at køn fortsat strukturerer politik, arbejdsliv og familieliv, men at der inden for nogle områder er sket en langt større udvikling mod en mere ligelig fordeling af magt og indflydelse mellem kønnene, end der er inden for andre.

Kapitlernes forskellige teoretiske indfaldsvinkler kan på frugtbar vis supplere hinanden til at forstå dynamikken og de bagvedliggende mekanismer i kønsmagtens forskellige former og udtryk. Køn opfattes ikke som en biologisk og given størrelse, men som en historisk foranderlig og mere flydende kategori, som står til forhandling og kommer til udtryk i samspil med klasse, generation og etnicitet.

Samlet giver kapitlerne et signalement af kønsmagt som et ganske komplekst og dynamisk fænomen, der ikke kan sættes på enkle formler Dermed udfordrer bogen forsimplede og forenklede beskrivelser af kønsmagt, fx som udtryk for frivillige personlige valg eller som en allestedsnærværende mandsdominans. Det er forhåbningen, at bogen kan bidrage til at kvalificere debatten om køn, magt og ligestilling, som ofte mangler et forskningsmæssigt grundlag.

Om bogens forskellige kapitler

Dansk lovgivning historisk

I kapitel 1 analyserer Karin Lützen statsmagtens brug af tvang over for fattige kvinder i form af lovgivning om tvangsudskrivning af kvinder som fuldtidsprostituerede i slutningen af 1800-tallet. Kapitlet viser imidlertid også, at den politiske kultur var åben over for organisationers og bevægelsers indflydelse for at få denne lovgivning ophævet. Det skete i 1906.

I kapitel 2 fokuserer Bente Rosenbeck på de ægteskabsreformer (om ægteskab, skilsmisse, forældremyndighed og ejendomsforhold), som blev gennemført i de skandinaviske lande i begyndelsen af 1900-tallet. Det skete efter en koordineret indsats fra kvindebevægelsen og forskellige andre grupper. Kapitlet viser, at danske (og svenske og norske) kvinder havde politisk indflydelse, før de fik stemmeret.

Køn, magt og ledelse

I kapitel 3 viser Hanne Nexø Jensen, at der inden for centraladministrationen har været en udvikling mod en mere ligelig kønsfordeling blandt akademikerne, men at der er betydelige variationer mellem de forskellige ministerier. Det forklarer hun bl.a. med strukturændringer og forekomsten af handlingsplaner for ligestilling.

I kapitel 4 analyserer Peter Munk Christiansen, Birgit Møller og Lise Togeby forandringer i den danske elites kønssammensætning. Forfatterne dokumenterer, at den politiske elite har den mest ligelige kønsfordeling og erhvervslivets den mest skæve. Forklaringen på disse variationer finder de i forskelle i de institutionelle regler, som gælder inden for de forskellige sektorer.

I kapitel 5 beskæftiger Lis Højgaard sig med ledelsespositioner i erhvervsliv, politik og offentlig administration, og hun genfinder variationerne i det forrige kapitel. Hun afviser, at der er generelle mønstre i variationerne og peger på forskelle i strukturelle betingelser og mænds og kvinders håndtering af dem. Kvindebevægelsen og den politiske kultur har også haft betydning.

I kapitel 6 forkaster Cathrine Hase, Inge Henningsen og Dorte Marie Søndergaard traditionelle forklaringer i forhold til at forstå den skæve kønsfordeling på universiteterne. De ser i stedet kønsfordelingen som et kulturelt betinget fænomen, som sætter sig igennem inden for de akademiske organisationer og institutioner på en subtil og ikke særligt håndgribelig eller synlig måde.

Politiske partier

I kapitel 7 ser Karina Pedersen på kønsforskelle i de danske partier. Kvinder udgør kun lidt over 1/3 af partiernes medlemmer, men de er blevet bedre integreret i partiernes hierarki, dog med store forskelle mellem partierne. Der er forskelle i mandlige og kvindelige partimedlemmers politiske holdninger, hvorfor det er væsentligt, at kvinder og mænd har ligelig indflydelse på partiernes politik.

Hverdagsliv

I kapitel 8 kombinerer Annick Prieur et køns- og et generationsperspektiv i en analyse af hverdagslivets magtformer. Kapitlet bygger på interview med unge norske indvandrerkvinder og -mænd, og analysen viser, hvordan de unge tackler forskelle mellem de patriarkalske familieformer i deres oprindelige kultur og den norske ligestillingsorienterede kultur.

Omsorgsprofessioner

I Kapitel 9 diskuterer Steen Baagøe Nielsen kritisk forestillingen om, at velfærdsstaten er præget af kvindedominans og kvinders omsorgsmagt. Dette mener han ikke gør sig gældende generelt. Med udgangspunkt i en analyse af daginstitutionerne viser han, at andre forhold som fx styrkelsen af økonomiske rationaler har konsekvenser for hierarkiet og arbejdets karakter.

I kapitel 10 analyserer Hanne Marlene Dahl politiske administrative diskurser om hjemmehjælpsarbejde i perioden 1943-95, og hun konkluderer, at der er sket en stigende italesættelse af dette arbejde som profession. Med udgangspunkt i forskellige perspektiver på retfærdighed påviser hun, at der er opnået øget anerkendelse af dette arbejde, mens det ikke er blevet stillet bedre fordelingspolitisk.

Fagligt arbejde

I kapitel 11 beskæftiger Pernille Tanggaard Andersen sig med ændringen i Kvindeligt Arbejderforbunds faglige strategi fra at varetage generelle lønmodtagerkrav til at fokusere på særlige kvindeværdier. Det analyserer hun med udgangspunkt i en debatpjece til medlemmerne. Forfatteren stiller spørgsmålstegn ved, om den nye strategi er velegnet til at mobilisere fagforeningens yngre medlemmer.

Diskurser om køn, magt og ligestilling i Skandinavien

I kapitel 12 sammenligner Drude Dahlerup ligestillingsopfattelsen i Sverige og Danmark med fokus på partierne. Hun finder, at ligestillingslovgivningen fortsat er grundlæggende ens i de to lande, men debatten er ganske forskellig. I Sverige synes det at være den fremherskende opfattelse, at der er lang vej til ligestilling, mens den ligestillingspolitiske debat i Danmark er langt mere tvetydig og ambivalent.

I kapitel 13 analyserer Anette Borchorst, Ann-Dorte Christensen og Birte Siim forskningsdiskurser om køn, politik og magt i Skandinavien, som har haft forskelligt omfang og har udviklet sig meget forskelligt. Der har ikke været nær så omfattende debatter i Danmark, som i de to andre lande. De danske debatter har i langt højere grad betonet forandringer i kønsmagten, og man har lagt relativt mere vægt på lighed end på forskel mellem kønnene.

Om forfatterne

Anette Borchorst
Lektor ved Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold, Aalborg Universitet. Har arbejdet for Magtudredningen med at styrke kønsperspektivet samt med et delprojekt om ”Køn, magt og beslutninger”.
Tlf. 9635 8427/8610 2265 E-mail: ab@humsamf.auc.dk
Pernille Tanggaard Andersen 
Ph.D. stipendiat ved henholdsvis Aalborg Universitet og Københavns Universitet. 
E-mail: Pernille.T.Andersen@sociology.ku.dk
Ann-Dorte Christensen
Lektor i politisk sociologi ved Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold ved Aalborg Universitet. Arbejder for Magtudredningen på delprojekt om ”Ungdom og demokrati - forholdet mellem kønsidentiteter og politiske identiteter”.
E-mail: adc@i4.auc.dk
Peter Munk Christiansen
Professor ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet. Medlem af Magtudredningens forskningsledelse. 
E-mail: pmc@socsci.auc.dk
Hanne Marlene Dahl
Adjunkt ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, Roskilde Universitetscenter. 
E-mail: hmdahl@ruc.dk
Drude Dahlerup
Professor ved Statsvetenskapliga Institutionen, Stockholms Universitet. 
E-mail: drude.dahlerup@statsvet.su.se
Cathrine Hasse
Forskningslektor ved Institut for Antropologi, Københavns Universitet. 
E-mail: cathrine.hasse@humanities.dk
Inge Henningsen
Lektor ved Afdeling for Statistik og Operationsanalyse, Københavns Universitet. 
E-mail: inge@math.ku.dk
Lis Højgaard 
Lektor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. 
E-mail: lh@ifs.ku.dk
Hanne Nexø Jensen
Lektor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. 
E-mail: hnj@ifs.ku.dk
Karin Lützen
Lektor på Institut for historie og samfundsforhold på Roskilde Universitetscenter. 
E-mail: lutz@ruc.dk
Birgit Møller
Forskningsmedarbejder og leder af Magtudredningens sekretariat. 
E-mail: birgitm@ps.au.dk
Steen Baagøe Nielsen 
Ph.D. stipendiat ved Institut for Uddannelsesforskning, Roskilde Universitetscenter. 
E-mail: baagoee@ruc.dk
Karina Pedersen
Ph.D. stipendiat ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. 
E-mail: kp@ifs.ku.dk
Annick Prieur
Lektor i sociologi ved Institut for Sociale Forhold og Organisation, Aalborg Universitet. 
E-mail: ap@socsci.auc.dk
Bente Rosenbeck
Professor i genusforskning ved Centrum för Genusvetenskap, Lunds Universitet. 
E-mail: rosen@coco.ihi.ku.dk
Birte Siim
Lektor ved Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold, Aalborg Universitet. Arbejder under Magtudredningen med delprojekt om ”Kvinder som kollektive aktører i den danske politiske offentlighed”.
E-mail: siim@i4.auc.dk
Dorthe Marie Søndergaard
Lektor ved Institut for Psykologi og Filosofi/Videnskabsteori, Roskilde Universitetscenter. 
E-mail: dms@ruc.dk
Lise Togeby
Professor i politisk sociologi ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Formand for Magtudredningens forskningsledelse. 
E-mail: ltogeby@ps.au.dk

[Tilbage]