Århus, den 22. oktober 2001
Søren Laursen, Vold
på dagsordenen. Medierne og den politiske proces
I
Vold på dagsordenen har Søren Laursen analyseret, hvorledes medierne
har medvirket til at sætte den politiske dagsorden. Det sker gennem et
case-studie, nemlig vedtagelsen af regeringens anden voldspakke i 1997, som blev
fremsat i kølvandet på måneders intens mediefokus på voldskriminalitet.
Baggrunden
for skriftet er paradokset mellem på den ene side den politiske opmærksomhed
omkring voldskriminalitet herunder en stramning af lovgivningen og på den anden
side de stagnerende voldsstatistikker. Der fokuseres på medierne som mulig
forklaring på dette paradoks. Den teoretiske forventning er, at medierne til en
vis grad er i stand til at påvirke, hvilke sager der finder vej til den
politiske dagsorden, samt til at påvirke selve den måde man på politisk
niveau forholder sig til samme sag.
I
skriftet analyseres såvel mediernes som politikernes dagsorden.
Analysen
af mediernes dagsorden koncentrerer sig om fire landsdækkende dagblades
formidling af voldskriminalitet. Opmærksomheden rettes mod tre episoder, der må
betegnes som ekstreme. Tilsammen udgjorde de den overvejende del af
voldsstoffet, hvilket leder til en konklusion om, at medierne hovedsagelig
skildrer sociale problemer som vold gennem enkelte episoder. Udover den meget
store koncentration omkring enkelte episoder er det tydeligt, at episoderne
beskrives meget nøje: der ofres betydelig spalteplads ofte med omfattende
billedmateriale. Episoderne fremstilles gennem et følelsesladet sprog, som får
de enkelte episoder til at fremstå med meget stor gennemslagskraft.
En
analyse af den tidsmæssige sammenhæng mellem den politiske dagsorden og
mediernes dagsorden i en 6-måneders periode op til fremsættelsen af
voldspakken afslører, at der er et betydeligt sammenfald mellem medieopmærksomhed
og politisk opmærksomhed på volden. Og det er medierne, som sætter
dagsordenen.
En
nærmere analyse af den politiske debat, og hermed diskursen omkring volden,
viser, at politikerne i vid udstrækning anvender mediernes fremstillinger af
volden til at styrke egne politiske standpunkter. Hos de fleste partier kan der
dog ikke påvises nogen afvigelse fra den sædvanlige politiske linie og
dermed ikke nogen direkte påviselig påvirkning fra medierne. Socialdemokratiet
er en væsentlig undtagelse. Partiet bevæger sig i forbindelse med denne sag
tydeligt i forhold til den hidtidige politiske linie med fremsættelsen af
voldspakken. Idet partiet er regeringsbærende får denne afvigelse afgørende
konsekvenser for den politiske dagsorden.
Med
baggrund i skriftets analyse konkluderes det, at mediernes store opmærksomhed på
vold må anses som den væsentligste drivkraft bag fremsættelsen af regeringens
voldspakke. Sammenholdt med en række andre sager af lignende karakter, som
siden 1997 har præget den politiske dagsorden, indikerer det i skriftet
beskrevne forløb, at medierne ofte kan tillægges en afgørende betydning for
fastsættelsen af den politiske dagsorden.
Søren Laursen er cand.scient.pol og er ansat som fuldmægtig
i Uddannelses- og Kulturafdelingen i Ringkjøbing Amt.
Vold
på dagsordenen. Medierne og den politiske proces af Søren Laursen Kan bestilles hos Aarhus Universitetsforlag: Forfatteren træffes på:
e-mail: |
|