Hans
Reitzels Forlag, 270 sider, kr. 225
Bogen må ikke omtales før udgivelsesdagen
Magtudredningen
sætter med denne bog fokus på forholdet mellem køn og magt. Bogen beskæftiger
sig med udviklingen i lovgivningen, med kønnenes placering i organisationer,
institutioner og erhvervsliv og med hverdagslivets relationer. Der er også en række
kapitler, der analyserer diskurser om køn, magt og ligestilling. Der er ikke
gjort forsøg på overordnet at tage temperaturen på ligestillingen, men i
stedet er der gået i dybden inden for udvalgte områder. Kapitlerne viser
samlet, at køn fortsat strukturerer politik, arbejdsliv og familieliv, men at
der inden for nogle områder er sket en langt større udvikling mod en mere
ligelig fordeling af magt og indflydelse mellem kønnene, end der er inden for
andre.
Kapitlernes
forskellige teoretiske indfaldsvinkler kan på frugtbar vis supplere hinanden
til at forstå dynamikken og de bagvedliggende mekanismer i kønsmagtens
forskellige former og udtryk. Køn opfattes ikke som en biologisk og given størrelse,
men som en historisk foranderlig og mere flydende kategori, som står til
forhandling og kommer til udtryk i samspil med klasse, generation og etnicitet.
Samlet
giver kapitlerne et signalement af kønsmagt som et ganske komplekst og dynamisk
fænomen, der ikke kan sættes på enkle formler Dermed udfordrer bogen
forsimplede og forenklede beskrivelser af kønsmagt, fx som udtryk for
frivillige personlige valg eller som en allestedsnærværende mandsdominans. Det
er forhåbningen, at bogen kan bidrage til at kvalificere debatten om køn, magt
og ligestilling, som ofte mangler et forskningsmæssigt grundlag.
I
kapitel 1 analyserer Karin
Lützen statsmagtens brug af tvang over for fattige kvinder i form af
lovgivning om tvangsudskrivning af kvinder som fuldtidsprostituerede i
slutningen af 1800-tallet. Kapitlet viser imidlertid også, at den politiske
kultur var åben over for organisationers og bevægelsers indflydelse for at få
denne lovgivning ophævet. Det skete i 1906.
I
kapitel 2 fokuserer Bente
Rosenbeck på de ægteskabsreformer (om ægteskab, skilsmisse, forældremyndighed
og ejendomsforhold), som blev gennemført i de skandinaviske lande i begyndelsen
af 1900-tallet. Det skete efter en koordineret indsats fra kvindebevægelsen og
forskellige andre grupper. Kapitlet viser, at danske (og svenske og norske)
kvinder havde politisk indflydelse, før de fik stemmeret.
I
kapitel 3 viser Hanne Nexø Jensen, at der inden for centraladministrationen har været
en udvikling mod en mere ligelig kønsfordeling blandt akademikerne, men at der
er betydelige variationer mellem de forskellige ministerier. Det forklarer hun
bl.a. med strukturændringer og forekomsten af handlingsplaner for ligestilling.
I
kapitel 4 analyserer Peter
Munk Christiansen, Birgit Møller og Lise Togeby forandringer i den danske
elites kønssammensætning. Forfatterne dokumenterer, at den politiske elite har
den mest ligelige kønsfordeling og erhvervslivets den mest skæve. Forklaringen
på disse variationer finder de i forskelle i de institutionelle regler, som gælder
inden for de forskellige sektorer.
I
kapitel 5 beskæftiger Lis
Højgaard sig med ledelsespositioner i erhvervsliv, politik og offentlig
administration, og hun genfinder variationerne i det forrige kapitel. Hun
afviser, at der er generelle mønstre i variationerne og peger på forskelle i
strukturelle betingelser og mænds og kvinders håndtering af dem. Kvindebevægelsen
og den politiske kultur har også haft betydning.
I
kapitel 6 forkaster Cathrine
Hase, Inge Henningsen og Dorte Marie Søndergaard traditionelle forklaringer
i forhold til at forstå den skæve kønsfordeling på universiteterne. De ser i
stedet kønsfordelingen som et kulturelt betinget fænomen, som sætter sig
igennem inden for de akademiske organisationer og institutioner på en subtil og
ikke særligt håndgribelig eller synlig måde.
Politiske partier
I
kapitel 7 ser Karina Pedersen på kønsforskelle i de danske partier. Kvinder udgør
kun lidt over 1/3 af partiernes medlemmer, men de er blevet bedre integreret i
partiernes hierarki, dog med store forskelle mellem partierne. Der er forskelle
i mandlige og kvindelige partimedlemmers politiske holdninger, hvorfor det er væsentligt,
at kvinder og mænd har ligelig indflydelse på partiernes politik.
Hverdagsliv
I
kapitel 8 kombinerer Annick
Prieur et køns- og et generationsperspektiv i en analyse af hverdagslivets
magtformer. Kapitlet bygger på interview med unge norske indvandrerkvinder og
-mænd, og analysen viser, hvordan de unge tackler forskelle mellem de
patriarkalske familieformer i deres oprindelige kultur og den norske
ligestillingsorienterede kultur.
Omsorgsprofessioner
I
Kapitel 9 diskuterer Steen
Baagøe Nielsen kritisk forestillingen om, at velfærdsstaten er præget af
kvindedominans og kvinders omsorgsmagt. Dette mener han ikke gør sig gældende
generelt. Med udgangspunkt i en analyse af daginstitutionerne viser han, at
andre forhold som fx styrkelsen af økonomiske rationaler har konsekvenser for
hierarkiet og arbejdets karakter.
I
kapitel 10 analyserer
Hanne Marlene Dahl politiske administrative diskurser om hjemmehjælpsarbejde
i perioden 1943-95, og hun konkluderer, at der er sket en stigende italesættelse
af dette arbejde som profession. Med udgangspunkt i forskellige perspektiver på
retfærdighed påviser hun, at der er opnået øget anerkendelse af dette
arbejde, mens det ikke er blevet stillet bedre fordelingspolitisk.
Fagligt
arbejde
I
kapitel 11 beskæftiger Pernille
Tanggaard Andersen sig med ændringen i Kvindeligt Arbejderforbunds faglige
strategi fra at varetage generelle lønmodtagerkrav til at fokusere på særlige
kvindeværdier. Det analyserer hun med udgangspunkt i en debatpjece til
medlemmerne. Forfatteren stiller spørgsmålstegn ved, om den nye strategi er
velegnet til at mobilisere fagforeningens yngre medlemmer.
Diskurser
om køn, magt og ligestilling i Skandinavien
I
kapitel 12 sammenligner Drude
Dahlerup ligestillingsopfattelsen i Sverige og Danmark med fokus på
partierne. Hun finder, at ligestillingslovgivningen fortsat er grundlæggende
ens i de to lande, men debatten er ganske forskellig. I Sverige synes det at være
den fremherskende opfattelse, at der er lang vej til ligestilling, mens den
ligestillingspolitiske debat i Danmark er langt mere tvetydig og ambivalent.
I
kapitel 13 analyserer Anette
Borchorst, Ann-Dorte Christensen og Birte Siim forskningsdiskurser om køn,
politik og magt i Skandinavien, som har haft forskelligt omfang og har udviklet
sig meget forskelligt. Der har ikke været nær så omfattende debatter i
Danmark, som i de to andre lande. De danske debatter har i langt højere grad
betonet forandringer i kønsmagten, og man har lagt relativt mere vægt på
lighed end på forskel mellem kønnene.
Anette
Borchorst Lektor ved Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold, Aalborg Universitet. Har arbejdet for Magtudredningen med at styrke kønsperspektivet samt med et delprojekt om Køn, magt og beslutninger. Tlf. 9635 8427/8610 2265 E-mail: ab@humsamf.auc.dk |
Pernille
Tanggaard Andersen Ph.D. stipendiat ved henholdsvis Aalborg Universitet og Københavns Universitet. E-mail: Pernille.T.Andersen@sociology.ku.dk |
Ann-Dorte
Christensen Lektor i politisk sociologi ved Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold ved Aalborg Universitet. Arbejder for Magtudredningen på delprojekt om Ungdom og demokrati - forholdet mellem kønsidentiteter og politiske identiteter. E-mail: adc@i4.auc.dk |
Peter
Munk Christiansen Professor ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet. Medlem af Magtudredningens forskningsledelse. E-mail: pmc@socsci.auc.dk |
Hanne
Marlene Dahl Adjunkt ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, Roskilde Universitetscenter. E-mail: hmdahl@ruc.dk |
Drude
Dahlerup Professor ved Statsvetenskapliga Institutionen, Stockholms Universitet. E-mail: drude.dahlerup@statsvet.su.se |
Cathrine
Hasse Forskningslektor ved Institut for Antropologi, Københavns Universitet. E-mail: cathrine.hasse@humanities.dk |
Inge
Henningsen Lektor ved Afdeling for Statistik og Operationsanalyse, Københavns Universitet. E-mail: inge@math.ku.dk |
Lis
Højgaard Lektor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. E-mail: lh@ifs.ku.dk |
Hanne
Nexø Jensen Lektor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. E-mail: hnj@ifs.ku.dk |
Karin
Lützen Lektor på Institut for historie og samfundsforhold på Roskilde Universitetscenter. E-mail: lutz@ruc.dk |
Birgit
Møller Forskningsmedarbejder og leder af Magtudredningens sekretariat. E-mail: birgitm@ps.au.dk |
Steen
Baagøe Nielsen Ph.D. stipendiat ved Institut for Uddannelsesforskning, Roskilde Universitetscenter. E-mail: baagoee@ruc.dk |
Karina
Pedersen Ph.D. stipendiat ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. E-mail: kp@ifs.ku.dk |
Annick
Prieur Lektor i sociologi ved Institut for Sociale Forhold og Organisation, Aalborg Universitet. E-mail: ap@socsci.auc.dk |
Bente
Rosenbeck Professor i genusforskning ved Centrum för Genusvetenskap, Lunds Universitet. E-mail: rosen@coco.ihi.ku.dk |
Birte
Siim Lektor ved Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold, Aalborg Universitet. Arbejder under Magtudredningen med delprojekt om Kvinder som kollektive aktører i den danske politiske offentlighed. E-mail: siim@i4.auc.dk |
Dorthe
Marie Søndergaard Lektor ved Institut for Psykologi og Filosofi/Videnskabsteori, Roskilde Universitetscenter. E-mail: dms@ruc.dk |
Lise
Togeby Professor i politisk sociologi ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Formand for Magtudredningens forskningsledelse. E-mail: ltogeby@ps.au.dk |