Århus, den 2. april 2003

Demokratiet er ikke, hvad det har været. Men det har det godt

En række institutioner uden for Folketing og regering har fået øget politisk indflydelse i de seneste årtier. Det kan give anledning til overvejelser om folkestyrets fremtid. Inden for de nye rammer fungerer den politiske ansvars- og magtkæde imidlertid godt i Danmark.

Det er konklusionen i den seneste bog fra Magtudredningen Folkets styre. Magt og ansvar i dansk politik af professor dr.scient.pol. Erik Damgaard.

Bogen sammenfatter de seneste års forskning i parlamentariske organer (Folketing og regering) og deres relationer til omverdenen.

Erik Damgaards analyser munder bl.a. ud i følgende konklusioner om institutionerne i den parlamentariske omverden:

-     EU spiller en voksende rolle, men det er blot ét eksempel på de stadigt stærkere påvirkninger, nationalstaterne modtager fra aktører i de internationale omgivelser. Traditionelle forestillinger om national suverænitet giver ikke længere mening, og skellet mellem udenrigs- og indenrigspolitik er delvis udvisket.

-     Massemedierne har selvstændiggjort sig i forhold til partier og politiske institutioner, og de har fået en betydelig indflydelse på fastsættelsen af den politiske dagsorden. Politikere må i høj grad spille med på mediernes præmisser, og politikerne mener, at mediernes indflydelse er for stor.

-     Domstolene er i løbet af 1990’erne kommet til at spille en større selvstændig rolle i det politiske system. I flere tilfælde er nye loves overensstemmelse med grundloven blevet afprøvet ved domstolene. Denne tendens nyder i dag bred politisk opbakning. Tidligere var der på dette punkt markante partipolitiske meningsforskelle. Domstolene har også fået en ny rolle i form af selvstændig fortolkning af internationale konventioner, især den europæiske menneskerettighedskonvention.

-     Nationalbanken har fået en stærkere placering som ”uafhængig centralbank” i 1980’erne og har kunnet fastholde denne rolle under skiftende regeringer.

-     Selvstændige statsvirksomheder og private foretagender har overtaget nogle af statens funktioner, hvilket har sat spørgsmålet om demokratisk kontrol i de nye gråzoner mellem det private og det offentlige på dagsordenen.

-     Interesseorganisationerne spiller fortsat en afgørende rolle, men udviklingen i deres indflydelse er mere tvetydig. Til gengæld står det klart, at deres bidrag til og indflydelse på den politiske proces vurderes mere positivt af politikerne end tidligere.

Disse tendenser i den parlamentariske omverden er ikke specielle for Danmark, idet de også præger udviklingen i andre etablerede demokratier og følger en international neoliberal tendens. I Danmark fungerer den politiske magt- og ansvarskæde stort set udmærket inden for de nye rammer, konkluderer Erik Damgaard. En række forhold må dog give anledning til overvejelser:

-     Folketinget er et stærkt parlament, ikke mindst på grund af den danske tradition for mindretalsregeringer, men det kan anskues som et demokratisk problem, at det er svært for vælgerne at ”straffe” regeringen på grund af de mange partier.

-     Det er muligvis blevet mindre attraktivt at være folketingsmedlem, hvilket kan være et problem for rekrutteringen af kandidater.

-     Embedsmændene i ministerierne bliver i stigende grad brugt til politisk-strategiske opgaver, samtidig med at de ”særlige rådgivere” spiller en større rolle.

-     Det største problem i det danske parlamentariske system er formentlig den flere gange konstaterede uenighed mellem vælgerne og Folketingets partier om udviklingen i den europæiske integration.

-     Der er sket bemærkelsesværdige ændringer i den parlamentariske praksis: Mindretalsregeringer accepterer afstemningsnederlag uden at gå af, der samles flertal uden om regeringen, og der er sket en udvidelse i anvendelsen af politiske forlig, især i forbindelse med finansloven.

Forfatteren

Erik Damgaard, dr.scient.pol. (1977), har siden 1985 været professor i almen og sammenlignende statskundskab ved Aarhus Universitet. Hans interesseområder er bl.a. partier, parlamenter, regeringer og demokrati.