Århus, den 4. februar 2004

Marked, erhvervsliv og stat.

Dansk konkurrencelovgivning og det store erhvervsliv

Det store erhvervsliv har bestandigt kæmpet for en lempelig konkurrencelovgivning. I et nationalt perspektiv er bestræbelserne mislykkedes.

Markedet skal være konge – i hvert fald inden for økonomien. Den økonomiske liberalismes fader, Adam Smith, udgav i 1776 værket The Wealth of Nations, hvor han gjorde op med det snævert regulerede privilegiesamfund, fordømte monopoler og i stedet hyldede markedsøkonomi med fri konkurrence. Adam Smith ville holde staten ude af det økonomiske kredsløb. Samtidig gjorde han det imidlertid klart, at markedet ikke fungerer uden offentlig indgriben over for erhvervslivets udbredte bestræbelser på at begrænse den indbyrdes konkurrence.

Der har traditionelt været stærke politisk-ideologiske brydninger i Danmark som i andre lande i opfattelsen af balancen mellem marked og omfanget af offentlig regulering. For nogle blev konkurrencelovgivningen set som et skridt mod planøkonomi og socialisme. For andre var den et nødvendigt middel til sikring af en velfungerende markedsøkonomi. I dag anfægter kun få markedsøkonomien, men enighed om konkurrencelovgivningens udformning er der langtfra.

Danmark har sammenlignet med en række andre vestlige lande først relativ sent og da i afdæmpet form fået en konkurrencelovgivning vendt mod erhvervslivets forsøg på at regulere markedet til egen fordel. Inden for EU har Danmark været et af de sidste lande, der forlod det såkaldte kontrolprincip til fordel for det stærkere forbudsprincip. I et internationalt perspektiv har dansk erhvervsliv haft succes med længe at undgå at blive underlagt en stram offentlig konkurrenceregulering. OECD har i de seneste år flere gange rejst kritik af, at den danske konkurrencelovgivning og administrationen heraf er for svag med det resultat, at det danske prisniveau er for højt til skade for forbrugerne.

I denne bog følges den danske konkurrencelovgivning i det 20. århundrede. Vægten er lagt på at følge udviklingen mellem de forskellige politiske interesser for og imod en stærk dansk konkurrencelovgivning. Målet har været at afdække, i hvilken udstrækning og form der er kommet konkurrencelovgivning til støtte for offentlig indgriben, hvem der var aktører i den politiske beslutningsproces, og hvilke argumenter der fremførtes undervejs.

Bogen viser, at det store erhvervsliv bestandigt har kæmpet for en lempelig konkurrencelovgivning. I et nationalt perspektiv mislykkedes det. Erhvervslivet har ganske vist bevaret en vis indflydelse i administrationen af konkurrencelovgivningen, men erhvervslivet har ikke haft politisk magt, som det har haft agt. Det har måttet bøje sig for de politiske partier, der har valgt at styrke forbrugernes interesser gennem en stadig strammere konkurrencelovgivning. I begyndelsen af det 20. århundrede havde erhvervslivet en stærkere position over for de borgerlige partier end i dag, hvor de politiske partier i langt højere grad appellerer til et bredt udsnit af vælgerne som forbrugere. En af bogens konklusioner er, at det store erhvervsliv – set på baggrund af den danske konkurrencelovgivning – i dag står politisk svagere end tidligere.

Forfatterne

Per Boje er professor i moderne historie ved Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold, Aalborg Universitet. Morten Kallestrup er ph.d.-stipendiat ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet.