Århus, 15. april 2004

Pressemeddelelse

Magtudredningen og Aarhus Universitetsforlag udgiver 22. april 2004

 

 

Jens Hoff (red.): DANMARK SOM INFORMATIONSSAMFUND. Muligheder og barrierer for politik og demokrati

 

I løbet af de seneste 10 år har Danmark, i lighed med en række andre højt industrialiserede lande, taget et stort skridt ind i informationssamfundet, hvor skabelse, bearbejdning og transmission af viden er den væsentligste kilde til produktivitet og magt. Informations- og kommunikationsteknologien (IKT) har et radikalt potentiale for sociale forandringer. Informationssamfundet rummer muligheden for nye, voldsomme magtkoncentrationer til støtte for eksisterende eller nye politiske autoriteter, men også muligheden for en decentralisering af magt gennem udfordring eller opløsning af eksisterende politiske autoriteter.

 

Magt og politisk autoritet i informationssamfundet

Magt defineres i denne bog som et spørgsmål om adgang og anerkendelse i forhold til informationssamfundets politiske autoriteter, og der gives i bogen en række eksempler på, hvorledes nye politiske autoriteter er under dannelse i informationssamfundet. Eksempler på sådanne nye politiske autoriteter er private, multinationale firmaer som Microsoft, nonprofit-organisationer som ICANN, der bl.a. koordinerer tildelingen af internet domænenavne, transnationale institutioner som EPO, det europæiske patentkontor, og CEN, som er den europæiske standardiseringskomite, eller globale aktører som WTO. Det bedste eksempel på et forsøg på at etablere sig som en ny politisk autoritet er formodentligt Microsoft. I bogen beskrives bl.a., hvordan Microsoft gennem en kombination af markedsdominans og patent på et såkaldt digitalt rettighedssystem forsøger at få en afgørende udøvende, dømmende og straffende magt i informationssamfundet. Det sker i en verden, hvor computere og internettet i stigende grad bliver borgernes adgang til nyheder, underholdning, information, varer, job, privat kommunikation, kæreste, mv., og hvor flere og flere af dagligdagens aktiviteter udøves ved hjælp af computere.

 

Store udfordringer for demokratiet

Bogen tegner et omrids af et globalt informationsteknologisk regime, der på nuværende tidspunkt er dominerende, men som også er udfordret af bl.a. open source-bevægelsen, EU, organisationer og virksomheder i USA, samt af neutrale rådgivningsinstanser. Denne udvikling rejser på den ene side spørgsmålet om mulighederne for demokratisk kontrol med disse nye politiske autoriteter og på den anden side spørgsmålet om, hvad de eksisterende repræsentative politiske institutioner stiller op i lyset af denne udvikling. Set i et demokratisk perspektiv er udviklingen stærkt bekymrende, fordi politikken i informationssamfundet får nye fikspunkter. Nationalstaten kan ikke længere betragtes som det selvfølgelige centrum for politik i en situation, hvor en mængde nye politiske autoriteter er dannet eller er under dannelse, globalt, lokalt eller på kryds og tværs af niveauer og traditionelle sektorer. Politikken er ”eksploderet” og befinder sig mange andre steder end i nationale parlamenter, amts- og kommunalbestyrelser – steder, som ikke i udgangspunktet er underlagt demokratiske procedurer og normer.

 

Behov for en betydelig mere klar og offensiv politisk indsats

De danske politiske institutioner har reageret på forskellig måde på denne nye udfordring. Aktører som de politiske partier synes først og fremmest at anvende IKT til at understøtte eksisterende processer og institutionelle rammer. Andre aktører som f.eks. Folketinget og folketingspolitikerne, enkelte ministerier og en del kommuner har mere eller mindre helhjertet forsøgt/forsøger at anvende IKT til at ”revitalisere” demokratiet og skabe nye former for informering og kommunikation mellem borgere og politikere eller forvaltere. Effekterne heraf er endnu beskedne, og der synes at være en ganske betydelig træghed i den måde, hvorpå det politisk/administrative system anvender IKT, når det drejer sig om at demokratisere politiske institutioner og den offentlige forvaltning. Dette står i stærk modsætning til de mange kræfter, der i øjeblikket bruges på at rationalisere og effektivisere den offentlige forvaltning ved hjælp af IKT. Skal indsatsen på dette område matche de demokratiske udfordringer, synes der at være behov for en betydelig mere klar og offensiv politisk strategi.

 

Bogen indeholder bidrag af: Kim Viborg Andersen, Flemming Bjerke, Morten Falch, Sandra Fogel, Christian Frankel, Jens Hoff, Sune Johansson, Birgit Jæger, Karl Löfgren og Lars Torpe

 

Om redaktøren

Jens Hoff er lic.scient.pol. og lektor i forvaltning og informatik ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Hans forskningsområder er demokratiske og politiske aspekter af informationssamfundet samt borger- og brugerinddragelse i nærdemokratiske processer. Han har skrevet et stort antal artikler og bogbidrag, og er medforfatter og redaktør af adskillige bøger, bl.a. Internet og demokrati. Erfaringer fra kommunalvalget 1997 (DJØF 1999), Democratic Governance and New Technology (Routledge 2000), Democracy and Citizenship in Scandinavia (Palgrave 2001).

 

 


Danmark som informationssamfund. Muligheder og barrierer for politik og demokrati

Redigeret af Jens Hoff

 

 

 

Aarhus Universitetsforlag, 2004

349 sider, kr. 298,00

 

 

Redaktøren kan kontaktes på:

 

E-mail: jh@ifs.ku.dk eller jenshoff@city.dk

 

Telefon:

3532 3386 (arbejde, Statskundskab)

3532 9393 (arbejde, MODINET)

3990 4646 (privat)