Århus, 16. juni 2004
Ved hvert valg fordeles mandaterne i Folketinget på ny blandt de opstillede partier. Der flyttes i reglen omkring 20 mandater mellem tabende og vindende partier. Det ændrer styrkeforholdet mellem de enkelte partier, flytter med mellemrum regeringsmagten, men forandrer sjældent det politiske landskab til ukendelighed. De folkevalgte indplacerer sig i et ideologisk mønster, der kun langsomt forandrer sig.
Ved hvert valg kommer der ca. 40 nye ansigter i Folketinget. Hvert nyvalgt folketingsmedlem medbringer sin egen historie og sociale baggrund, men valgene forandrer ikke Folketingets sociale sammensætning til ukendelighed. De folkevalgte rekrutteres efter et socialt mønster, der kun langsomt forandrer sig.
Den sociale sammensætning af Folketinget er meget anderledes end befolkningens. Der er i Folketinget forholdsvis mange mænd, mange midaldrende, mange lærere, mange akademikere især fra samfundsvidenskaberne, mange med joberfaringer fra ledelse og administration og mange med politisk erfaring fra kommunalpolitik og organisationsarbejde.
I bogen analyseres udviklingen i rekrutteringen til Folketinget og de enkelte partigrupper de sidste tyve år. Af analyserne fremgår bl.a.
at andelen af kvinder i Folketinget er vokset konstant siden 1970erne og nu er på 38 pct., og kvindeandelen er blandt de højeste i verden
at uddannelsesniveauet blandt Folketingets medlemmer er steget i perioden, og andelen af akademikere i Folketinget nu er over 40 pct. og blandt ministre over 60 pct. De fleste partigrupper har over 50 pct. akademikere, og Det Radikale Venstre har pt. 100 pct. Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti har henholdsvis 27 og 18 pct.
at personer uden erhvervsuddannelser eller alene med specialarbejderkurser næsten ikke længere er repræsenteret i Folketinget, og kun to partigrupper S og DF har faglærte arbejdere i deres Folketingsgrupper.
at Folketinget fortsat rekrutterer bemærkelsesværdigt mange medlemmer 20 pct. som er læreruddannede eller har en humanistisk uddannelse
at gruppen af samfundsvidenskabeligt uddannede folketingsmedlemmer djøfere er vokset fra ca. 20 til 30 pct. inden for en 20-årig periode.
at når politikerne forlader Folketinget, så går ca. 1/3 på pension, 1/3 går tilbage til deres gamle job eller lignende, medens ca. 1/3 af folketingsmedlemmerne får job, der med hensyn til ledelsesansvar og vidensniveau repræsenterer en karrieremæssig stigning.
I bogen analyseres endvidere om Folketingets sociale sammensætning har konsekvenser.
Udfylder eksempelvis kvinderne blandt folketingsmedlemmerne rollen som folkets repræsentant anderledes end mændene, uanset hvilke partigrupper kvinderne i øvrigt hører til? Gælder noget tilsvarende for f.eks. de unge, lærerne, djøferne, lederne fra det private, de garvede politikere med mange års erfaring fra arbejdet i Folketinget? Har politikere med forskellig social baggrund og erfaring forskellige opfattelser af, hvem de repræsenterer, og forskellige politiske holdninger? Har de forskellige opfattelser af magten i samfundet og de fremtidige politiske udfordringer og trusler? Opbygger de forskellige netværk og kontaktmønstre? Opfatter og bruger de medierne forskelligt? Er disse sociale forskelle på visse punkter vigtigere end forskelle i ideologisk ståsted og partipolitisk tilknytning? Har med andre ord den sociale rekruttering til Folketinget politiske konsekvenser?
Det korte svar er: Ja. Det udførlige svar findes i bogen.
Det gælder f.eks. for gruppen af folketingsmedlemmer med en samfundsvidenskabelig uddannelse djøferne i Folketinget at de i særlig grad er ressourcestærke, internationalt orienterede og ikke ønsker at varetage bestemte særinteresser. Djøferne i Folketinget bliver oftere end andre ministre, og uanset hvilket parti de kommer fra, tager de oftere end andre ordet i partigruppemødet, og de optræder oftere i nationale medier. Djøferne er overrepræsenteret i Europa-udvalget, følger mere med i udenlandske medier og har langt flere internationale og især europæiske kontakter end de øvrige folketingsmedlemmer. Djøferne lægger i modsætning til de fleste andre folketingsmedlemmer afstand til forestillingen om at repræsentere særlige økonomiske, sociale eller regionale særinteresser.
Andre kategorier af folketingsmedlemmer definerer deres rolle som folkevalgt på andre måder.
Partitilhør er fortsat af stor betydning for folketingsmedlemmernes holdninger og handlinger, men analyserne viser, at folketingsmedlemmernes sociale erfaringer også er afgørende. Der er således alt mulig grund til at stemme personligt ved folketingsvalgene.
Om forfatteren:
Torben K. Jensen er lektor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Har i en årrække forsket i emnerne parlamenter og parlamentarikere, politisk kultur, politisk kommunikation og kvalitativ metode.
De folkevalgte en analyse af folketingsmedlemmernes sociale baggrund og repræsentationsadfærd Af Torben K. Jensen
Århus: Aarhus Universitetsforlag, 2004 283 sider, 248 kr.
Forfatterkontakt: E-mail: tkj@ps.au.dk Telefon: 8942 1345 (arbejde) 8691 0220 (privat)
Kan købes på Aarhus Universitetsforlag Telefon 8942 5370 E-mail. unipress@au.dk
|
|